LEAN er et fysisk spil, hvor de studerende i fællesskab skulle drive to virksomheder med forskellige produkttyper. Opgaven var at finde optimeringer undervejs og blandt andet evaluere flow og investeringer i virksomhederne:
”Det er spændende at arbejde med et konkret projekt og gøre det i samarbejde med produktions-teknologerne. De arbejder med nogle lidt andre værktøjer end os, som er mere målrettede selve produktionen. Så vi kan lære noget af hinanden og samtidig samarbejde”, forklarer Christian Wolsing Jensen, logistikøkonom-studerende på 2. semester.
Projektet er godt både på grund af samarbejdet, og fordi det er en konkret case, vi skal optimere på.
Christian Wolsing Jensen, logistikøkonom-studerende
Vigtigt at samarbejde med andre fagligheder
Christian drømmer om at komme til udlandet og arbejde med shipping, når han dimitterer som logistikøkonom. Og han er allerede meget bevidst om, at evnen til at samarbejde med andre fagligheder bliver et vigtigt parameter for ham i fremtiden:
”Projektet er godt både på grund af samarbejdet, og fordi det er en konkret case, vi skal optimere på. I forhold til at samarbejde bliver det vigtigt for mig, fordi jeg gerne vil arbejde internationalt i shippingbranchen. Der skal jeg både håndtere faglige og kulturelle forskelligheder, og så er det godt at være klædt på”, siger Christian Wolsing Jensen.
Gør det både praksisnært og virkelighedsnært
Mark Dige Høgh, underviser på logistikøkonomuddannelsen i Hobro, prioriterer, at de studerende forstår at sætte den teori, de lærer på uddannelsen, ind i en praktisk kontekst:
”Vi vil gerne gøre det så praksisnært og virkelighedsnært for de studerende, så de får en god fornemmelse af, hvordan de kan bruge de teoretiske værktøjer i en praktisk kontekst”, forklarer Mark Dige Høgh og fortsætter:
”De studerende skal lære kompleksiteten i en virksomhed at kende, og i det her projekt får de det i hænderne, og det giver dem nogle kompetencer, som de kan tage med sig videre”.
Hvor er flaskehalsen?
I de fleste virksomheder er der mange forsyningskæder, som skal gå op i en højere enhed, før alting lykkes. Og for virksomhederne er der et stort økonomisk incitament i at forsyningskæderne kører så gnidningsfrit som muligt:
”Vi kigger ind i en lang kæde af processer i projektet for at finde ud af, hvor vi kan hjælpe med at lave forbedringer. For det handler om at finde flaskehalsene og at navigere uden om dem for at opnå den optimale løsning”, pointerer Christian Wolsing Jensen.
Vi kigger ind i en lang kæde af processer i projektet for at finde ud af, hvor vi kan hjælpe med at lave forbedringer. For det handler om at finde flaskehalsene og at navigere uden om dem for at opnå den optimale løsning.
Christian Wolsing Jensen, logistikøkonom-studerende
Hvis man arbejder med et kompliceret produktionsapparat, er der en stor risiko for, at der kan ske forsinkelser. Men hvordan kan man imødegå dem, og hvordan kan virksomheden forberede sig:
”Det handler hele tiden om at være på forkant og prøve at forudsige, hvad der kan ske. Og det handler blandt andet om, hvor meget man har - eller skal have - på lager, så man ikke står med et akut problem, hvis produktionen pludseligt bliver forsinket”, slutter Christian Wolsing Jensen.
Fakta
Logistikøkonom-uddannelsen er en kortere videregående uddannelse på to år med tre måneders SU-berettiget praktik.
Med en uddannelse som logistikøkonom bliver du god til at planlægge, koordinere og styre globale forsyningskæder og logistiknetværk. Du bliver rustet til forskellige job inden for logistik-området i mange forskellige typer virksomheder som produktions-, handels - eller servicevirksomheder, hos speditører, shippingfirmaer eller fragtfirmaer. Her kan du fx komme til at arbejde med planlægning af transport i ind- og udland, indkøb og Supply Chain Management eller produktions- og lagerstyring.