Guideline der kan hjælpe de danske SMV'er med at vurdere relevansen, adaptere Metaverse og være konkurrencedygtigt fremadrettet på globalt plan.
Metaverset er et udtryk, der bruges til at beskrive en virtuel verden eller et kollektivt virtuelt delt rum, der er skabt af konvergensen mellem fysisk og virtuel virkelighed. Det er et fuldstændigt fordybende og interaktivt digitalt miljø, hvor brugere kan interagere med hinanden og virtuelle objekter i realtid ved hjælp af avatarer eller andre digitale repræsentationer af sig selv. Metaverse er stadig et koncept, der udvikler sig, men det forventes at være en blanding af virtuel og fysisk virkelighed, der giver brugerne adgang gennem forskellige enheder, herunder smartphones, computere og virtual reality-headset. Metaverse er forestillet at være et sted, hvor brugere kan socialisere, arbejde, lære og lege i et fælles rum, der ikke er begrænset af fysiske grænser. Det forventes at have en betydelig indvirkning på forskellige industrier, herunder spil, underholdning, uddannelse og detailhandel. Der bliver investeret stort i Metaverse enabling teknologier så som VR, AR, og AI for at skabe fordybende digitale oplevelser (Encyclopedia, 2022; Videnskab.dk, 2022; Ball M, 2020). Det forventes, at AI teknologi kommer til at spille en afgørende rolle i at understøtte udviklingen og driften af Metaverse (Yang Q et al., 2022; Mori Y, 2022).
Ideen om, at Metaverse er den “næste iteration” af Internettet, er en almindelig analogi, der bruges til at beskrive potentialet i Metaverse. Det er dog vigtigt at bemærke, at Metaverse ikke blot er en ny version af internettet, men snarere et nyt koncept, der bygger oven på eksisterende internetinfrastruktur. Samlet set forventes Metaverse at give et nyt niveau af engagement og fordybelse, der går ud over, hvad der i øjeblikket er muligt på internettet, hvilket skaber nye muligheder for social interaktion, underholdning og handel (Ball M, 2020).
Der er en betydelig mængde investeringer og interesse i Metaverse globalt. Mange teknologivirksomheder, spilvirksomheder og investorer udforsker potentialet i Metaverse og investerer i dets udvikling så som Facebook (Meta), Microsoft, og Amazon. Ud over private investeringer udforsker regeringer og andre offentlige organisationer også potentialet i Metaverse (Det Europæiske Råd, 2022). Overordnet set ses Metaverse som en potentielt transformativ teknologi, der kan have betydelige konsekvenser for en lang række industrier, fra spil og underholdning til uddannelse og sundhedspleje. Som følge heraf er der mange investeringer og interesse for udviklingen af det på verdensplan. Derfor er forståelse og udnyttelse af Metaverse enabling teknologier et vigtigt konkurrenceparameter.
På nuværende tidspunkt er udnyttelsen af disse teknologier dog oftest forbeholdt større virksomheder, som har den teknologiske kapacitet (og den menneskelige know-how) til at anvende teknologierne i deres strategiske forretningsdrift. Udgangspunktet for dette projekt er derfor at undersøge, hvordan danske SMW’er kan arbejde med Metaverse enabling teknologier – specielt med fokus på deres kunders brugeroplevelse. Metaverse tilbyder mange potentielle nye muligheder for engagement, personalisering, indtægtsgenerering og globalt reach. Det er dog vigtigt at bemærke, at Metaverse stadig er i sine tidlige stadier, og det er stadig uvist, hvordan disse muligheder vil udspille sig i praksis. Som med enhver ny teknologi vil der sandsynligvis være både udfordringer og muligheder for danske SMV’er med Metaverse.
Overordnet tager projektet udgangspunkt i fremvæksten af Metaverset, hvor Metaverse enabling teknologier har sin direkte anvendelse. Vores interesse er at udforske de muligheder, danske SMV’er har for bedre at anvende Metaverse enabling teknologier til at markedsføre, optimere brugeroplevelsen blandt deres kunder, samt klargøre og modne de danske SMV’er til Metaverset.
Forskningsspørgsmål: Hvordan modnes SMV virksomheder til bedre at anvende Metaverse enabling teknologier som VR, AR og AI i deres strategiske forretningsdrift?
Læs mere om projektet her https://www.eaviden.dk/project/brugeroplevelsen-ved-bleeding-edge-teknologier-metaverset-er-paa-vej-potentialet-med-metaverse-for-danske-smver-og-brugeroplevelsen-med-metaverse-enabling-teknologier/
For mere information om projektet eller ved spørgsmål, kontakt:
Projektet sigter mod at udforske og dokumentere anvendelsen og implementeringsprocessen af kunstig intelligens (AI) i store virksomheder. Målet er at skabe en dybdegående indsigt i de praktiske aspekter af AI-integration, som kan bruges til at udvikle ressourcer for små og mellemstore virksomheder (SMV’er), herunder workshops, etableringer af AI netværk og rådgivning/vejledning.
Store virksomheder har ofte flere ressourcer og en mere avanceret tilgang til implementering af AI. Ved at studere disse virksomheders erfaringer kan vi identificere Best Practices og skabe en indsigt i de eventuelle hverdagsudfordringer, som muligvis kan opstå.
Projektets relevans ligger i dets potentiale til at fremme forståelsen og anvendelsen af AI blandt SMV’er, som udgør en væsentlig del af økonomien. AI-teknologien er en katalysator for innovation og kan hjælpe SMV’er med at konkurrere på et globalt marked. Ved at forstå, hvordan store virksomheder med succes implementerer AI, kan SMV’er lære at anvende disse teknologier til at forbedre deres egne processer og produkter.
Digitalisering er afgørende for virksomheders overlevelse og vækst og dette projekt vil kunne hjælpe SMV’er på vej med de nødvendige værktøjer og viden. AI kan også påvirke jobfunktionerne og skabe nye roller og dette projekt vil bidrage til at forbedrede SMV’erne på disse ændringer.
Ved at dele viden og ressourcer gennem workshops, podcasts og netværksmøder vil projektet være med til at demokratisere adgangen til AI-teknologien, så den ikke kun er forbeholdt store virksomheder med omfattende ressourcer
Læs mere her https://www.eaviden.dk/project/ai-but-why/
For mere information om projektet eller ved spørgsmål, kontakt:
Denne undersøgelse fokuserer på at identificere og analysere de ledelsesmæssige og institutionelle barrierer som små og mellemstore virksomheder (SMV’er) i Midtjylland står overfor i deres bestræbelser på digital transformation (DT). Trods Danmarks status som en af Europas førende digitale nationer, viser undersøgelser, herunder Digitaliseringsstyrelsens rapport om Danmarks digitale vækst 2022, at SMV’er stadig kæmper med at udnytte de digitale muligheder fuldt ud.
Dette er belyst gennem omfattende forskning på området, herunder et væsentligt litteraturstudie publiceret i 2019 i Journal of Business Economics. Studiet, “Research streams on digital transformation from a holistic business perspective: a systematic literature review and citation network analysis,” giver et dybdegående overblik over de forskningsmæssige strømninger inden for digital transformation. Det understreger, hvordan mange tilgange til digital transformation i høj grad har koncentreret sig om teknologiaspekterne, mens de i mindre grad har fokuseret på de organisatoriske rammer, som er afgørende for at opnå fuldt udbytte af digital transformation. Artiklen “The Role of Digital Maturity Assessment in Technology Interventions with Industrial Internet Playground” påpeger yderligere, at der er betydelige barrierer og udfordringer for virksomhederne, som skal overvindes for at realisere de fulde fordele ved digital transformation, herunder ledelsesudfordringer og institutionelle barrierer, som begrænser virksomhedernes kapacitet og agilitet.
Hvilke muligheder og barrierer for digital transformation oplever virksomhederne i forhold til ledelsesmæssige kompetencer og ressourcer, samt eksterne rammebetingelserne?
Indledningsvist laves der research af 3 aspekter:
Formålet er at identificere ledelsesmæssige og institutionelle udfordringer og barrierer i SMVer i Midtjylland. Der foretages en tematisk analyse af de eksplorative interviews til at identificere og kategorisere centrale temaer.
På baggrund af research foretages der tematiserede interviews med 5-7 SMV’er, der har til formål at udforske og forstå fænomener/oplevelser vedr. digitalisering, ud fra deltagernes perspektiv. Der er valgt et induktivt forskningsdesign, baseret på fænomenologien.
Der anvendes et kvalitativt analysedesign, der har til formål at sikre, at projektets resultater afspejler både interviewdeltagernes oplevelser, samt de overordnede mønstre og tendenser, hvor indikatorer kan generaliseres i en bredere sammenhæng. Gennem analysen vil vi kunne identificere potentielle udviklingsområder og komme med anbefalinger til virksomhedsledere, samt aktører i det lokale erhvervsfremmesystem, til hvordan konsulenterne kan vejlede SMVer i fremtiden.
Der udarbejdes en guide til virksomheder, samt en guide til lokal erhvervsservice samt til virksomheder, der præsenteres for erhvervsfremmekonsulenter. Derudover afholdes der præsentation af resultater for relevante uddannelsesfora, samt deltagelse i Forskningens Døgn. Der udarbejdes et working paper, der publiceres på eaviden, samt andre relevante platforme, der har til formål at formidle indsigt og nye opdagelser.
Ved at forstå, hvorfor virksomheder i praksis er udfordret i den digitale transformation, kan vi justere vores uddannelsesprogram for at sikre, at vores studerende er bedre rustet til at imødekomme virksomhedernes behov og understøtte virksomhederne i den digitale transformation. Indsigt i den aktuelle praksis og tendenser inden for digitalisering smv virksomheder, vil gavne vores undervisning, udvikling og forskning. Vi ønsker at udvikle Uddannelserne Administrationsøkonom samt Økonomi og IT, ved at tilpasse de enkelte fag, så de opfylder behovene hos aftagervirksomhederne. Samtidig vil dette projekt være værdifuldt for etablering af vidensgrundlaget, særligt ifm. nyt udbud i Økonomi og IT
Læs mere om projektet her https://www.eaviden.dk/project/fremtidens-smv-ledelse-barrierer-for-digitalisering-og-ledelseskompetencer/
For mere information om projektet eller ved spørgsmål, kontakt:
Hvilke succesfaktorer og strategiske effekter kan identificeres i Hydac’s erfaringer med selvledende styreform til inspiration for andre virksomheder?
Projektet undersøger Hydac’s selvledende organisering med henblik på at identificere fordele og ulemper ved selvstyrende teams i Hydac. Vi sigter mod at identificere faktorer og kritisk vurdere gevinsten ved selvstyrende teams, herunder paradokser og cost-benefit analyse. Projektet læner sig op af en samfundsdiskurs med mindre bureaukrati og mere selvledelse, i en erkendelse af mangel på arbejdskraft, lavt engagement og nødvendig omstillingsparathed. Senest kan nævnes ny ældrereform 2024 med selvstyrende teams i hjemmeplejen.
Forskningsspørgsmål:
Hvilke organisatoriske succesfaktorer er nødvendige for at selvledende teams fungerer og tilfører konkurrenceevne i Hydac A/S?
Hypotesen i projektet er, at selvbestemmelse øger engagement og trivsel, hvilket der er teoretisk belæg for (Deci & Ryan 1985). Det er uvist hvorvidt engagement er den afgørende faktor for konkurrenceevne, når standarder og stordrift også fører til succes.
Læs mere om projektet her: https://www.eaviden.dk/project/selvledelse-i-hydac/?crb_all_proejct_data=1
For mere information om projektet eller ved spørgsmål, kontakt:
Generation Z er på vej ind på arbejdsmarkedet, og der skrives i flere medier om den generationskløft, der ses mellem dem og den nuværende arbejdsstyrke. Dette projekt har til formål at udforske, hvilke barrierer SMV’er med relevans for handelsøkonomer oplever i mødet med generation Z, sammenholdt med en kortlægning af den allerede eksisterende viden om de unges adfærd på arbejdsmarkedet. Målet er et output, som virksomhederne kan bruge i deres ledelsespraksis gennem større indsigt og konkrete handlemuligheder.
Projektet tager udgangspunkt i SMV’er med relevans for handelsøkonomer, men den viden projektet forventes at generere skal ses i et bredere perspektiv, hvor flere virksomheder og interessenter vil kunne anvende resultaterne i praksis.
Gennem videndeling med interessenter fra relevante virksomheder, erhvervsakademisektoren samt studerende er projektets formål at være med til at mindske det generationsgab, der undersøges.
Læs mere om projektet her https://www.eaviden.dk/project/ledelse-af-generation-z/
For mere information om projektet eller ved spørgsmål, kontakt:
Små håndværksvirksomheder mangler arbejdskraft. Hvordan kan jæger-samler-ledelse tilbyde inspiration til rekruttering og fastholdelse?
Mange små håndværksvirksomheder oplever udfordringer med at tiltrække og fastholde kvalificeret arbejdskraft. Samtidig bliver arbejdsopgaver mere komplekse, og der registreres lavere engagement og stigende stress blandt medarbejderne. Moderne ledelsesstile er i højere grad bygget på tillid, meningskabelse og sociale relationer, frem for hierarkisk topstyring.
Projektet tager afsæt i egalitære jæger-samler-samfund, hvor ledelse var baseret på social anerkendelse frem for formel autoritet Med inspiration fra antropologisk forskning, undersøges hvordan sådanne ledelsesformer kan eksistere i SMV’er.
Forskningsspørgsmålet er: Hvordan kommer ledelsesparadigme fra egalitære jæger-samler samfund til udtryk i små håndværksvirksomheder, og hvilken betydning har disse ledelsesformer for SMV’ernes evne til at tiltrække og fastholde kvalificeret arbejdskraft?
Læs mere om projektet her https://www.eaviden.dk/project/ledelsespraksisser-inspireret-af-jaeger-samler-samfund-en-undersoegelse-af-medarbejdermotivation-og-fastholdelse-i-smaa-haandvaerksvirksomheder/
For mere information om projektet eller ved spørgsmål, kontakt:
Hjalp denne side dig?