Del siden
 
       

”Studiepraktik afklarede mit valg”

Studiepraktik i uge 43 er en mulighed for, at man som ung kan besøge en videregående uddannelse i to dage og prøve den af. Det har Cecilie, Bayar og Merle gjort, hvilket gav dem sikkerhed i deres studievalg. Mød dem her
Artiklen fortsætter under billedet Bayar og Cecilie læser til optometrister og var i studiepraktik på erhvervsakademi dania, hvor de fandt ud af det
2026-10-09
Erhvervsakademi Dania
/nyheder-og-presse/nyheder/studiepraktik-afklarede-mit-valg/
Artiklen fortsætter under billedet  Merle læser til service- og oplevelsesøkonom og var i studiepraktik på erhvervsakademi dania, hvor hun fandt ud af det Merle Nordlyng bor i Randers og var i studiepraktik netop her

Merle Nordlyng, 20 år fra Randers C

Jeg arbejder på 3.sæson i Djurs Sommerland, og min supervisor går på studiet til service- og oplevelsesøkonom, så derigennem hørte jeg om det. Jeg synes, det er meget spændende at yde en god service overfor gæsterne og sikre det gode værtskab.

Da vi skulle i studiepraktik i 3.g, ville jeg se, hvad det var, og jeg var heldig at komme på uddannelsen, hvor vi også oplevede studierne til handelsøkonom og markedsføringsøkonom.

Hvad lavede du i studiepraktik?
Studiepraktikken var et samarbejde med festivalen Blå Sol, hvor vi skulle løse forskellige udfordringer for dem. Vi lavede noget om pant på kopperne, så der lå mindre skrald på pladsen. Til sidst pitchede vi for Blå Sol og den bedste vandt en goodiebag med merch og slik. Jeg synes, det var en meget fed opgave, for man bruger den viden, man får til ens eget projekt.

Hvad laver du i dag?
Jeg blev student i sommers fra Tradium og søgte direkte ind på studiet til service- og oplevelsesøkonom. Jeg var lidt i tvivl om, jeg skulle vælge markedsføring eller oplevelse, og studiepraktikken afklarede mig. Det har været en nem overgang fra HHX til Dania.

Vi har et megagodt sammenhold på studiet allerede efter en måned, og jeg er meget glad for at læse uddannelsen fysisk. Fagligt har vi nogle gode studiegrupper, så man hele tiden har nogen at være sammen med. Det er ret nice. Vi supplerer hinanden og lærer forskellige ting af hinanden.

Jeg vil helst sikkert anbefale studiepraktik til andre, så de får nogle svar på, hvad de vil.

Artiklen fortsætter under billedet Bayar læser til optometrist og var i studiepraktik på erhvervsakademi dania, hvor han fandt ud af det Bayar Ahmed tog fra Ringkøbing til Randers i studiepraktik for at teste optometri-uddannelsen af

Bayar Ahmed, 21 år fra Randers

Jeg kommer oprindeligt fra Ringkøbing, og hele min familie bruger briller. I løbet af mit sabbatår efter HF blev jeg klar over, at det var optiker, jeg ville være, og det blev jeg bekræftet i, da jeg læste, at der er mangel på optiker og gode jobmuligheder. En studievejleder anbefalede mig at tage i to dage studiepraktik. Det tager to timer at køre til Randers, så jeg overnattede ved nogle kammerater i Herning.

Hvad lavede du i studiepraktik?
I løbet af dagene fik jeg et større indblik i uddannelsen, og vi prøvede at måle blodtryk på øjnene, som var vildt spændende. Al udstyret var bare stort at få lov at prøve, og jeg har aldrig prøvet noget lignende, så jeg blev endnu mere interesseret i faget.

Før praktikken vidste jeg ikke, at vi skulle i praktik i et år, men det var et kæmpe plus at finde ud af, da vi besøgte en optikerbutik.  Studiepraktikken var en god måde at få afklaring om mit studievalg, og det kan jeg kun anbefale.

Hvad laver du i dag?
Jeg er flyttet til Randers og læser nu til optiker, hvor jeg startede i september. Det er fedt, at der ikke er de store afleveringer og lektier, og at undervisningen veksler mellem klinikker og teori. Det elsker jeg virkelig. Så bliver det aldrig kun bøger. Arbejdsgrupperne blandes på tværs hele tiden, når vi er i klinik og øver synsprøver, og det gør, at man lærer alle at kende.

Artiklen fortsætter under billedet Cecilie læser til optometrister og var i studiepraktik på erhvervsakademi dania, hvor hun fandt ud af det Cecilie gik direkte fra STX til optometri-uddannelsen efter at have prøvet det af i studiepraktik

Cecilie Staal Leth Andersen, 20 år fra Aalborg

Jeg har altid godt kunne lide naturvidenskab og troede egentlig, at jeg skulle på universitetet og læse fx til ingeniør, men jeg var lidt træt af skole og mange bøger.

Optikere har altid fascineret mig, og jeg læste, der var mangel på optikere, så jobmulighederne er gode. Mit gymnasie anbefalede at tage i studiepraktik, så det gjorde jeg på optometri-studiet på Erhvervsakademi Dania i Randers.

Hvad lavede du i studiepraktik?
Jeg prøvede studiet af i to dage, og det gjorde stort indtryk på mig. Særligt da vi var med til en forelæsning med 1.semester i humanvidenskab, hvor jeg godt kunne følge med. Niveauet var passende, og pludselig var det ikke så skræmmende, fordi overgangen fra gymnasiet ikke var så hård, som jeg forestillede mig. Det var en mega fed oplevelse, og det gjorde en stor forskel for mit valg af studie. Jeg vil 100 procent anbefale det til andre.

Hvad laver du i dag?
I dag går jeg på 1.semester af optiker-studiet, hvor jeg pendler mellem Aalborg og Randers. Det gav mig ro på, at jeg havde set skolen i studiepraktik og vidste, hvad jeg gik ind til.

Vi bygger videre på vores viden fra gymnasiet, og jeg kan godt lide, at vi har faste dage, vi møder ind jeg føler, man får mere ud af det på den måde. Samtidig veksler vi hele tiden mellem teori og praksis, undervisning og klinik-arbejde, og det gør det mere inspirerende at læse.

 

Hjalp denne side dig?