Del siden
 
       
 

De Studerendes Råd (DSR)

De Studerendes Råd (DSR)

Som studerende har du et medansvar for at sikre, at alle får den bedste oplevelse ud af at være studerende på Dania. Det gør sig gældende både rent fagligt, men i særdeleshed også igennem et godt socialt fællesskab på tværs af uddannelser og campusser. De Studerendes Råd (DSR) spiller en særlig aktiv rolle her.

Hvert år i oktober er der valg til DSR, hvor repræsentanter fra hver uddannelse vælges ind med henblik på at sikre alle uddannelsers repræsentation. Formanden for hvert enkelt DSR repræsenterer campus i De Studerendes Fællesråd (SFR), hvor rektor og uddannelsesdirektør deltager. Forskellen på de to råd er, at der i DSR behandles lokale tiltag og problematikker, mens SFR behandler tværgående emner.

Rådene skal være bindeled mellem uddannelsesinstitutionen og de studerende, for at give de studerende en uafhængig stemme hver gang der skal foretages beslutninger, der påvirker alle. Her er det muligt at drøfte problemer der måtte opstå lokalt eller på tværs, forsøge at finde på gode tiltag, der kan gavne alle og ikke mindst arrangere gode, sociale oplevelser.

Det er frivilligt at deltage aktivt i studenterdemokratiet, men det er en oplagt mulighed for at få indflydelse på egen hverdag.

Så hvis du går rundt med en bekymring, har et godt forslag eller bare gerne vil kommentere på en given situation, kan du med fordel tage fat i dit lokale DSR.

Hjalp denne side dig?