Del siden
 
       
 

Sikkerhed

Fakta

Diplomuddannelse

Softwareudvikling

Omfang

10 ECTS-point

Flere informationer

Se studieordningen

Indhold

På dette diplomfag lærer du at gennemføre sikkerhedsanalyse, udarbejde løsningsforslag samt handlingsplan og at stå for implementeringen af løsningen. Du lærer også at deltage i den løbende drift og udvikling.

Når du har gennemført diplommodulet, kan du

  • redegøre for og kategorisere væsentlige sikkerhedstrusler og tilhørende sikkerhedsteknikker
  • udarbejde planer for fysisk sikkerhed, redundante systemer, backup strategier samt kontrolmekanismer, der kan afsløre sikkerhedsbrud
  • udarbejde en sikkerhedspolitik
  • gennemføre en sikkerhedsanalyse, herunder: identificere it-systemets aktiver og definere kravene til deres beskyttelse, identificere truslerne, foretage risikoanalyse, implementere dele af sikkerhedssystemet,  udarbejde en handlingsplan for hvad der skal ske ved et brud på sikkerheden
  • opstille retningslinjer for hvordan man opnår god passwordbeskyttelse
  • udarbejde retningslinjer for styring af adgang til filer og ressourcer
  • identificere behov for at indarbejde applikationsspecifik sikkerhed i programmer
  • følge udviklingen inden for sikkerhedsområdet med henblik på identifikation af nye trusler og produkter og teknikker til imødegåelse af disse og allerede eksisterende trusler
  • gennemføre/rådgive om udvikling af sikkerhedsmæssigt forsvarlige applikationer.

Planlagte hold og tilmelding

Der er desværre ikke nogle aktuelle hold i dette fag

Men vi kan give dig besked, når der kommer nye hold

Praktiske informationer

  • Adgangskrav

    For at blive optaget på en diplomuddannelse eller enkeltfag herunder kræves en af følgende:

    • en relevant kort videregående uddannelse (se studieordning for specifikationer)

    Derudover kræves minimum to års relevant erhvervserfaring, der er opnået efter eller sideløbende med adgangsgivende uddannelse.* (se bemærkning nederst)

    Der kan i enkelte tilfælde gives kompensation for ikke at opfylde de formelle adgangskrav. Det kan kun ske i de tilfælde, hvor Erhvervsakademi Dania ud fra en konkret og individuel vurdering skønner, at du har forudsætninger, som svarer til adgangskravene.

    Eventuelle øvrige fagspecifikke adgangskrav, som eksempelvis krav om at læse fag i en obligatorisk bestemt rækkefølge, vil fremgå ovenfor og af studieordningen.

    Bemærk

    Som en forsøgsordning løbende til 31. juli 2022 kræves der ikke 2 års relevant erhvervserfaring efter bestået adgangsgivende uddannelse såfremt følgende tre kriterier er opfyldt

    1) Ansøger har en akademiuddannelse som højeste forudgående uddannelse

    2) Ansøger har relevant erhvervserfaring på mindst fire år bag sig

    3) Ansøger er i relevant beskæftigelse ved optag på diplomuddannelsen.

  • Økonomi og tilmelding

    Prisen fremgår ved tilmelding. Tilmeldingen er bindende og afregningen skal ske ved holdets start – også selvom du måtte springe fra før eller undervejs. Bliver forløbet mod forventning ikke oprettet, skal du selvfølgelig ikke betale.

    Med mindre andet er nævnt skal du oveni prisen beregne udgifter til undervisningsmateriale svarende til 500-800 kroner pr. fag.

    Er du ledig skal du ved tilmelding kontakte en studiesekretær i Dania Erhverv (se nedenfor)

  • Info til ledige

    I udgangspunktet kan du som ledig deltage i alle diplomfag under forudsætning af, at du i øvrigt opfylder adgangskravene. Der er ingen begrænsninger fra Erhvervsakademi Danias side i forhold til om du som ledig kan læse et modul eller akademiuddannelse hos os, det skal dog bevilliges af din a-kasse eller dit jobcenter.

    Vi oplever at kommunernes jobcentre og a-kasser har forskellige muligheder for at bevillige uddannelse til ledige. Vores råd er derfor at du er grundig i arbejdet med at få jobcentret til at bevillige dig en uddannelse.

    Er du faglært eller har du en kort videregående uddannelse?

    Er du faglært, eller har du en kort videregående uddannelse (KVU) kombineret med en erhvervsfaglig uddannelse, har du ret til ét 6 ugers jobrettet uddannelsesforløb eller kursus fra 1. ledighedsdag. Kurset skal fremgå af den landsdækkende positivliste for 6 ugers jobrettet uddannelse, som du kan se et nedenfor.

    Har du en længere videregående uddannelse?

    Har du har en mellemlang- eller længerevarende uddannelse kan du deltage på et fag fra den regionale positivliste, hvis du får det bevilliget af dit jobcenter.

    Positivlisten for region Østjylland

    Positivlisten for region Vestjylland

    Positivlisten for region Nordjylland

  • Tilskudsmuligheder

    Der er ofte forskellige og gode tilskudsmuligheder du kan søge i forhold til at få dækket dele eller hele deltagergebyret. Det kan være kompetencefonde, din fagforening eller andet. Nogle arbejdsgivere betaler også for deres medarbejderes efteruddannelse.

    Er du ansat i staten har du mulighed for at søge tilskud i statens kompetencefond.

  • Eksamen

    Alle fag afsluttes med en skriftlig eller mundtlig eksamen. Du kan se, hvilken eksamensform det enkelte fag har i studieordningen.

    Du vil automatisk blive tilmeldt eksamen på faget. Du kan læse mere om reglerne for eksamen i eksamensreglementet.

    Du har som udgangspunkt 3 forsøg til at bestå en eksamen, og ønsker du et evt. 4. forsøg, skal du søge dispensation om det.

    Når du har betalt deltagergebyret til et fag, har du samtidig betalt for op til 3 eksamensforsøg hvis nødvendigt. Hvis du ikke deltager i den planlagte eksamen for faget, har du automatisk brugt ét forsøg og har dermed kun 2 tilbage.

    Har du ikke mulighed for at deltage i den planlagte eksamen pga. sygdom, skal du kontakte os hurtigst muligt og senest samme dag som selve eksamen. Vær opmærksom på at du kan blive bedt om at aflevere en lægeerklæring, hvis det ikke skal tælle som et forsøg. Du kan kun gå til en ny eksamen, såfremt du ikke består eller ikke deltog i den oprindelige eksamen.

    Hvis du skal til eksamen på et andet tidspunkt end den dag, der er planlagt på faget, skal du være opmærksom på, at eksamen kan blive afholdt et andet sted end oprindeligt, og at næste eksamensmulighed afhænger af gennemførelse af faget på et senere tidspunkt.

    Efter bestået eksamen får du tilsendt et officielt eksamensbevis til digital post.

Hjalp denne side dig?