”Hvor er jordforbindelsen på strømforsyningen?” spørger Albert Vestergaard til gruppen.
”Uh, jeg ved det ikke, men den ligner lidt et relæ,” griner Alex Steward og ser på Albert Vestergaard og Simon Baden, der leder efter en sort og blå ledning til at klemme på.
Gruppen er i dang med at lære om grundlæggende relæ-teknik, altså hvordan de får en lampe til at lyse. Det skal gerne give dem praktisk forståelse til brug senere på studiet til automationsteknolog på Erhvervsakademi Dania i Randers.
I alt er de 22 studerende, der alle er startet med en studentereksamen som baggrund, og senere på måneden starter de sidste seks studerende på holdet, som kommer med håndværksmæssig baggrund.
Samme forløb er i gang på produktionsteknolog, hvor 11 studerende af 12 er på forløbet, hvor de lærer om tekniske tegninger, 3D-print og laver deres egen fabrik.
”Det var været spændende og hjulpet med at lære det basale. Det her har jeg aldrig rørt før i mit liv,” siger 24-årige Albert Vestergaard fra Randers og skruer en pære i.
Han kommer selv fra HTX og har dermed ikke den praktiske el-erfaring, som nogle af hans kommende studiekammerater har med sig.
Skal mindske forskellen i frafald
Der er en særlig grund til, at praktikum er målrettet studerende uden en erhvervsuddannelse.
På de teknologiske erhvervsakademiuddannelser er frafaldet højere blandt studerende med en gymnasial baggrund end blandt studerende med EUD-baggrund.
I 2023 faldt 27,6 procent af de studerende med gymnasial baggrund fra i løbet af det første studieår. For studerende med en EUD var tallet 15,9 procent. Det er netop den forskel, praktikum skal være med til at mindske.
Efter tre års forsøgsordning, som viste, at praktikum øger fastholdelsen med 20 procent, er det nu blevet en permanent del af de teknologiske erhvervsakademiuddannelser som en del af reformen af de videregående uddannelser.
Erfaringerne fra forsøget peger samtidig på, at de studerende ikke bare får praktiske færdigheder, men også at op mod 90 procent af deltagerne oplevede praktikum som lærerigt, relevant og motiverende, mens 81 procent følte sig bedre klædt på til studiestart
”Det her har jeg aldrig rørt før”
Tilbage i holdlokalet i Randers er det dog ikke frafaldsprocenter, der fylder hos de nye studerende.
Det handler om at få relæet til at virke.
”Jeg synes, det er genialt det her og en kæmpe fordel for os senere hen at have en forståelse for, hvordan det hele er sat sammen,” siger 26-årige Lasse Lund fra Randers, der selv er kommet ind på studiet med en HF. Han har lært uddannelsen at kende via en bekendt, der havde været på praktikum i løbet af de tre års forsøgsperiode.
”Vi får nogle bedre kort på hånden af at have det, og jeg kan ikke forestille mig at starte uden det. Det vil 100 procent gøre en forskel senere hen på studiet,” siger Lasse Lund.
Underviseren på automationsteknolog-studiet tager ordet.
”Vi gentager sikkerhed rigtig mange gerne, for vi vil gerne undgå, at I får stød. Nogle steder, hvor I kommer ud, er der rigtig meget strøm på,” siger Heidi Rosenberg, før endnu to studerende har et spørgsmål til hende.
Både produktionsteknologerne og automationsteknologerne afslutter deres forløb med at bygge en automatiseret fabrik af robotter i laboratoriet.
