Vil du fortsætte livet som globetrotter mens du tager en videregående uddannelse?
I samarbejde med REJSA og Krifa tilbyder vi dig, der er bidt af at rejse at uddanne dig mens du har job og får løn. Uddannelsen er oplagt for dig, der har oplevet verden som globetrotter og som ønsker en karriere, hvor du kan begejstre andre med din egen begejstring for at rejse.
Rejsebranchen søger dig, der er globetrotter
Danskerne er vilde med individuelle rejser, der er skræddersyet ud fra netop deres behov og ønsker. Det findes der en række rejsebureauer i Danmark som har specialiseret sig i. Og de rejsebureauer søger dig, der som globetrotter har oplevet store dele af verden og som har lyst til at hjælpe andre med at få unikke rejseoplevelser rundt om i verden samtidig med, at du får en videregående uddannelse, der svarer til sericeøkonom-uddannelsen.
Uddannelsen er oplagt for dig, der har eller søger job i rejsebranchen.
Dit udbytte
Med en akademiuddannelse i service og oplevelser får du de uddannelsesmæssige kompetencer, som kræves inden for branchen med individuelle og skræddersyede rejser.
Du får en uddannelse der svarer til en kort videregående uddannelse, og dermed også gode muligheder for at læse videre, hvis du skulle få lyst til det.
Du bliver inspireret af dine medstuderende på uddannelsen, der i lighed med dig brænder for at gøre en forskel for mennesker, der ønsker at opleve verden.
Dine undervisere er dygtige og kender branchen, så du er sikker på at få det bedste med dig hjem. De kobler teori med praksis og sikrer, at du får et udbytte, som du under og efter uddannelsen kan bruge direkte i jobbet.
Deltagerprofil
Uddannelsen er særligt tilrettelagt til dig, der har job i rejsebranchen eller dig, der har et stort ønske om at få det. Du ser måske også dig selv som globetrotter og har sansynligvis allerede rejst flere steder i verden. Uanset brænder du for at give andre mennesker gode oplevelser i verden.
Derudover har du som minimum, gennemført en ungdomsuddannelse eller en relevant uddannelse kombineret med minimum 2 års relevant erhvervserfaring.
Varighed og eksamen
Uddannelsen er sammensat af individuelle fag og tager i alt 2½ - 3 år at gennemføre på deltid ved siden af dit job.
Udover de indlagte undervisningsdage skal du påregne en del hjemmearbejde i form af forberedelse, opgaver og lignende.
Hvert forløb afsluttes med eksamen og til sidst skal du skrive et afgangsprojekt, som også afsluttes med eksamen.
Uddannelsens indhold
Uddannelsen består af en række akademifag, som tilsammen giver dig en kort videregående uddannelse. Vi har tilrettelagt uddannelsen, så den passer perfekt som karrierestarter i rejsebranchen.
Fysisk eller online unndervisning
Undervisningen foregår fysisk på Erhvervsakademi Dania i Randers. Du har dog også mulighed for at følge undervisningen online, hvis det passer dig bedre.
Vi har stor erfaring i at bruge det hybride undervisningsrum, hvor nogle deltagere sidder fysisk i lokalet mens andre sidder bag bagerste række på skærmen og deltager aktivt i undervisningen online.
Vores setup er professionelt og med flere skærme og mirkofoner, så hvad enten du møder op eller følger med hjemmefra, vil du være en aktiv del af undervisningen og have stor kontakt med både underviser og medstuderende.
For at blive optaget på en akademiuddannelse eller enkeltfag kræves en af følgende:
Derudover kræves minimum 2 års relevant erhvervserfaring efter gennemført adgangsgivende uddannelse. Relevant erhvervserfaring, der er opnået under en afsluttet erhvervsuddannelse eller en relevant erhvervsuddannelse for voksne medregnes ved optagelse på akademiuddannelsen.
Der kan i enkelte tilfælde gives dispensation for ikke at opfylde de formelle adgangskrav. Det kan kun ske i de tilfælde, hvor Erhvervsakademi Dania ud fra en konkret og individuel vurdering skønner, at du har forudsætninger, som svarer til adgangskravene.
Eventuelle øvrige fagspecifikke adgangskrav, som eksempelvis krav om at læse fag i en obligatorisk bestemt rækkefølge, vil fremgå ovenfor og af studieordningen.
Prisen fremgår ved tilmelding. Tilmeldingen er bindende og afregningen skal ske ved holdets start – også selvom du måtte springe fra før eller undervejs. Bliver forløbet mod forventning ikke oprettet, skal du selvfølgelig ikke betale.
Med mindre andet er nævnt skal du oveni prisen beregne udgifter til undervisningsmateriale svarende til 500-800 kroner pr. fag.
Er du ledig skal du ved tilmelding kontakte en studiesekretær i Dania Erhverv (se nedenfor)
I udgangspunktet kan du som ledig deltage i alle akademifag under forudsætning af, at du i øvrigt opfylder adgangskravene. Der er ingen begrænsninger fra Erhvervsakademi Danias side i forhold til om du som ledig kan læse et modul eller akademiuddannelse hos os.
Du kan læse mere om dine muligheder som ledig her.
Der er ofte forskellige og gode tilskudsmuligheder du kan søge i forhold til at få dækket dele eller hele deltagergebyret. Det kan være kompetencefonde, din fagforening eller andet. Nogle arbejdsgivere betaler også for deres medarbejderes efteruddannelse.
Er du ansat i staten har du mulighed for at søge tilskud i statens kompetencefond.
Mange kan også søge om op til 10.000 kroner i omstillingsfonden pr. år.
Alle fag afsluttes med en skriftlig eller mundtlig eksamen. Du kan se, hvilken eksamensform det enkelte fag har i studieordningen.
Du vil automatisk blive tilmeldt eksamen på faget. Du kan læse mere om reglerne for eksamen i eksamensreglementet.
Du har som udgangspunkt 3 forsøg til at bestå en eksamen, og ønsker du et evt. 4. forsøg, skal du søge dispensation om det.
Når du har betalt deltagergebyret til et fag, har du samtidig betalt for op til 3 eksamensforsøg hvis nødvendigt. Hvis du ikke deltager i den planlagte eksamen for faget, har du automatisk brugt ét forsøg og har dermed kun 2 tilbage.
Har du ikke mulighed for at deltage i den planlagte eksamen pga. sygdom, skal du kontakte os hurtigst muligt og senest samme dag som selve eksamen. Vær opmærksom på at du kan blive bedt om at aflevere en lægeerklæring, hvis det ikke skal tælle som et forsøg. Du kan kun gå til en ny eksamen, såfremt du ikke består eller ikke deltog i den oprindelige eksamen.
Hvis du skal til eksamen på et andet tidspunkt end den dag, der er planlagt på faget, skal du være opmærksom på, at eksamen kan blive afholdt et andet sted end oprindeligt, og at næste eksamensmulighed afhænger af gennemførelse af faget på et senere tidspunkt.
Efter bestået eksamen får du tilsendt et officielt eksamensbevis til digital post.
Hjalp denne side dig?