På Erhvervsakademi Dania vil vi gerne tilbyde dig, der har gået på vores bestyrelsesuddannelse, at deltage gratis i to årlige arrangementer, hvor omdrejningspunktet netop er bestyrelsesarbejde.
Vi har valgt at kickstarte det hele med et morgenmøde med viden-oplæg og netværk om det strategiske bestyrelsesarbejde.
Det foregår tirsdag d. 19. november kl. 8.00 -10.30 på Erhvervsakademi Dania, Minervavej 63, 8960 Randers SØ
Dagens temaer
Morgenmad - kl. 8.00– 8.30
Erhvervsakademi byder velkommen
Oplæg 1 kl. 8.30- 9.15 incl. dialog – Jyske Bank oplæg
Oplæg 2 kl. 9.15 – 10.00incl. dialog – cApung oplæg
Kl. 10.00 – kl. 10.30 sidste nyt vedr. bestyrelsesarbejdet fra Erhvervsakademi Dania og tid til netværk
Oplæg 1
Bestyrelsen og virksomhedshandler
Få gode råd til dit bestyrelsesarbejde i relation til køb eller salg af en virksomhed; både før, under og efter en handel.
Herunder vil vi kort komme ind på indledende overvejelser, salgsmodning, årsager til køb af virksomhed, finansieringsmuligheder, overdragelse af andele til børnene og medarbejdere samt integration. Det vil blive illustreret med udgangspunkt i et eksempel.
Oplæg 2
Sådan kan bæredygtighedsrapportering medvirke til at fremtidssikre og værdiforøge virksomheden
ESG, CSRD, CSDDD, VSME og alle de andre forkortelser inden for bæredygtighed, rammer med stor fart ledelses- og bestyrelsesgangene lige nu. Irene Hvid giver en indflyvning til de mange standarder og sammenhængen mellem dem og går i dybden med, hvordan rapporteringstrømmen kan bruges proaktivt.
Investorer har et stadig skarpere blik for, hvordan potentielle opkøbsmuligheder agerer i forhold bæredygtighed og ikke mindst, hvad virksomhedernes strategier er for at blive bedre. Det kan blive en afgørende faktor for værdiansættelsen. Også bankerne stiller stadig højere krav til ESG-rapporteringen,
Vi vender de mange tunge direktiver og anbefalinger til forretningsmæssige potentialer.