Del siden
 
       

Praktik blev til fuldtidsjob – nyuddannet markedsføringsøkonom banede selv vejen

Allerede inden 24-årige Jakob Therkelsen afsluttede sin markedsføringsøkonom-uddannelse hos Dania i slutningen af juni, havde han landet et fast job hos webbureauet Side-Walk. Så nu er han i fuld gang med at sætte sine kompetencer i spil i livet som marketingkonsulent.
Artiklen fortsætter under billedet
2025-08-19
Erhvervsakademi Dania
/nyheder-og-presse/nyheder/praktik-blev-til-fuldtidsjob-nyuddannet-markedsfoeringsoekonom-banede-selv-vejen/

Før Jakob rettede sigtekornet i retning af markedsføringsøkonom-uddannelsen, var han forbi medialogi-uddannelsen på universitetet. Der blev han meget bevidst om, at han meget hellere vil have ’tingene i hænderne’ end udelukkende at lære teorier. Så Jakob tog springet, skiftede til markedsføringsøkonom uddannelsen for at få den praksisnære undervisning og samarbejdet med erhvervslivet, han ønskede.

Fik et godt indtryk af miljøet og fandt ud, af at det var den rigtige uddannelse
Der er en entreprenør gemt i maven på Jakob, som på længere sigt gerne vil være selvstændig. Og faktisk var det en reklame for markedsføringsøkonom-uddannelsen med fokus på, at den kvalificerer de studerende til at blive selvstændig, der i første omgang tændte noget i Jakob:

”Jeg kendte faktisk ikke uddannelsen. Men efter at jeg så reklamen, læste jeg om uddannelsen, og jeg var til åbent hus på uddannelsen her i Randers. Der snakkede jeg med underviserne, fik et indtryk af miljøet og fandt hurtigt ud af, at det var den rigtige uddannelse og det rigtige sted for mig”, forklarer Jakob Therkelsen.

Til åbent hus snakkede jeg med underviserne, fik et indtryk af miljøet og fandt hurtigt ud af, at det var den rigtige uddannelse og det rigtige sted for mig.

Jakob Therkelsen, nyuddannet markedsføringsøkonom

Der var mange fag på uddannelsen, som Jakob var glad for. Ikke mindst fordi fagene komplementerede hinanden godt og tilsammen gav ham en god forretningsforståelse. Men i særdeleshed på uddannelsens tredje semester fik Jakob oplevelsen af – det her vil jeg gerne arbejde med:

”De valgfag jeg tog – Promotion, Online marketing og Dataanalyse bekræftede mig egentlig i, at det var de områder, der interesserer mig mest. Samtidig byggede de oven på de fag vi havde de to første semestre, og det fungerede godt”, pointerer Jakob Therkelsen.

Jeg ville prøve at arbejde med flest mulige forskellige opgave
Før Jakob startede på uddannelsen var han overbevist om, at han gerne ville i praktik på et bureau. Men han vaklede faktisk lidt i sin beslutning, fordi en virksomhed der arbejder med e-commerce også havde en spændende praktikstilling slået op:

Jeg søgte både en praktikstilling hos en e-commerce-virksomhed og et bureau – og jeg fik dem begge to. Det endte med - efter at jeg havde mærket godt efter – at jeg valgte bureauet Side-Walk, simpelthen fordi jeg gerne ville prøve at arbejde med flest mulige opgaver.

Jakob Therkelsen, nyuddannet markedsføringsøkonom

”Jeg søgte både en praktikstilling hos en e-commerce-virksomhed og et bureau – og jeg fik dem begge to. Det endte med - efter at jeg havde mærket godt efter – at jeg valgte bureauet Side-Walk, simpelthen fordi jeg gerne ville prøve at arbejde med flest mulige opgaver”, fortæller Jakob Therkelsen og siger videre:

”Det var et godt valg, jeg fik lov til at arbejde med rigtig mange opgaver indenfor marketing, SoMe, Paid Social – faktisk alle de ting, jeg havde drømt om at få erfaringer med. I forlængelse af praktikken skrev jeg også min hovedopgave sammen med Side-Walk, og i dag er jeg fuldtidsansat”.

 

Hvor kan jeg være med til at gøre en forskel?
Vejen til fast arbejde var Jakob i høj grad med til at gøde selv. Han var nemlig meget bevidst om, at han gerne ville gøre det godt i sin praktik, så Side-Walk fik en god idé om, hvad han kunne byde ind med, og hvorfor de ikke kunne undvære ham:

”Praktikken gav mig et rigtig godt indblik i, hvordan et bureau fungerer. Men det gav mig også et indblik i, hvor jeg kunne være med til at gøre en forskel. Det var bl.a. inden for SoMe og betalt annoncering, så det gjorde jeg selvfølgelig en ekstra indsats for at blive god til. Og Side-Walk var heldigvis også glade for mit arbejde. Så på et tidspunkt sidst i praktikken holdt vi et møde, hvor vi blev enige om at fortsætte samarbejdet med en fastansættelse, og det blev jeg selvfølgelig rigtig glad for", runder Jakob af med et beskedent, men stolt, smil.

Det var den 1. juli at Jakob blev ansat hos Side-Walk, og siden har læringskurven været stejl – helt som Jakob godt kan lide det. Men Jakob bliver nu ikke smidt helt alene ud i det. Samarbejdet med de andre ansatte på bureauet har nemlig fungeret rigtig godt både i forhold til de faglige udfordringer og i forhold til samarbejdet med bureauets kunder.

Der er stadigvæk ledige studiepladser på markedsføringsøkonom-uddannelsen med start til september. Få et overblik over de uddannelse, hvor det stadigvæk er muligt at søge ind her

Markedsføringsøkonom-uddannelsen er en to-årig kort videregående uddannelse med tre måneders SU-berettiget praktik.

Som uddannet markedsføringsøkonom kan du få forskellige job inden for markedsføring, salg og kommunikation i både danske og internationale handels-, produktions- og servicevirksomheder. Din titel kan blive alt fra SoMe-specialist, salgs- og markedsføringsmedarbejder, kommunikationskonsulent til markedsføringsansvarlig.

Hjalp denne side dig?