Del siden
 
       

Nyuddannet markedsføringsøkonom er dansk mester i entreprenørskab

Hun har haft en vild juni måned, 24-årige Julie Simone Kristensen. Den 3. juni vandt hun DM i entreprenørskab, og den 19. juni dimitterede hun fra markedsføringsøkonomuddannelsen.
Artiklen fortsætter under billedet
2025-06-25
Erhvervsakademi Dania
/nyheder-og-presse/nyheder/nyuddannet-markedsfoeringsoekonom-er-dansk-mester-i-entreprenoerskab/

Der har altid været en lille iværksætter i maven på Julie. Og hendes valg af uddannelse har haft den klare målsætning, at den skulle kvalificere hende til at arbejde som selvstændig:

”Jeg har været meget bevidst i mit uddannelsesvalg. For jeg vil have værktøjerne, så jeg selv kan starte noget op. Og på markedsføringsøkonomuddannelsen har vi både haft noget om økonomi, strategi, markedsanalyser og bæredygtigt entreprenørskab. Det har været en kæmpe hjælp som iværksætter”, siger Julie Simone Kristensen.

Det lyder meget teknisk – og det er det sådan set også
Tiptox hedder virksomheden, som Julie har etableret, og den har udviklet et produkt, der kan afsløre, om der er puttet narko i en drink:

”Jeg blev inspireret en dag, jeg så en dokumentarudsendelse på TV, og fandt ud af, at ’drugging’ er en stor udfordring i nattelivet. Og så gjorde jeg mig de første tanker – hvordan kan jeg være med til at løse det problem?”, forklarer Julie Simone Kristensen.

Jeg blev inspireret en dag, jeg så en dokumentarudsendelse på TV, og fandt ud af, at ’drugging’ er en stor udfordring i nattelivet. Og så gjorde jeg mig de første tanker – hvordan kan jeg være med til at løse det problem?

Julie Simone Kristensen, nyuddannet markedsføringsøkonom og iværksætter

Svaret er: Tiptox – en elektronisk biosensor bestående af en chip monteret på en stick. Det lyder meget teknisk - og det er det sådan set også. Så ret hurtigt i processen med at udvikle produktet fandt Julie ud af, at hun havde brug for hjælp:

”Teknologien bag Tiptox ved jeg ikke så meget om, så jeg teamede op med en kemiingeniør fra Aalborg Universitet, som er god til de ting, jeg ikke forstår. Vi supplerer hinanden godt, fordi vi er fagligt forskellige og har hver vores forcer”, pointerer Julie Simone Kristensen.

Jeg har været heldig, at jeg havde en underviser, der troede på min idé, og jeg har været tilknyttet Danias studentervæksthus. Derfor er jeg hele tiden blevet guidet videre og inspireret til fx at søge mikrolegater og deltage i konkurrencer.

Julie Simone Kristensen, nyuddannet markedsføringsøkonom og iværksætter

Opbakning, støtte og hjælp har været helt afgørende
Det lyder nemmere, end det er. For det handler ikke bare om at finde på en god idé, og ’vupti’ så er man lige pludselig dansk mester i entreprenørskab. Der ligger benhårdt arbejde bag:

”Jeg har været heldig, at jeg havde en underviser, der troede på min idé, og jeg har været tilknyttet Danias studentervæksthus. Derfor er jeg hele tiden blevet guidet videre og inspireret til fx at søge mikrolegater og deltage i konkurrencer”, understreger Julie Simone Kristensen før hun runder af:

”Hvis jeg ikke havde fået den opbakning, støtte og hjælp, er det ikke sikkert, at Tiptox havde eksisteret. Og nu skal jeg til EM i entreprenørskab i starten af juli. Det er vildt. Men jeg håber ikke, at rejsen stopper her. For jeg drømmer da om, at jeg på et tidspunkt kan leve af Tiptox og samtidig gøre det bare lidt mere sikkert at bevæge sig rundt i nattelivet”.

Du kan læse mere om Tiptox her

Vil du være Social Media Manager, kommunikationsmedarbejder eller marketingkonsulent med særlig fokus på bæredygtighed og grøn omstilling?
Online-uddannelsen giver dig en bred viden om markedsføring og kommunikation og åbner døren til en pulserende verden og karriere for dig.

Hjalp denne side dig?