Del siden
 
       
 

Ordblindhed og læsevanskeligheder

Reglerne for støtte til ordblinde på akademi- og diplomuddannelser er anderledes end for SU-berettigede uddannelser.

Det meste hjælp skal søges uden for din uddannelsesinstitution fx gennem din kommune evtentuelt sammen med din arbejdsgiver. Læs herunder hvordan og hvor.

Vil du testes for ordblindhed?

Som voksen kan du blive testet for ordblindhed på enten VUC, AOF eller en af de specialskoler, der findes i din kommune. Det er gratis. Du kan også få hjælp og støtte til at klare læsning og skrivning på VUC. For at få hjælp, har du brug for en ordblindetest. Ring til dit lokale VUC og hør mere. Find dit lokale VUC

Hjælp igennem NOTA? Gratis adgang til fagbøger som lydbog eller e-bog  

Er du dokumenteret ordblind, kan du få gratis adgang til NOTA. På NOTA kan du låne fagbøger som e-bog eller lydbog. Findes den konkrete bog ikke på NOTA allerede, kan du få den lagt på NOTA mod betaling. Du kan søge kommunen om støtte til at betale for det. Adgang til NOTA fås ved at udfylde et ansøgningsskema på nota.dk - find det her

Adgang til hjælpeprogrammer på computer

Der findes mange forskellige programmer til computeren, som kan hjælpe dig med at læse eller skrive. Programmerne kan læse tekst højt, komme med forslag til ord eller skrive, hvad du indtaler. De fleste programmer koster penge. Licenser til programmerne skal betales af dig, din arbejdsgiver eller din kommune. På ordblindeforeningens hjemmeside kan finde flere forskellige hjælpemidler - Find oversigten her

Økonomisk støtte fra kommunen

Der er mulighed for at søge økonomisk støtte til hjælpeprogrammer eller at få en bog på NOTA.

Kontakt din kommunes handicap-nøgleperson, for at høre om dine muligheder.

Kontaktoplysninger til handicapnøglepersoner i netop din kommune kan findes her: Region Midtjylland Øst

Har du brug for en vejledende samtale?

Er du i tvivl om dine muligheder har du mulighed for at snakke med din studievejleder. Fx i forhold til særlige vilkår ved eksamen eller andre spørgsmål vedrørende ordblindhed eller eventuelle læsevanskeligheder. Der er mulighed for at søge om ekstra tid til skriftlige eksamener, hvis du kan dokumentere et behov herfor.

Kontakt, hvis du har spørgsmål

Chefkonsulent
Dania Erhverv

Hjalp denne side dig?