Del siden
 
       
 

Online brobygning for HF

Fakta

Dato

28/01/2021

Tidspunkt

Kl. 10:00-13:30

Arrangør

Campus Randers

Gæster

Randers HF og Grenaa HF

Program

Der er fem forskellige forløb, du kan vælge at følge i løbet af dagen. Det er kun muligt at tilmelde sig ét forløb.

På alle forløb er det overordnede program:

Kl. 10.00-11.30: Undervisning

Kl. 11.30-12.00: Frokostpause

Kl. 12.00-13.30: Undervisning

Der bliver indlagt små pauser undervejs i undervisningen, men tidspunktet kan være forskelligt fra forløb til forløb. Du vil blive præsenteret for det specifikke program ved forløbets opstart. 


Tilmelding

Her under kan du læse om de forskellige forløb, der hver især giver et indblik i vores uddannelser. Nederst på siden skal du tilmelde dig ét af forløbene, og du vil senest om morgenen modtage et link til deltagelse.

Tilmeldingsfristen er onsdag d. 20/1.

Forløb

Optometrist

Hvad er en optometrist? Er det det samme som en optiker? Hvad laver de andet end at sælge briller, kontaktlinser og smarte solbriller?

Optometristuddannelsen er en sundhedsfaglig uddannelse, hvor du ikke blot lærer at diagnosticere og behandle forskellige øjentilstande med bl.a. brilleglas og kontaktlinser, men også lærer både om fysikken bag brilleglas og kontaktlinser, den håndværksmæssige kunnen der skal til, for at brillerne passer perfekt på hovedet af patienten og hvordan man bedriver og forstår videnskab og måske forsker videre, både som studerende og som uddannet.


På dette forløb får du en superhurtig introduktion til studiet og lærer bl.a. om de mest almindelige synsfejl, hvordan og hvorfor synsprøvetavlen virker, at vi alle er blinde og hvordan man vælger de bedste briller til at tænde bål med!

Du vil få mulighed for selv at prøve det af, som vi kan klare online og naturligvis stille alle de spørgsmål du kan komme i tanker om!

Handelsøkonom og markedsføringsøkonom

Markedsføringsøkonom
Vil du være verdensmester i markedsføring og kommunikation?

Som uddannet markedsføringsøkonom kan du få forskellige job inden for markedsføring, salg og kommunikation i både danske og internationale virksomheder. Din titel kan blive alt fra SoMe-specialist, salgs- og markedsføringsmedarbejder, kommunikationskonsulent til markedsføringsansvarlig.

Hovedtemaerne på uddannelsen er international markedsføring, økonomi, salg og markedskommunikation, erhvervsret, organisation og Supply Chain Management. Du har også mulighed for at specialisere dig yderligere med valgfag som digital markedsføring, sociale medier og bæredygtighed, data-analyse eller økonomi.

Handelsøkonom
Hvis du drømmer du om at arbejde i en handelsvirksomhed med indkøb eller salg så er handelsøkonomuddannelsen måske noget for dig?

Du får en bred og specialiseret viden inden for handelsområdet, og som handelsøkonom får du en særlig stor tilknytning til arbejdsmarkedet, idét du skal i mindst 8 måneders lønnet praktik. Til gengæld er teorien komprimeret på et år. Som færdiguddannet kan du fx få titel som e-commerce assistant, markedsføringsassistent, sælger og indkøber.

Hovedtemaerne på uddannelsen er ledelse og samarbejde, kommunikation, strategi, salg og markedsføring, indkøb og økonomi.


På dette forløb får du en superhurtig introduktion til begge uddannelser, hvor vi vil arbejde casebaseret med temaer og øvelser, som indgår på studiet på de to uddannelser. 

Serviceøkonom

Drømmer du om at arbejde i enten turisme- og oplevelsesbranchen eller i esport branchen, så er vores serviceøkonom-uddannelse lige noget for dig.

Med Esport Management kan du stile målrettet efter et job i branchen omkring esport. Fx som eventkoordinator eller konceptudvikler. Læser du Travelguide Management er vejen banet for et job i turisme- og oplevelsesbranchen. Det kunne være som rejseleder, rejsekonsulent eller destinationschef.

Serviceøkonom-uddannelsen inkluderer også muligheder inden for Tourism Management, Event Management, Hotel & Restaurant Management samt Sports Management.

Grundstene i serviceøkonom-uddannelsen er:
Service & oplevelse, forretningsforståelse af service-virksomheder, samarbejde & relationer samt forretnings- og konceptudvikling.

Det er muligt at læse serviceøkonom-uddannelsen i Randers og online.

Du vil på dette forløb få en kort introduktion til uddannelsen og komme til at arbejde med temaer og øvelser, som indgår på studiet.

Automationsteknolog og produktionsteknolog

Automationsteknolog
Hvad er en Automationsteknolog? - Arbejder han/hun med andet end robotter?

Automationsteknologuddannelsen har hovedsagelig fokus på automatisering af fabrikkernes produktionsapparat, herunder robotteknologi og andre programmerbare industrielle maskiner/komponenter.

Du får en kort introduktion til en uddannelse, der er meget efterspurgt på arbejdsmarkedet. Uddannelsen beskæftiger sig altid med nyeste automationsteknologi.

Under præsentationen får du mulighed for at give et bud på, hvad automationsteknologen nu og i fremtiden kan tilbyde de virksomheder, der ønsker at effektivisere sin produktion gennem automatisering.

Produktionsteknolog
Produktionsteknologuddannelsen har en god kombination af produktion og produktudvikling.

I løbet af uddannelsen lærer man bl.a. om digital kommunikation, at konstruere maskindele, udføre beregninger på konstruktionselementer, planlægge produktion, optimere produktion, økonomi-styring og at udvikle bæredygtige produkter. 

Få her en introduktion til studiet og deltag i en undervisningslektion, hvor I kan prøve kræfter med en udviklingsopgave i projektgrupper og præsenter jeres løsning til resten holdet.


På dette forløb får du en kort introduktion til begge uddannelser, og kommer til at arbejde med temaer og øvelser, som indgår på studiet på de to uddannelser. 

Energiteknolog

Vil du gerne være med til at skabe en bæredygtig fremtid, hvor du bidrager til at løse klodens klimaudfordringer? Og vil du gerne arbejde med at udvikle vedvarende energiløsninger, hvor Danmark har førerpositionen, så forbrug af fossile brændstoffer kan nedbringes? Så er energiteknolog-uddannelsen måske det rigtige valg for dig.

Du bliver rustet til at bruge din viden om energioptimeringer til at rådgive og vejlede private, virksomheder og myndigheder om, hvordan de kan foretage energiforbedringer, der er til gavn for både økonomi og miljø.

Som uddannet energiteknolog vil du typisk kunne arbejde i forsyningsvirksomheder, rådgivningsvirksomheder, installationsbranchen eller i tekniske forvaltninger inden for det offentlige. Din titel kan fx blive projektleder, konsulent, driftsrådgiver, energirådgiver eller energichef.


På dette forløb får du en kort introduktion til studiet og lærer om bl.a. måleudstyr, hvorfor vi har ventilation, og hvad solen og andre faktorer kan bidrage med til en grønnere fremtid.

Du vil få mulighed for at kortlægge egne installationer og betydningen heraf, samt stille alle de spørgsmål, du kan komme i tanke om.

Tilmelding til forløb

Tilmeldingen er lukket. 

Læs mere om uddannelserne

Kontakt ved eventuelle spørgsmål

Hjalp denne side dig?