Dispensation, klagevejledning og lovgivning

Dania træffer sine afgørelser på baggrund af en konkret, individuel vurdering i overensstemmelse med gældende ret og almindelige forvaltningsretlige principper.

For at sikre, at afgørelser træffes ud fra saglige hensyn, og at lige sager behandles ens, har Dania opbygget en praksis for vurderingen af dispensationsansøgninger. Afgørelsen af, hvorvidt der foreligger usædvanlige forhold, der kan begrunde en dispensation, er en skønsmæssig afgørelse. Det betyder, at Dania har ret, men også pligt, til at skønne i hver enkelt sag.

Dania har ansvaret for, at sagen er tilstrækkeligt oplyst, før der træffes afgørelse. Officialprincippet i henhold til forvaltningslovet indebærer, at Dania skal sikre, at alle nødvendige oplysninger foreligger, inden sagen afgøres.

Som udgangspunkt forventer Dania, at den studerende ved ansøgningen sender alle oplysninger og al dokumentation, der er relevant for sagen. De fleste ansøgninger bliver derfor afgjort på baggrund af det materiale, der følger med fra starten. Hvis Dania vurderer det nødvendigt, indhentes yderligere oplysninger og/eller dokumentation. Hvis en sag er utilstrækkeligt oplyst, kan det medføre, at sagen må genoptages.

Individuelt skøn i hver sag

Som forvaltningsretligt grundprincip gælder, at man ikke må sætte skøn under regel. Det betyder, at det ikke er muligt at opstille faste regler for, hvornår noget kan betegnes som et usædvanligt forhold, hvor længe noget er usædvanligt, eller hvornår det holder op med at være usædvanligt. Der skal derfor altid foretages et individuelt skøn i den enkelte sag.

De elementer, der kan indgå i skønnet, vil ofte være den studerendes sygdomshistorik, sygdommens karakter, forholdets alvor, den tidsmæssige placering og den studerendes egen begrundelse og beskrivelse.

For at Dania kan give dispensation på baggrund af forholdet, skal følgende være gældende:

• Det usædvanlige forhold skal være beskrevet og dokumenteret.
• Der skal være en direkte årsagssammenhæng (direkte tidsmæssig sammenhæng) mellem de angivne usædvanlige forhold, og at den studerende ikke kan gennemføre sine studier/gå til en planlagt eksamen.
• Usædvanlige forhold kan ikke forekomme rutinemæssigt.

Dokumentation medfører ikke i sig selv, at den studerende automatisk tildeles dispensation. Dania skal i hver enkelt sag vurdere, om den fremlagte dokumentation er tilstrækkelig, relevant og egnet til at belyse forholdets betydning for den studerendes evne til at studere eller deltage i eksamen.

Et usædvanligt forhold kan defineres som noget uforudset eller uberegneligt, der rammer den enkelte. Det er typisk udefrakommende hændelser helt uden for den studerendes kontrol, uafhængigt af den studerendes vilje, og som i alvorlig grad påvirker den studerendes muligheder for at være studieaktiv, herunder at deltage i eksamen. Det usædvanlige forhold skal som hovedregel have et omfang og en tidsmæssig placering, der forhindrer den studerende i at følge en given regel. Det usædvanlige forhold skal være dokumenteret.

Et hyppigt eller sædvanligt forekommende forhold blandt studerende vil normalt ikke kunne betragtes som usædvanligt. Den skønsmæssige afgørelse skal træffes efter en konkret afvejning af den studerendes argumenter for at få dispensation. Argumenterne skal altid holdes op mod hensynet til den gruppe af studerende, der gennemfører studiet uden at få dispensation, og til den gruppe af studerende, der tidligere har fået tilladelse til eller afslag på en lignende dispensationsansøgning.

Det er ikke muligt at opstille en udtømmende liste over forhold, der kan betegnes som værende sædvanlige eller usædvanlige. Herunder gives eksempler på begge.

Eksempler på forhold, som Dania kan anse som usædvanlige:

• Dokumenteret sygdom hos den studerende selv
• Dokumenteret alvorlig sygdom hos nærmeste familie
• Dødsfald i nærmeste familie eller nærmeste omgangskreds
• Usædvanligt svære personlige forhold
• Andre tungtvejende forhold, der konkret må anses for uforudsete, alvorlige og uden for den studerendes kontrol.

Der kan i vurderingen lægges vægt på, om de personlige forhold var kendte allerede ved studiestart, eller om de er opstået uventet undervejs i studieforløbet.

Eksempler på forhold, som Dania almindeligvis ikke anser som usædvanlige:

• Erhvervsarbejde og frivilligt arbejde
• Manglende kendskab til regler for uddannelsen samt manglende opmærksomhed på afleveringsfrister og eksamensdatoer
• Personlige forhold som brudte parforhold, flytning, boligmangel og økonomiske problemer
• Ferie eller udlandsophold

Kronisk sygdom

En kronisk sygdom i sig selv betragtes ikke som et usædvanligt forhold, fordi det forventes, at den studerende kan planlægge efter de udfordringer, den giver. Det samme gælder en psykisk diagnose, som den studerende har levet med i mange år.

Hvis den studerendes situation pludseligt forværres – fx i forbindelse med en eksamen – kan det være et usædvanligt forhold, som den studerende kan søge dispensation for. I den forbindelse er en lægeerklæring, notat fra hospitalet eller lign. nødvendigt. I dokumentationen skal det fremgå, at den studerendes tilstand er forværret i perioden og hvad det betyder for den studerendes studieevne. En oversigt over diagnoser bekræfter diagnoserne, men ikke at tilstanden er forværret, og betragtes derfor ikke som tilstrækkelig dokumentation.

Sammenhængen med de konkret aflagte prøveforsøg

Vurderingen af, om der foreligger usædvanlige forhold, skal have sammenhæng med de konkret aflagte prøveforsøg i det pågældende fag, hvortil der søges om dispensation til et yderligere prøveforsøg. Hvis de usædvanlige forhold tidsmæssigt har foreligget således, at de ikke kan anses for at have påvirket den studerendes forberedelse eller deltagelse i de konkret aflagte prøveforsøg, er der ikke grundlag for dispensation.

Det er tilstrækkeligt, at der har foreligget usædvanlige forhold i forbindelse med forberedelsen til eller deltagelsen i ét af de tre brugte prøveforsøg.

Studieegnethed må ikke indgå i vurderingen

Det fremgår af eksamensbekendtgørelsen, at spørgsmålet om studieegnethed ikke må indgå i vurderingen af, om der foreligger usædvanlige forhold ved ansøgning om ekstra prøveforsøg. Det betyder, at den studerendes generelle studieforløb og præstationer ikke må indgå i vurderingen.

Det må således ikke komme den studerende til skade, at vedkommende f.eks. har dumpet eksamener før, er udeblevet, har blanket prøveforsøg i det ansøgte fag eller andre fag, ikke har opnået høje karakterer, eller at det vurderes, at den studerende vil have svært ved at gennemføre uddannelsen inden for en rimelig tidsperiode. Det må heller ikke tale til fordel for den studerende, at vedkommende er fagligt stærk eller i øvrigt klarer sig godt.

Afgørelsen skal derfor træffes alene på baggrund af datoerne for de aflagte prøveforsøg samt den studerendes oplysninger og dokumentation for de usædvanlige forhold.

Dispensation til 5. og yderligere prøveforsøg

I de tilfælde, hvor en studerende allerede har fået imødekommelse af en dispensation på grundlag af et usædvanligt forhold, beror det på en konkret individuel vurdering, om det samme usædvanlige forhold kan give grundlag for yderligere dispensation.

Der kan ikke stilles krav om, at der skal foreligge aktuelle eller nye usædvanlige forhold ved enhver ny ansøgning om yderligere prøveforsøg. Studerende, hvis studieforløb er præget af kroniske usædvanlige forhold, har dog ikke automatisk krav på fortløbende og ubegrænset antal dispensationer. Hvor mange dispensationer et sådant studieforløb bør give anledning til, beror på en konkret, individuel vurdering af samtlige omstændigheder i sagen, herunder årsagen til forholdet og det tidsmæssige forløb.

Proportionalitetsprincippet ved ekstra prøveforsøg

Proportionalitetsprincippet er særligt relevant i forhold til ansøgninger om yderligere prøveforsøg, hvor der er tale om den eller de sidste prøver, den studerende mangler for at gennemføre uddannelsen. Jo færre eksamener den studerende mangler for at fuldføre studiet, desto mere indgribende vil et afslag være. Af samme grund skal der foreligge tungtvejende grunde, før en ansøgning om dispensation til de sidste få prøver afslås.

Proportionalitetsprincippet kan dog ikke i sig selv føre til dispensation, hvis der ikke foreligger usædvanlige forhold. Det indgår som et element i den samlede vurdering.

Sammenhæng med maksimal studietid

Ved behandlingen af ansøgninger om ekstra prøveforsøg skal der være opmærksomhed på, om den studerende samtidig har behov for dispensation til udsættelse af den maksimale studietid for at kunne fortsætte uddannelsen.

I sådanne tilfælde skal det først vurderes, om der er grundlag for at udsætte den maksimale studietid. Da spørgsmålet om studieegnethed kan indgå i denne vurdering, kan det føre til afslag på udsættelse af maksimal studietid, selv om der foreligger usædvanlige forhold, som kunne begrunde et yderligere prøveforsøg. I sådanne sager kan man undlade at behandle ansøgningen om ekstra prøveforsøg. Hvis dette sker, skal den studerende oplyses herom og modtage begrundelse samt klagevejledning.