Del siden
 
       
 

Transport og supply chain optimering

Fakta

Titel

Den merkantile diplomuddannelse med retning i transport og supply chain optimering

Type

Deltidsuddannelse

Længde

Fleksibel varighed (ca. 3 år)

Uddannelsens niveau

Svarer til en bacheloruddannelse

Omfang

60 ECTS-point

Mere information

Se studieordning

Uddannelsen helt kort

På diplomuddannelsen i transport og supply chain optimering lærer du at varetage løsningen af typiske arbejdsopgaver inden for transportvirksomheders afgivelse og projektstyring af tenders, værdikædeoptimering og forretningsudvikling i kunderelationer.

Du vil også opnå kompetencer, der kvalificerer dig til at indgå i forskellige samarbejdskonstellationer, både internt i virksomheden, men også med eksterne interessenter – på både strategisk, taktisk og operationelt niveau i organisationen.

 

Erhvervsakademi Dania udbyder i øjeblikket ikke diplomuddannelsen i transport og supply chain optimering.

 

Mere information og kontakt

Studiesekretær
Dania Erhverv

Den merkantile diplomuddannelse

Diplomuddannelsen i Transport og supply chain management er én af flere retninger inden for den merkantile diplomuddannelse

Hos Erhvervsakademi Dania udbyder vi ikke altid alle uddannelsesretningerne. Vores aktuelle udbud på tværs af hele den merkantile diplomuddannelse kan du se herunder. Er du interesseret i andet udbud, er du velkommen til at kontakte os

Vi skræddersyer gerne forløb, hvis der er et særligt ønske i din virksomhed. 

Projektledelse

Diplom i Merkantil
Randers SØ
Dagundervisning - Online
08:30-15:30
Start:
20.09.2024

>
Slut:
15.11.2024
Tilmeld

8500 kr

Mødedatoer:

20.09 + 04.10 + 25.10 + 08.11

Eksamen:

Mundtlig online med udgangspunkt i en synopsis 15.11.2024

Tilmeldingsfrist:

30.08.2024

Udover deltagerbetalingen skal der påregnes udgifter til materialer.

Kontakt Anne Møller Hansen med praktiske spørgsmål Eller
kontakt Annemette Lyngby med fagligt relaterede spørgsmål

Praktiske oplysninger

  • Adgangskrav

    For at blive optaget på en diplomuddannelse eller enkeltfag herunder kræves en af følgende:

    • en relevant kort videregående uddannelse (se studieordning for specifikationer)

    Derudover kræves minimum to års relevant erhvervserfaring, der er opnået efter adgangsgivende uddannelse.

    Der kan i enkelte tilfælde gives kompensation for ikke at opfylde de formelle adgangskrav - herunder kravet om at erhvervserfaringen er opnået efter adgangsgivende eksamen. Det kan kun ske i de tilfælde, hvor Erhvervsakademi Dania ud fra en konkret og individuel vurdering skønner, at du har forudsætninger, som svarer til adgangskravene.

    Eventuelle øvrige fagspecifikke adgangskrav, som eksempelvis krav om at læse fag i en obligatorisk bestemt rækkefølge, vil fremgå ovenfor og af studieordningen.

     

  • Økonomi og tilmelding

    Prisen fremgår ved tilmelding. Tilmeldingen er bindende og afregningen skal ske ved holdets start – også selvom du måtte springe fra før eller undervejs. Bliver forløbet mod forventning ikke oprettet, skal du selvfølgelig ikke betale.

    Med mindre andet er nævnt skal du oveni prisen beregne udgifter til undervisningsmateriale svarende til 500-800 kroner pr. fag.

    Er du ledig skal du ved tilmelding kontakte en studiesekretær i Dania Erhverv (se nedenfor)

  • Info til ledige

    I udgangspunktet kan du som ledig deltage i alle akademifag under forudsætning af, at du i øvrigt opfylder adgangskravene. Der er ingen begrænsninger fra Erhvervsakademi Danias side i forhold til om du som ledig kan læse et modul eller akademiuddannelse hos os.

    Du kan læse mere om dine muligheder som ledig her

  • Tilskudsmuligheder

    Der er ofte forskellige og gode tilskudsmuligheder du kan søge i forhold til at få dækket dele eller hele deltagergebyret. Det kan være kompetencefonde, din fagforening eller andet. Nogle arbejdsgivere betaler også for deres medarbejderes efteruddannelse.

    Er du ansat i staten har du mulighed for at søge tilskud i statens kompetencefond.

    Mange kan også søge om op til 10.000 kroner i omstillingsfonden pr. år. 

  • Eksamen

    Alle fag afsluttes med en skriftlig eller mundtlig eksamen. Du kan se, hvilken eksamensform det enkelte fag har i studieordningen.

    Du vil automatisk blive tilmeldt eksamen på faget. Du kan læse mere om reglerne for eksamen i eksamensreglementet.

    Du har som udgangspunkt 3 forsøg til at bestå en eksamen, og ønsker du et evt. 4. forsøg, skal du søge dispensation om det.

    Når du har betalt deltagergebyret til et fag, har du samtidig betalt for op til 3 eksamensforsøg hvis nødvendigt. Hvis du ikke deltager i den planlagte eksamen for faget, har du automatisk brugt ét forsøg og har dermed kun 2 tilbage.

    Har du ikke mulighed for at deltage i den planlagte eksamen pga. sygdom, skal du kontakte os hurtigst muligt og senest samme dag som selve eksamen. Vær opmærksom på at du kan blive bedt om at aflevere en lægeerklæring, hvis det ikke skal tælle som et forsøg. Du kan kun gå til en ny eksamen, såfremt du ikke består eller ikke deltog i den oprindelige eksamen.

    Hvis du skal til eksamen på et andet tidspunkt end den dag, der er planlagt på faget, skal du være opmærksom på, at eksamen kan blive afholdt et andet sted end oprindeligt, og at næste eksamensmulighed afhænger af gennemførelse af faget på et senere tidspunkt.

    Efter bestået eksamen får du tilsendt et officielt eksamensbevis til digital post.

Hjalp denne side dig?