Del siden
 
       
 

Mindre industri­installationer og teknisk beregning på maskiner

Fakta

Akademiuddannelse

El-installation

Omfang

10 ECTS-point

Flere informationer

Se studieordningen

Indhold

Mindre industriinstallationer og teknisk beregning på maskiner er tredje obligatoriske modul på deltidsuddannelsen i el-installation med autorisation.

Du skal have afsluttet og bestået de tidligere obligatoriske moduler, før du kan starte.

På modulet lærer du om planlægning, projektering og udførelse af elektriske installationer i mindre industri. Og du lærer relevant matematik og fysik til beregninger af elektriske maskiner samt opbygning og virkemåde. 

Når du har gennemført modulet kan du 

  • anvende gældende love og regler til projektering af elektriske industriinstallationer

  • vurdere praksisnære problemstillinger samt vælge relevante, tidssvarende og økonomisk fordelagtige løsninger inden for området

  • formidle anvendte løsninger og begrunde disse med relevant teori

  • anvende færdigheder inden for matematiske beregninger til det el‐tekniske område

  • vurdere praktiske problemstillinger ud fra el‐tekniske beregninger på elektriske maskiner

  • formidle praksisnære problemstillinger i forhold til beregninger på elektriske maskiner

  • Gå videre til fjerede obligatoriske modul af uddannelsen: Større industriinstallationer og elforsyningsanlæg.

Planlagte hold og tilmelding

Mindre industriinstallationer og Teknisk beregning på maskiner

El-installation
Randers SØ
Dagundervisning - Hybrid
08:30-15:30
Start:
13.03.2025

>
Slut:
28.05.2025
Tilmeld

10000 kr

Mødedatoer:

13.03 + 20.03 + 27.03 + 03.04 + 10.04 + 24.04 + 01.05 + 05.08 + 15.05 + 21.05

Eksamen:

Mundtlig 27.05.2025 + 28.05.2025

Tilmeldingsfrist:

17.02.2025
Kontakt Helle Mikkelsen med praktiske spørgsmål Eller
kontakt Ole Haugaard Jørgensen med fagligt relaterede spørgsmål

Praktiske informationer

  • Adgangskrav

    For at blive optaget på akademiuddannelsen i el-installation eller enkelte moduler kræves en af følgende:

    • Ansøgeren har gennemført en relevant adgangsgivende uddannelse. I denne sammenhæng betragtes følgende
      uddannelser som relevante:
      • automatik- og procesuddannelsen (med specialer)
      • elektriker, bygningsautomatik
      • elektriker, installationsteknik
      • elektriker, kommunikationsteknik
      • elektriker, styrings- og reguleringsteknik
      • Elektrikeruddannelse 1: 4 år
      • Elektrikeruddannelse 2. 4,5 år
      • elektronik- og svagstrømsuddannelsen
    • Adgang kan ligeledes gives til indehavere af en grunduddannelse for voksne (GVU eller EVU) inden for de samme fagområder som bekrevet herover.

    Derudover kræves mindst 2 års relevant erfaring inden for installationsbranchen eller anden relevant branche i forhold til EL-installationsfaget.

    Erhvervsakademi Dania kan optage ansøgere, der ikke har gennemført en relevant adgangsgivende uddannelse, men som ud fra en konkret vurdering skønnes at have uddannelsesmæssige forudsætninger, der kan sidestilles hermed.

    Erhvervsakademi Dania optager endvidere ansøgere, der efter individuel kompetencevurdering i henhold til § 15 a i lov om erhvervsrettet grunduddannelse og videregående uddannelse (videreuddannelsessystemet) for voksne har realkompetencer, der anerkendes som svarende til adgangsbetingelserne.

    Studerende uden en relevant adgangsgivende uddannelse skal have matematik på niveau C.

     

  • Økonomi og tilmelding

    Prisen fremgår ved tilmelding. Tilmeldingen er bindende og afregningen skal ske ved holdets start – også selvom du måtte springe fra før eller undervejs. Bliver forløbet mod forventning ikke oprettet, skal du selvfølgelig ikke betale.

    Med mindre andet er nævnt skal du oveni prisen beregne udgifter til undervisningsmateriale svarende til 500-800 kroner pr. fag.

    Er du ledig skal du ved tilmelding kontakte en studiesekretær i Dania Erhverv (se nedenfor)

  • Info til ledige

    I udgangspunktet kan du som ledig deltage i alle akademifag under forudsætning af, at du i øvrigt opfylder adgangskravene. Der er ingen begrænsninger fra Erhvervsakademi Danias side i forhold til om du som ledig kan læse et modul eller akademiuddannelse hos os.

    Du kan læse mere om dine muligheder som ledig her

  • Tilskudsmuligheder

    Der er ofte forskellige og gode tilskudsmuligheder du kan søge i forhold til at få dækket dele eller hele deltagergebyret. Det kan være kompetencefonde, din fagforening eller andet. Nogle arbejdsgivere betaler også for deres medarbejderes efteruddannelse.

    Er du ansat i staten har du mulighed for at søge tilskud i statens kompetencefond.

    Mange kan også søge om op til 10.000 kroner i omstillingsfonden pr. år. 

  • Eksamen

    Alle fag afsluttes med en skriftlig eller mundtlig eksamen. Du kan se, hvilken eksamensform det enkelte fag har i studieordningen.

    Du vil automatisk blive tilmeldt eksamen på faget. Du kan læse mere om reglerne for eksamen i eksamensreglementet.

    Du har som udgangspunkt 3 forsøg til at bestå en eksamen, og ønsker du et evt. 4. forsøg, skal du søge dispensation om det.

    Når du har betalt deltagergebyret til et fag, har du samtidig betalt for op til 3 eksamensforsøg hvis nødvendigt. Hvis du ikke deltager i den planlagte eksamen for faget, har du automatisk brugt ét forsøg og har dermed kun 2 tilbage.

    Har du ikke mulighed for at deltage i den planlagte eksamen pga. sygdom, skal du kontakte os hurtigst muligt og senest samme dag som selve eksamen. Vær opmærksom på at du kan blive bedt om at aflevere en lægeerklæring, hvis det ikke skal tælle som et forsøg. Du kan kun gå til en ny eksamen, såfremt du ikke består eller ikke deltog i den oprindelige eksamen.

    Hvis du skal til eksamen på et andet tidspunkt end den dag, der er planlagt på faget, skal du være opmærksom på, at eksamen kan blive afholdt et andet sted end oprindeligt, og at næste eksamensmulighed afhænger af gennemførelse af faget på et senere tidspunkt.

    Efter bestået eksamen får du tilsendt et officielt eksamensbevis til din digital post.

Hjalp denne side dig?