Del siden
 
       

Rasmus får direktørjob kun fire år efter endt uddannelse

Rasmus Møller Jørgensen valgte at gribe uddannelsen til finansøkonom an på samme måde, som han gjorde med professionel kajak-roning. Konkurrence-gen og dedikation har ført ham til stillingen som filialdirektør for Nordea i Struer kun 4 år efter endt uddannelse til finansøkonom
Artiklen fortsætter under billedet
2019-05-21
Erhvervsakademi Dania
/nyheder-og-presse/nyheder/vindermentalitet-foerer-til-direktoerstilling-4-aar-efter-endt-uddannelse/

Solens stråler glimter i den forårskolde fjord og laver genskær ind på Rasmus Møller Jørgensens kontor ved Nordea i Struer. Vandet til næsten alle sider af bygningen får den 27-årige silkeborgenser og nyligt udnævnte filialdirektør for afdelingen til at føle sig ekstra godt hjemme.

Han har roet kajak på landsholdet og dermed det højeste niveau i Danmark gennem mange år, men i 2010 indstillede han karrieren med elitesport for at have fokus på uddannelse.

Artiklen fortsætter under billedet Rasmus Møller Jørgensen er blevet chef for bl.a. rådgiver Bente Halkjær, kun 4 år efter endt uddannelse til finansøkonom.
 
Rasmus Møller Jørgensen er blevet chef for bl.a. rådgiver Bente Halkjær, kun 4 år efter endt uddannelse til finansøkonom.

”Dér tog jeg et valg om at gøre min studietid til min nye sport. Jeg overførte mit mindset om at sætte mål, være dedikeret og gøre tingene ordentligt,” forklarer Rasmus Møller Jørgensen, der valgte at læse til finansøkonom på Erhvervsakademi Dania i Silkeborg.

Rådgiver med stort konkurrencegen
Uddannelsen blev valgt, fordi han troede, han skulle være ejendomsmægler.

Jeg ville være den dygtigste og bedste

Rasmus Møller Jørgensen, uddannet finanøkonom og filialdirektør

”Jeg var efter handelsskolen sælger i et meget konkurrencepræget miljø, og det kunne jeg godt lide og trives i, så jeg tænkte, jeg ville være ejendomsmægler og sælge huse. Men en dag kom jeg bare hjem fra studiet og sagde til min kæreste, at ’jeg skal være bankrådgiver’, for det var jeg sikker på var mere mig. Det var vist også den rigtige beslutning,” griner han og kigger via glasdøren på bankens logo på døren.

Det var ved Nordea han var i praktik under uddannelsen, og her blev han ansat som banktrainee i Silkeborg, da eksamensbeviset var i hus i 2015.

Derfra blev han rådgiver i først Randers, så Grenaa og Herning, før han som 26-årig kom til Struer som filialdirektør - kun fire år efter han dimitterede som finansøkonom.

 

”Jeg ville være den dygtigste og bedste, så jeg lærte rigtig meget, hvert sted jeg kom. Især i Grenaa fik jeg tændt mit konkurrencegen i forhold til at skaffe nye kunder til banken, og det gav god energi, når nogen valgte mig og banken til. Jeg vil ikke slås af en anden bank, for jeg vil lave den bedste løsning for kunden,” forklarer Rasmus Møller Jørgensen, der begyndte at føle sig klar til mere end rådgiverjobbet.

Fem gode råd til din karriere som finansøkonom fra Rasmus Møller Jørgensen:
- Dedikation og vilje er alfa og omega
- Sæt dig mål og del-mål
- Hav hjertet med og brug din sunde fornuft
- Vælg et positivt mindset hver dag
- Vær mobil og lad ikke geografi begrænse dig

”Det, jeg er god til, vil jeg gerne give videre. Mine kolleger spurgte mig i høj grad til råds, selvom jeg var ny, og det tændte min lyst til at arbejde med ledelse,” fortæller han.

Ro og nye mål
Målet om at blive filialdirektør blev klart for bankrådgiveren, og den 14. januar i år blev målet nået som filialdirektør for Nordeas afdeling i Struer.

”Det er fantastisk. Nu har jeg opnået det, jeg har kæmpet for gennem flere år, og det har givet mig en kæmpe ro at få lov at arbejde med det, jeg brænder for. Fra at have egne mål er filialens mål nu blevet mine mål, og det giver en ro indeni, så jeg glæder mig til mange gode år her,” siger Rasmus Møller Jørgensen.

Lige nu læser han HD. 2. del i ”Organisation og ledelse” ved siden af jobbet som filialdirektør.

Artiklen fortsætter under billedet Rasmus Møller Jørgensen har i mange år roet kajak på højeste niveau i Danmark. Nu har han vand lige udenfor kontoret som filialdirekør i Nordea i Struer
 
Rasmus Møller Jørgensen har i mange år roet kajak på højeste niveau i Danmark. Nu har han vand lige udenfor kontoret som filialdirekør i Nordea i Struer

”Men bare fordi jeg har læst ledelse, bliver jeg ikke en god leder. Jeg har et godt team med garvede medarbejdere. Jeg kan via min indsats og mindset tilføje noget, men de har gode værdier, og deres stolthed og dedikation matcher godt med mig,” fortæller den unge leder.

Om uddannelsen til finansøkonom

  • 2-årig videregående uddannelse
  • 1 ½ års studie, tre måneders praktik og afsluttende hovedopgave
  • Arbejder efter studiet med ejendomme, i bank, revision, realkreditinstitut og økonomiafdelinger
  • Høj beskæftigelse: Stort set alle finansøkonomer kommer i job efter endt uddannelse
  • Mulighed for at læse videre på HD 2.del, HA eller ejendomsmæglerspeciale efter uddannelsen

Han er slet ikke i tvivl om, at det er ungdommen som elitesportsudøver, der er grunden til, at han er kommet dertil, hvor han er i dag.

”Det har slet ikke været mit mål fra starten af uddannelsen at blive filialdirektør, men det er naturligt for mig at sætte delmål og have drømme for fremtiden. Så nu skal vi naturligvis være Stuers bedste bank,” slutter han med et glimt i øjet.

Læs mere om den 2-årige videregående uddannelse til finansøkonom her

Hjalp denne side dig?