Del siden
 
       
 
 

Studiepraktik i uge 43

Studiepraktik er din unikke mulighed for at afprøve livet som studerende hos Erhvervsakademi Dania.

Studiepraktik hos Erhvervsakademi Dania er for dig der:

  • er igang med det sidste år på en gymnasiel ungdomsuddannelse
  • allerede har fået huen
  • har en erhvervsfaglig ungdomsuddannelse
 

Studiepraktik hos Erhvervsakademi Dania

Hvert år i uge 43 har du en helt unik mulighed for at komme i studiepraktik. Her kan du opleve det nærværende studieliv, som vi værdsætter højt på alle vores campusser, og du kan tale med studievejledere, undervisere og høre den absolutte sandhed fra de studerende, som allerede går hos os. 

Hos Erhvervsakademi Dania har vi 21 videregående uddannelser, hvoraf de fleste tager to år. Alle vores uddannelser er målrettet erhvervslivet og du kan umiddelbart gå ud i job. Ikke mindst fordi undervisningen er virkelighedsnær og fordi du skal i praktik. 

Samtidig låser ingen af vores uddannelser dig i forhold til uddannelsesloftet, hvis du ønsker at læse en bachelor eller kandidat. Du har nærmest uanede muligheder med en videregående uddannelse fra Erhvervsakademi Dania.

Og i uge 43 har du mulighed for at blive klogere på vores 21 videregående uddannelser og opleve studielivet på vores 7 campusser i Grenaa, Hobro, Horsens, Randers, Silkeborg, Skive og Viborg. 

Vi ses! 

Hvad kan jeg blive?

Til studiepraktik hos os kan du blive klogere på, hvad du kan blive med vores uddannelser. 

Hvis du vil læse lidt om det inden du tager i studiepraktik hos os, så tjek vores "Hvad kan jeg blive"-univers. Her fortæller tidligere studerende, hvad de er blevet med deres uddannelser i bagagen. 

 

Find et sted nær dig

Når vi nærmer os uge 43 kan du se en liste over studiepraktik fordelt på campus herunder. Under hvert arrangement kan du læse programmet så snart det er klart. 

Husk du tilmelder dig studiepraktik på studiepraktik.nu

Hjalp denne side dig?