– et fag på diplomuddannelsen i Bæredygtig virksomhed
Kom på forkant med den grønne omstilling og systematisér din organisations arbejde, så du på arbejdspladsen kan være med til at skabe og sikre fundamentet for bæredygtige løsninger.
Du præsenteres for og arbejder med konkrete værktøjer, der skaber forandringer i organisationer, i ledelse, hos mennesker og i samfundet.
Du introduceres til og afprøver i praksis forskellige ledelsestilgange, der brugt rigtigt og med den rigtige timing sikrer langsigtede resultater på bundlinjerne.
Når du har gennemført faget, kan du
Dette modul giver en introduktion til, hvordan en vision dannes, udvikles og implementeres. Du introduceres til potentialer ved at arbejde systematisk med vision og visionsledelse inden for den grønne omstilling. Et særligt fokus vil være på koblingen mellem bæredygtige forretningsmodeller og forandringsledelse, hvor du analyserer egen og andres virksomheder og afdækker potentialer og dilemmaer, når der skal forandres - for ledelse, organisation, mennesker og medarbejdere. Du introduceres til, hvordan du kan lave visionstest i egen og andres virksomheder.
Dette modul fokuserer på, hvordan du skaber sammenhæng mellem vision og resultater – både når der udvikles og driftes. Du introduceres til modeller, der gør det muligt at bryde din vision ned til konkrete indsatser, og du får indblik i ledelsestilgange og -redskaber, der booster bæredygtighed og virksomhedens kapacitet til at omstille. Et særligt fokus vil være på, hvordan du i forandringsprocesser stimulerer motivationen i organisationen – også når der er modvind.
Dette modul giver en introduktion til, hvordan en strategi designes og udvikles og til, hvordan du sikrer kommunikation og interessentinddragelse i arbejdet med at skabe en bæredygtig forretningsmodel. Et særligt fokus vil være på implementering og opfølgning og på, hvordan du i din virksomhed skaber kraft til at implementere både en vision, strategi og en forretningsmodel.
Dette modul uddyber de forskellige roller og reaktioner, som ledere og medarbejderne har under transformative processer. At skabe en bæredygtig forretningsmodel er ikke en simpel opgave og påvirker alle på alle organisatoriske niveauer. Et særligt fokus vil være på, hvilke faktorer der styrker organisationers og menneskers modenhed til at være i og gennemføre transformationer og på, hvordan der kan skabes langsigtet værdi. På modulet vil der være besøg af ekstern gæst, der fortæller om sine konkrete erfaringer og sin virksomheds resultater i arbejdet med den grønne omstilling.
Din underviser er Daniel Stefansson som er indehaver af konsulentfirmaet 360grader og arbejder med og underviser i vision, motivation, strategi og forandringer. Daniel er specialiseret i ledelses- og organisationsudvikling og afholder oplæg og workshops i private virksomheder, business clubs, grønne erhvervsnetværk og i den offentlige sektor. Daniel har partnerskabsaftaler med førende aktører inden for forskning og udvikling. Daniels undervisning baserer sig derfor på aktuel viden, der bygger bro til, hvad der er praktisk fungerende i virkelighedens verden.
Hjalp denne side dig?