Forskningsprojekter

Projektet undersøger udviklingen af en ny, bæredygtig forretningsmodel for en mindre esportsorganisation under det nye kvalificeringsbaserede turneringsformat.

Professionel esport har udviklet sig i et rasende tempo siden slut 1990’erne, domineret af den monopollignende franchisestruktur for turneringer, hvilket vil sige lukkede turneringer, hvor holdene med flest penge har kvalificeret sig frem for talentmassen.

CS2 (Counter Strike 2) er et af de mest dominerende, professionelle esportsspil, og beslutningen om at ændre turneringsstrukturen for professionelle deltagere kommer til vil påvirke hele branchen, idet det vil forventes at have konsekvenser for alt lige fra eventudvikling og -gennemførsel, kvaliteten af turneringer, oplevelsen for tilskuerne og ikke mindst den økonomiske levedygtighed: ”Opening up the ecosystem to eliminate franchising, and forcing tournaments to use objective rankings or open qualifiers, means more teams get to benefit”.

Muligheden for at følge WOPA gennem et dybdegående casestudie, vil bidrage til viden om forretningsmodeller for små E-sportsorganisationer, under den nye kvalificeringsmodel for turneringer. Casestudiet skal bl.a. bidrage med indsigter i indtjeningsmuligheder og organisationsopbygning.  

Forskningsspørgsmål:   
Gennem et dybdegående casestudie af en nystartet esportsorganisation undersøges det, hvordan en forretningsmodel for en mindre esportsorganisation kan udvikle sig under den nye kvalificeringsmodel for turneringer, som indføres i 2025.  

Læs mere om projektet her https://www.eaviden.dk/project/vejen-til-en-baeredygtig-forretningsmodel-i-en-esportsbranche-under-forandring-et-dybdegaaende-casestudie/

For mere information om projektet eller ved spørgsmål, kontakt:

Ved hvilke kabellængder og -tværsnit opstår der problemer med driftskapacitanser i lavspændingsinstallationer i større byggerier?

Grundet udfordringer med lækstrømme og driftkapacitanser til jord i lavspændingsinstallationer, opleves der i byggeriet i stigende grad problemer med utilsigtede udkoblinger af udstyr, samt usikker drift af de faste elektriske installationer. Disse problemstillinger kan medføre betydelige driftsforstyrrelser og øget risiko for fejl i installationerne. Projektet har til formål at kortlægge, hvordan og i hvilke kabeltyper disse udfordringer opstår, samt at udvikle en beregningsmodel og et værktøj, der kan anvendes i projekteringsfasen af elektriske installationer. Målet er at sikre, at disse problemer kan forebygges og undgås allerede under planlægningen, hvilket vil resultere i mere stabile og driftssikre installationer i fremtiden. 

Læs mere her https://www.eaviden.dk/project/driftskapacitanser-i-lavspaendingsinstallationer/

For mere information om projektet eller ved spørgsmål, kontakt:

Lederens rolle og handlemuligheder når generation Z møder arbejdsmarkedet.

Generation Z er på vej ind på arbejdsmarkedet, og der skrives i flere medier om den generationskløft, der ses mellem dem og den nuværende arbejdsstyrke. Dette projekt har til formål at udforske, hvilke barrierer SMV’er med relevans for handelsøkonomer oplever i mødet med generation Z, sammenholdt med en kortlægning af den allerede eksisterende viden om de unges adfærd på arbejdsmarkedet. Målet er et output, som virksomhederne kan bruge i deres ledelsespraksis gennem større indsigt og konkrete handlemuligheder. 

Projektet tager udgangspunkt i SMV’er med relevans for handelsøkonomer, men den viden projektet forventes at generere skal ses i et bredere perspektiv, hvor flere virksomheder og interessenter vil kunne anvende resultaterne i praksis.

Gennem videndeling med interessenter fra relevante virksomheder, erhvervsakademisektoren samt studerende er projektets formål at være med til at mindske det generationsgab, der undersøges.

Læs mere om projektet her https://www.eaviden.dk/project/ledelse-af-generation-z/

For mere information om projektet eller ved spørgsmål, kontakt:

Det undersøges, hvorfor der trods høj generel digitalisering og massiv EU-satsning er stort spænd fra mulig til faktisk digitalisering i midtjyske SMV’er

Denne undersøgelse fokuserer på at identificere og analysere de ledelsesmæssige og institutionelle barrierer som små og mellemstore virksomheder (SMV’er) i Midtjylland står overfor i deres bestræbelser på digital transformation (DT). Trods Danmarks status som en af Europas førende digitale nationer, viser undersøgelser, herunder Digitaliseringsstyrelsens rapport om Danmarks digitale vækst 2022, at SMV’er stadig kæmper med at udnytte de digitale muligheder fuldt ud. 

Dette er belyst gennem omfattende forskning på området, herunder et væsentligt litteraturstudie publiceret i 2019 i Journal of Business Economics. Studiet, “Research streams on digital transformation from a holistic business perspective: a systematic literature review and citation network analysis,” giver et dybdegående overblik over de forskningsmæssige strømninger inden for digital transformation. Det understreger, hvordan mange tilgange til digital transformation i høj grad har koncentreret sig om teknologiaspekterne, mens de i mindre grad har fokuseret på de organisatoriske rammer, som er afgørende for at opnå fuldt udbytte af digital transformation. Artiklen “The Role of Digital Maturity Assessment in Technology Interventions with Industrial Internet Playground” påpeger yderligere, at der er betydelige barrierer og udfordringer for virksomhederne, som skal overvindes for at realisere de fulde fordele ved digital transformation, herunder ledelsesudfordringer og institutionelle barrierer, som begrænser virksomhedernes kapacitet og agilitet.  

• Ledelse (vanskeligheder med at skabe hastighed, vision og retning for den digitale transformation) 

• Institutionelle (modstand mod forandring i form af holdninger fra ældre medarbejdere, forældet teknologi, innovationsmæthed og politik) 

Forskningsspørgsmål  

Hvilke muligheder og barrierer for digital transformation oplever virksomhederne i forhold til ledelsesmæssige kompetencer og ressourcer, samt eksterne rammebetingelserne? 

Undersøgelsesdesign og metode 

Indledningsvist laves der research af 3 aspekter:

1. International forskning ved brug af internationale databaser
2. Indsigt i nationale og europæiske initiativer og projekter, der fremmer digitalisering
3. Praksisforståelse, gennem eksplorative interviews med repræsentanter fra lokal erhvervsservice.

Formålet er at identificere ledelsesmæssige og institutionelle udfordringer og barrierer i SMVer i Midtjylland. Der foretages en tematisk analyse af de eksplorative interviews til at identificere og kategorisere centrale temaer.  

På baggrund af research foretages der tematiserede interviews med 5-7 SMV’er, der har til formål at udforske og forstå fænomener/oplevelser vedr. digitalisering, ud fra deltagernes perspektiv. Der er valgt et induktivt forskningsdesign, baseret på fænomenologien. 

Der anvendes et kvalitativt analysedesign, der har til formål at sikre, at projektets resultater afspejler både interviewdeltagernes oplevelser, samt de overordnede mønstre og tendenser, hvor indikatorer kan generaliseres i en bredere sammenhæng. Gennem analysen vil vi kunne identificere potentielle udviklingsområder og komme med anbefalinger til virksomhedsledere, samt aktører i det lokale erhvervsfremmesystem, til hvordan konsulenterne kan vejlede SMVer i fremtiden.  

Forventede resultater og videnprodukter 

Der udarbejdes en guide til virksomheder, samt en guide til lokal erhvervsservice samt til virksomheder, der præsenteres for erhvervsfremmekonsulenter. Derudover afholdes der præsentation af resultater for relevante uddannelsesfora, samt deltagelse i Forskningens Døgn. Der udarbejdes et working paper, der publiceres på eaviden, samt andre relevante platforme, der har til formål at formidle indsigt og nye opdagelser. 

Ved at forstå, hvorfor virksomheder i praksis er udfordret i den digitale transformation, kan vi justere vores uddannelsesprogram for at sikre, at vores studerende er bedre rustet til at imødekomme virksomhedernes behov og understøtte virksomhederne i den digitale transformation. Indsigt i den aktuelle praksis og tendenser inden for digitalisering smv virksomheder, vil gavne vores undervisning, udvikling og forskning. Vi ønsker at udvikle Uddannelserne Administrationsøkonom samt Økonomi og IT, ved at tilpasse de enkelte fag, så de opfylder behovene hos aftagervirksomhederne. Samtidig vil dette projekt være værdifuldt for etablering af vidensgrundlaget, særligt ifm. nyt udbud i Økonomi og IT

Læs mere om projektet her https://www.eaviden.dk/project/fremtidens-smv-ledelse-barrierer-for-digitalisering-og-ledelseskompetencer/

For mere information om projektet eller ved spørgsmål, kontakt:

Kortlægning af brugen af AI i produktions-SMV'er for at identificere bedste praksis og udfordringer, som grundlag for en bæredygtig fremtidig udvikling

Formålet med dette forskningsprojekt er at kortlægge den aktuelle brug af kunstig intelligens (AI) i produktions-SMV’er i Region Midt. Vi ønsker at identificere bedste praksis og de udfordringer, virksomhederne står overfor i implementeringen af AI-teknologier. 

På trods af den øgede diskussion om AI i de seneste år, er der stadig begrænset fokus på teknologiens udbredelse blandt mindre virksomheder uden for storbyområder. Ny forskning indikerer, at geografiske forskelle i AI-brugen kan få store konsekvenser for danske virksomheder, især SMV’er, som risikerer at blive hægtet af udviklingen på grund af mangel på relevante færdigheder og kvalificeret arbejdskraft. 

Vi vil gennemføre en undersøgelse af udvalgte produktions-SMV’er med 10-100 ansatte i Region Midt. Gennem dialog med virksomhederne vil vi afdække deres praksis, konkrete behov og udviklingstendenser inden for AI. Kortlægningen vil give indsigt i, hvordan disse virksomheder arbejder med AI, hvilke udfordringer de står overfor, og hvordan de oplever barrierer som f.eks. manglende færdigheder og vanskeligheder ved at tiltrække kvalificeret arbejdskraft. 

Resultaterne af kortlægningen skal danne grundlag for et kommende forskningsprojekt, hvor vi med konkrete tiltag vil støtte produktions-SMV’erne i deres implementering af AI.  

Læs mere om projektet her https://www.eaviden.dk/project/anvendelse-af-ai-iot-og-robotteknologi-i-produktions-smver-i-region-midt/

For mere information om projektet eller ved spørgsmål, kontakt:

Hvordan påvirker valg af grafik-API og shader-sprog i spilmotorer spiludvikling, og hvilke teknologier er mest relevante at lære for kommende udviklere?

Dette projekt tager udgangspunkt i eksisterende forskning og teknisk dokumentation for at undersøge, hvordan forskellige grafik-API’er og shader-sprog anvendes i moderne spilmotorer som Unity, Unreal Engine, CryEngine og Godot. Projektet stiller skarpt på forskningsspørgsmål såsom: Hvilke grafik-API’er og shader-sprog er mest udbredte? Hvordan påvirker valget af disse teknologier udviklingsprocessen og slutproduktets kvalitet? Hvilke fordele og ulemper er der ved de forskellige teknologier? Samtidig undersøges hvilke grafik-API’er og shader-sprog, der er mest relevante at lære for kommende spiludviklere, samt hvilke der er ved at blive forældede. Projektet vil kombinere litteraturstudie med praktiske eksempler og komparativ analyse for at identificere tendenser og bedste praksis inden for spiludvikling. Resultaterne forventes at give værdifuld indsigt til spiludviklere, uddannelsesinstitutioner og studerende.

Læs mere her https://www.eaviden.dk/project/en-komparativ-analyse-af-grafik-apier-og-shader-sprog-anvendt-i-moderne-spilmotorer-og-deres-indflydelse-paa-spiludviklingsprocessen/

For mere information om projektet eller ved spørgsmål, kontakt:

Et casestudie der ønsker at sætte fokus på hvorfor, hvordan og hvorledes vi kan gøre brug af AI i hverdagens praksis.

Projektet sigter mod at udforske og dokumentere anvendelsen og implementeringsprocessen af kunstig intelligens (AI) i store virksomheder. Målet er at skabe en dybdegående indsigt i de praktiske aspekter af AI-integration, som kan bruges til at udvikle ressourcer for små og mellemstore virksomheder (SMV’er), herunder workshops, etableringer af AI netværk og rådgivning/vejledning.  

Store virksomheder har ofte flere ressourcer og en mere avanceret tilgang til implementering af AI. Ved at studere disse virksomheders erfaringer kan vi identificere Best Practices og skabe en indsigt i de eventuelle hverdagsudfordringer, som muligvis kan opstå.     

Projektets relevans ligger i dets potentiale til at fremme forståelsen og anvendelsen af AI blandt SMV’er, som udgør en væsentlig del af økonomien. AI-teknologien er en katalysator for innovation og kan hjælpe SMV’er med at konkurrere på et globalt marked. Ved at forstå, hvordan store virksomheder med succes implementerer AI, kan SMV’er lære at anvende disse teknologier til at forbedre deres egne processer og produkter.  

Digitalisering er afgørende for virksomheders overlevelse og vækst og dette projekt vil kunne hjælpe SMV’er på vej med de nødvendige værktøjer og viden. AI kan også påvirke jobfunktionerne og skabe nye roller og dette projekt vil bidrage til at forbedrede SMV’erne på disse ændringer. 

Ved at dele viden og ressourcer gennem workshops, podcasts og netværksmøder vil projektet være med til at demokratisere adgangen til AI-teknologien, så den ikke kun er forbeholdt store virksomheder med omfattende ressourcer

Læs mere her https://www.eaviden.dk/project/ai-but-why/

For mere information om projektet eller ved spørgsmål, kontakt:

Inspirerende og fagligt korrekte tekster præsenteres i videoer ved hjælp af menneskelige avatars, der gør dine videoer engagerende og personlige.

Udviklingen af tekst til video med præsentation af en menneskelig avatar er under stor udvikling. Der er nogle store fordele ved at anvende tekst til video. Hvis vigtigt indhold i en video ændrer sig, kan det løses ved at redigere teksten og generere videoen igen. Hvis der er tale om en normal video, vil den skulle filmes og redigeres igen. Af andre fordele kan nævnes, at videoindhold har en positiv indvirkning på søgemaskineoptimering (SEO). Ved at konvertere tekst til videoer, kan man forbedre synligheden og nå ud til en bredere målgruppe.  

Der er dog også udfordringer, såsom automatiseringens kvalitet, sprogbarrierer og etiske overvejelser. Dette gør emnet interessant for forskning og udvikling. 

Med udgangspunkt i ovenstående tager mit overordnede forskningsspørgsmål udgangspunkt i en undren over, hvorfor virksomheder fortsat anvender klassisk optage- og redigeringsteknik til at udvikle forskellige instruktionsvideoer, når det er muligt at generere videoer fra tekst med præsentation af menneskelige avatars? 

Jeg er endvidere nysgerrig på at undersøge: Er der forskel på at udvikle præcise instruktionsvideoer og mere debatterende videoer?

Jeg forventer, at jeg primært vil arbejde inden for talegenren ”Den informative tale”.

Læs mere her https://www.eaviden.dk/project/tekst-til-video-t2v-med-avatars/

For mere information om projektet eller ved spørgsmål, kontakt:

I projektet undersøges, hvordan en ny social valuta kan være med til at fremme kreativitet og kreativ tænkning.

Undersøgelsen starter med at afsøge de artikler om sociale valutaer, der har været publiceret i internationalt anerkendte tidsskrifter. Dernæst gennemføres søgestrategien ved at afsøge litteraturen om sociale valutaer og kreativitet. 

Endelig benyttes generativ kunstig intelligens (GenAI) ved at tilpasse en GPT, der er skræddersyet til projektet. ChatGPT bruges både til litteratursøgning og som sparringspartner. 

Som litteratursøgning har den allerede vist sit værd ved at henvise til de to artikler ’Creativity as the new social currency’ (World Economic Forum, 2015) og ’Why Creativity is Our Most Valuable Form of Currency’ (Lawrence R. Samuel, Ph.D., 2021). Som sparringspartner har ChatGPT vist sig værdifuld ved at forklare begrebet sociale valutaer på følgende måde: 

”Social Money er et begreb, der sammenfletter økonomi, sociale interaktioner og digital teknologi. Det repræsenterer en form for valuta eller værdi, der skabes, distribueres og administreres inden for en specifik kontekst eller fællesskab. Idéen om SoMo er forankret i troen på, at sociale forbindelser og interaktioner kan kvantificeres og udnytte som en form for økonomisk værdi.” 

I rapporten ’Future of Jobs Report 2023’ (World Economic Forum, 2023), fremhæves kreativ tænkning som en af de vigtigste færdigheder, som medarbejdere kan have nu og i fremtiden. Det undersøges derfor, hvordan kreativitet kan anvendes som en ny social valuta til fremme kreativitet og kreativ tænkning. 

Det overordnede forskningsspørgsmål er, hvordan kreativitet kan anvendes som en ny social valuta? 

1. Undersøgelsesspørgsmål: Hvilke af de tre grundlæggende egenskaber ved penge egner kreativitet sig bedst til som en ny social valuta? 
2. Undersøgelsesspørgsmål: Hvordan kan kreativitet anvendes som en ny social valuta til at fremme kreativitet? 
3. Undersøgelsesspørgsmål: Hvordan kan kreativitet anvendes som en ny social valuta til at fremme kreativ tænkning?

Læs mere her https://www.eaviden.dk/project/social-money-en-undersoegelse-af-kreativitet-som-en-ny-social-valuta/

For mere information om projektet eller ved spørgsmål, kontakt:

Med udgangspunkt i en eksisterende prototype, der kan løse de udfordringer, privatkunderådgiverne står overfor i implementeringen af pengeinstitutternes mål

Bæredygtighed og mere specifikt FN’s verdensmål og CO2-udledning er et primært strategisk fokusområde for de fleste pengeinstitutter i Danmark.

Projektets formål er at belyse potentialet ved et digitalt værktøj, der på operationelt niveau kan løse de udfordringer, privatkunderådgiverne står overfor i implementeringen af de bæredygtige strategiske og taktiske mål og delmål i pengeinstitutterne. Samtidig er projektets formål at få kundens holdning belyst til dette emne.

Projektet udspringer fra et tidligere forskningsprojekt:  ”Pengeinstitutternes privatkunderådgivning i et bæredygtigt perspektiv” og bygger videre på vores fund fra dette.

Spørgsmål, som søges besvaret i projektet:

• Hvordan ser bankerne på vores resultater omkring rådgivernes holdninger til håndteringen af bæredygtighed i pengeinstitutterne samt vores potentielle løsning til forbrugskunden? Søges besvaret via dialog med de tidligere adspurgte ledere ud fra fund via interviews og spørgeskema til deres rådgiverkollegaer.
  
  
• Hvordan ser slutbrugeren/forbrugeren på vores digitale løsning som en måde at håndtere et øget fokus fra omverdenen på deres CO2-forbrug og deres måde at leve et bæredygtigt liv? Søges besvaret via dialog med de tidligere adspurgte ledere ud fra fund via interviews og spørgeskema til deres rådgiverkollegaer baseret på rådgivernes besvarelse hvorefter prototypen vil præsenteres for de interviewede og evalueret.

Spørgsmål 2 vil besvares via spørgeskema sendt til slutbrugeren/kunden af prototypeappen. Vi vil gennemgå appens muligheder inden spørgsmål stilles.

Læs mere om projektet her https://www.eaviden.dk/project/how-financial-institutions-can-offer-sustainable-advice-to-private-customers-private-customer-advice-and-sustainability-a-challenge-for-financial-institutions/

For mere information om projektet eller ved spørgsmål, kontakt:

Kan man se en forbedring i SMV'ers ESG-nøgletal over tid, hvis de laver en dobbelt væsentlighedsanalyse?

Når finansielle virksomheder arbejder med ESG, så kan det være en god idé at lave en dobbelt væsentlighedsanalyse, inden forskellige ESG-tiltag iværksættes. For de fleste er det tilmed et lovkrav. Denne analyse skal hjælpe med at øge fokus på de områder, der har størst impact, det vil sige hvad er væsentligt for virksomheden at arbejder med indenfor ESG. Spørgsmålet vi finder relevant er; hvad skal der til, for at en DVA hjælper på virksomhedernes ESG-performance?  Hvilke udfordringer eller faldgruber, særligt i identificeringen af væsentlige tiltag, forhindrer virksomheder i at blive mere bæredygtige? Omvendt hvordan kan en DVA have en positiv effekt på ESG-nøgletallene? Dette leder os hen til at stille forskningsspørgsmålet:  

Forskningsspørgsmål: 

Hvordan forbedrer finansielle virksomheder deres ESG-performance gennem identificering af væsentlighed? 

Underspørgsmål: Hvilke faldgruber i identificeringen af væsentlighed, kan hindre ESG-performance? 

Studiet afgrænser sig til danske finansielle virksomheder herunder banker, pensionsselskaber og forsikringsselskaber.  

Produkterne er et working paper, en podcast og oplæg til branchen.    

Du kan læse mere om projektet her https://www.eaviden.dk/project/dobbelt-vaesentlighedsanalysens-rolle-i-virksomheders-esg-performance/

For mere information om projektet eller ved spørgsmål, kontakt:

Hvilken betydning har energimærket på en bolig for ejendomsmæglere og kunder i en salgssituation?

Bæredygtighed og FN’s verdensmål herunder mindskelse af CO2-udslip er primære strategiske fokusområder for de fleste virksomheder i dag, også inden for den finansielle sektor som ejendomsmæglerbranchen er en del af.

Bæredygtighed og FN’s verdensmål herunder mindskelse af CO2-udslip er primære strategiske fokusområder for de fleste virksomheder i dag, også inden for den finansielle sektor som ejendomsmæglerbranchen er en del af.

I kampen for at reducere CO2-udledningen med 70% i 2030 er alle dele af samfundet nødt til at tage ansvar. Det gælder dermed også ejendomsbranchen. Dansk Ejendomsmæglerforening har set på, hvilke tiltag de kan komme med, hvilket er mundet ud i ti konkrete forslag til, hvordan husstandene kan nedbringe deres CO2-udledning. Det drejer sig blandt andet om konkrete politiske forslag, der skal gøre det nemmere for alle boligejere at tænke bæredygtigt.

Dette projekt tager udgangspunkt i de ti tiltag fra DE, hvor særligt tiltag nr. 4 og 5 har relevans for projektet, som omhandler energimærkning af ejendomme.

Tiltag nr. 4 foreslår et gratis besøg af energikonsulent efter boligkøb. Dansk Ejendomsmæglerforening foreslår, at nye boligejere efter et halvt år får tilbud om et gratis besøg af en energikonsulent, hvis boligen har energimærke D eller derunder.

Tiltag nr. 5 omhandler mulighed for kategoriskifte ved energiforbedringer før salg. Der bør indføres mulighed for, at husejeren ved at foretage en eller flere anbefalede energiforbedringer kan skifte kategori, uden der skal gennemføres et nyt besøg og betaling for nyt energimærke. Det vil motivere nogle sælgere til at gennemføre energiforbedringer fremfor at overlade det til den nye ejer, der formentligt har andre projekter at tænke på i den nye bolig. Det kan også vise sig at være en god investering for sælger.

I projektet undersøges et energimærkes betydning som salgsargument fra ejendomsmæglerens synspunkt samt dets betydning for valg af bolig set fra købers synspunkt, hvorfor nedenstående undersøgelsesspørgsmål ønskes besvaret:

• Hvordan vægter ejendomsmæglerne i Silkeborg energimærkning i deres fremvisninger?
• Hvor højt vægter kunden energimærket i valget af hus?

Læs mere her https://www.eaviden.dk/project/energimaerkning/

For mere information om projektet eller ved spørgsmål, kontakt:

Hvordan udarbejdes et jobopslag, der sikrer tiltrækning og fastholdelse af folk med neurodiversitet?

Gennem en undersøgelse af jobopslag i den finansielle sektor sammenholdt med en litteraturgennemgang udvikles en række gode råd til, hvordan man som arbejdsgiver kan udforme et jobopslag, der sikrer tiltrækning af kommende medarbejdere med neurodiversitet.

Den eksisterende viden på området er bred og kompleks, da der ikke kan laves et entydigt svar på diverse diagnosers udfordringer ved at forstå skriftlig tekst. Dette vil være forskelligt for den enkelte person og/eller diagnose. Der er dog lavet adskillige studier, der på hver deres måde og med forskellige fokusområder har forsøgt at samle generelle udfordringer hos personer med neurodiversitet, og det er med denne forskning som belæg, at dette forskningsprojekt udspringer. Den eksisterende viden nævner bl.a. sprogbrug, sociale barrierer, arbejdspladskultur, muligheden for støtte m.v.

Ydermere vil studiet udspringe af forskerens egen forforståelse baseret på flere års erfaring med at arbejde med personer med neurodiversitet i forskellige SPS-lignende funktioner. Det er forskerens forventning, at denne forforståelse på områder vil blive udfordret, men på andre områder blive bekræftet.

Det tænkte forskningsspørgsmål bliver ”Hvordan udarbejdes et jobopslag, der sikrer tiltrækning og fastholdelse af folk med neurodiversitet?”. Til dette forskningsspørgsmål kan opstilles en række undersøgelsesspørgsmål, som kunne være, men ikke ekskluderet til følgende:

• Hvordan påvirker forskellige sprogbrug og formuleringer i jobopslag tiltrækningen af kandidater med neurodiverse træk?
• Hvorledes er de regionale forskelle inden for lignende stillinger i samme branche, og hvorledes kan det påvirke arbejdsmarkedsmobiliteten for målgruppen?

M.v. Øvrige undersøgelsesspørgsmål kunne inkludere elementer som eksempelvis inklusion i jobopslaget, unødvendige krav/barriere i jobopslaget, forskel i organisationer og lignende.

Læs mere om projektet her https://www.eaviden.dk/project/baeredygtig-rekruttering/

For mere information om projektet eller ved spørgsmål, kontakt:

Forbruger vi, fordi det er billigt eller forbruger vi efter behov? I et krydsfelt mellem intentionelle og faktiske handlinger.

Projektet undersøger, hvilken forbrugeradfærd der udvises i forbindelse med store udsalgsdage, samt hvordan dette matcher handlinger fra retailers side. Desuden vil projektet blive udfordret af forskellige teoriforståelser inden for fx adfærdsteori, nudging, klassisk økonomisk teori, psykologi og spilteori.

• Projektet tager afsæt i de incitamenter, der antages at kunne forklare vores adfærd i forbindelse med store udsalgsdage.

• Hvilke incitamenter ligger bag forbrugeradfærden ifm. store udsalgsdage og kan de forklare non-foodbranches handlinger?

Læs mere om projektet her https://www.eaviden.dk/project/forbrugeradfaerd-i-forbindelse-med-kendte-udsalgsdage-fx-black-friday/

For mere information om projektet eller ved spørgsmål, kontakt:

Machine learning er relevant i mange andre sammenhænge end dataanalyse. Projektet undersøger praktiske anvendelsesmuligheder i Skives erhvervsliv.

Vi ønsker at gøre erhvervslivet i området opmærksomme på, at det nu er muligt at lave god billedgenkendelse ved hjælp af Machine Learning – samt at et generelt udviklet UI til brug af samme billedgenkendelsesteknologi også er så klart til brug nu, at Laptop PC-baserede produktionsovervågningsløsninger kan bringes mere bredt i anvendelse hos lokale virksomheder i og omkring Skive.

Kan vi identificere lokale SMV’er i Skive og omegn, der i første omgang har et konkret behov for en økonomisk attraktiv overvågningsløsning, baseret på den hos BILA udviklede teknik, i forbindelse med deres produktionslinjer?

Kan vi generalisere det overordnede koncept, som er udviklet på BILA, så det kan bruges i andre virksomheder med helt andre problemstillinger?

Vil du vide mere om projektet, så se her https://www.eaviden.dk/project/proaktivt-it-sikkerhedssamarbejde-for-lokale-smaa-og-mellemstore-virksomheder/

For mere information om projektet eller ved spørgsmål, kontakt:

Hvad bruger man egentlig hjemmesider til? Kan man skære fyld af designet og gøre browsing mere bæredygtigt? Vi eksperimenterer med bæredygtige brugeroplevelser

Bæredygtighed i sig selv som begreb, vinder indpas i samfundsudvikling, tendenser og teknologi. Derfor indskrives det også som læringsmål/parameter i institutionernes strategier og studieordninger generelt.

Projektet skal undersøge følgende forskningsspørgsmål:

Hvilken forskel gør bæredygtighedsgreb i et re-design af hjemmesider for sammenlignelige lokale virksomheder med fysisk kundeinteraktion i Grenå i forhold til kundeoplevelsen af brugervenlighed?

Dette undersøges på baggrund af eksisterende viden i uddannelsesforummet omkring bæredygtigt design, samt mindst et ekspertinterview med en udvikler, der har erfaring med feltet.

Læs mere om projektet her https://www.eaviden.dk/project/baeredygtige-brugeroplevelser-i-webdesign/

For mere information om projektet eller ved spørgsmål, kontakt:

Forskningsprojektet skal etablere en dybere forståelse af og viden om, hvordan virksomheder/institutioner forstår og implementerer bæredygtigt webdesign.

Målet er at indsamle viden, der gør det muligt at komme med generelle anbefalinger til, hvordan man på et mere overordnet niveau kan komme i gang med at gøre det nemt og overskueligt at arbejde med udvikling af bæredygtigt designede hjemmesider, og hvad de skal være særligt opmærksomme på i forbindelse hermed. Den indsamlede viden udmøntes i anbefalinger.

Læs mere om projektet her https://www.eaviden.dk/project/baeredygtigt-webdesign-paa-hjemmesider/

For mere information om projektet eller ved spørgsmål, kontakt:

Gennem litteratursøgning og interview med virksomhedsledere afdækkes faktorer, der motiverer til at ændre mindset og træffe beslutninger baseret på data

Overordnet set ønsker vi at lære at forstå virksomhedens brug af data i beslutningsprocesser. Vi tilstræber at opnå en dybere forståelse for, hvordan virksomheder bruger data til at træffe beslutninger. Dette vil hjælpe os med at identificere forbedringsmuligheder og optimere databrug i fremtidige beslutningsprocesser.

Forud for dette forskningsprojekt er der foretaget en litteratursøgning vedrørende datamodenhedsteorier. Ulempen med disse er blandt andet:

• Manglende standardisering
• Manglende fleksibilitet
• Fokus på teknologi fremfor kultur
• Mangel på konkrete handlingsanvisninger
• Utilstrækkelig organisatorisk forankring

Dette har ført til en ændring af fokus og anvendelse af nye teorier, data driven decision making theories, som er mere fleksibel:

• Systematisk og struktureret tilgang til at træffe beslutninger
• Inddragelse både målbare og ikke-målbare aspekter, såsom værdier, holdninger og stakeholderbehov
• Mulighed for at tilpasse sig ændringer og kompleksitet i beslutningsmiljøet
• Inklusion af menneskelige faktorer
• Fokus på organisatoriske mål og værdier

Ved at følge en systematisk tilgang, inkludere forskellige faktorer, tilpasse sig skiftende behov og adressere menneskelige faktorer, kan beslutningstagningsteorier hjælpe organisationer med at træffe bedre og mere informerede beslutninger.

RS: Vurdere i hvor høj grad case-virksomheden er i stand til at tage datadrevne beslutninger (som proxy for datamodenhed).

Vil du læse mere, så se her https://www.eaviden.dk/project/datadreven-beslutningstagen/

For mere information om projektet eller ved spørgsmål, kontakt:

Hvilke kompetencer mangler optometrister for at kunne aflaste øjenlægerne i højere grad end de gør på nuværende tidspunkt?

Der er mangel på øjenlæger og lange ventelister til konsultation hos øjenlægerne. Det fører til, at patienter med øjensygdomme kan få varige synsskader, mens de står i kø til udredning og behandling hos øjenlægen. Øjenforeningen er opmærksomme på problematikken og afholdt i januar 2021 en synskonference, hvor de havde inviteret embedsfolk, ledende folk i det danske sundhedsvæsen med ansvar for synsområdet, øjenlæger, øjenpatienter og pårørende til en åben dialog om de udfordringer, der er på området. Under konferencen blev der spurgt til, om nogle af øjenlægernes opgaver kan udliciteres til optikerne. Svaret var ikke klart, men der blev nævnt, at der er stor kompetenceforskel på optikere og øjenlæger, og derfor et behov for efteruddannelse af optometristerne før dette kan ske.

• Forskningsspørgsmål
  
  
• Hvilke kompetencer mangler optometristerne for at kunne varetage flere opgaver hos de praktiserende øjenlæger og hvordan kan efteruddannelse afhjælpe dette, således øjenlægerne i større grad vil uddelegere arbejdsopgaver til optometristerne?

Læs mere om projektet her https://www.eaviden.dk/project/undersoegelse-af-hvordan-optometrister-kan-aflaste-oejenlaeger/

For mere information om projektet eller ved spørgsmål, kontakt:

Employability: Efterspurgte personlige- og karrierekompetencer hos aftagervirksomheder af dimittender på markedsførings- og handelsøkonom fra erhvervsakademi Dania

Forskning viser, at efterspurgte personlige kompetencer ikke er entydige. Vi er nysgerrige på, om dette også er tilfældet for vores aftagervirksomheder.

Dette projekt tager udgangspunkt i forskningsprojektet ”Employability fra dag et! – Hvad er det, og hvordan kan du arbejde med det?”, som i 2020 blev publiceret af Erhvervsakademi Aarhus. Ud fra en kortlægning og analyse af eksisterende forskning præsenterer det omtalte forskningsprojekt den definition af begrebet employability, som vi vil tage udgangspunkt i, i dette projekt.

Dette projekt tager udgangspunkt i forskningsprojektet ”Employability fra dag et! – Hvad er det, og hvordan kan du arbejde med det?”, som i 2020 blev publiceret af Erhvervsakademi Aarhus. Ud fra en kortlægning og analyse af eksisterende forskning præsenterer det omtalte forskningsprojekt den definition af begrebet employability, som vi vil tage udgangspunkt i, i dette projekt.

Vores forskningsspørgsmål lyder:

• Hvilke personlige- og karrierekompetencer er efterspurgte for dimittender fra markedsførings- og handelsøkonom-uddannelsen?
• Hvad er de mest efterspurgte personlige kompetencer?
• Hvad er de mest efterspurgte karrierekompetencer?

Populationen for undersøgelsen er praktikvirksomheder for markedsføringsøkonom- og handelsøkonomuddannelsen på erhvervsakademi Dania fra de seneste 5 år. Der laves en totaltælling, da der er lavet et udtræk fra Danias CRM-system. Alle praktikvirksomheder for Dania-studerende bliver gemt i CRM-systemet. Af nævnte årsag vil der skulle defineres en stikprøveudvælgelsesmetode.

Læs mere om projektet her https://www.eaviden.dk/project/employability/

For mere information om projektet eller ved spørgsmål, kontakt:

Vi undersøger re-commerce-praksis og motivationer blandt 3-5 udvalgte danske SMV'er inden for e-handel i tøjbranchen samt eksperter inden for re-commerce

Formålet med forskningsprojektet er at etablere en dybere forståelse af og viden om, hvordan SMV’er (case-virksomheder) inden for e-handel i tøjbranchen og eksperter forstår, implementerer og markedsfører re-commerce, samt de udfordringer og potentialer de oplever ved re-commerce som en mere bæredygtig forretningsmodel.
Målet er at indsamle viden, der gør det muligt at komme med generelle anbefalinger til, hvordan SMV’er inden for tøjbranchen på et mere overordnet niveau kan komme i gang med at drive re-commerce som en del af deres e-handel, og hvad de skal være særligt opmærksomme på i forbindelse hermed (”Re-commerce best pratice guide”).

Efter en mindre litteratursøgningsproces inden for emnet findes det, at der er lavet begrænset forskning inden for emnet generelt. Den forskning, der findes, er udelukkende international og har mest et fokus på C2C platforme (som fx Facebook Marketplace, Trendsales, Den Blå Avis, Sellpy osv). Der findes således umiddelbart ikke dansk forskning i emnet ”re-commerce i danske SMV’er inden for e-handel og B2C”.

Dansk Erhverv – Digital handel har i sine månedlige undersøgelser og analyser af den danske e-handel relevant data vedr. udviklingen i forbruget af brugte og genanvendte produkter og varer i dansk e-handel. Denne data vurderes relevant for projektet.

Problemformulering:

Hvordan implementerer SMV’er (udvalgte case-virksomheder) i Danmark re-commerce som en bæredygtig forretningsmodel, og hvilke udfordringer og potentialer oplever de i denne proces?

Undersøgelsesspørgsmål:

• Hvad er re-commerce?
• Hvad motiverer danske SMV’er til at gå i gang med at implementere re-commerce, herunder mål og forventninger i forhold egne re-commerce-aktiviteter og bæredygtige forretningsmodeller og grøn omstilling af erhvervet generelt?
• Hvilke udfordringer og potentialer oplever danske SMV’er ved at implementere, drive og markedsføre re-commerce?
• Hvad anbefales, med afsæt i indsamlet empiri, i forhold til implementering af re-commerce, herunder tilgange, kompetencer, redskaber og platforme, der er centrale for at få succes med re-commerce?

Læs mere om projektet her https://www.eaviden.dk/project/re-commerce-blandt-udvalgte-smver-inden-for-e-handel-i-danmark-en-undersoegelse-af-implementering-udfordringer-og-potentialer-ved-re-commerce/

For mere information om projektet eller ved spørgsmål, kontakt:

Potentialet med Metaverse for danske SMV’er
(og brugeroplevelsen med Metaverse enabling teknologier)

•  

  Overordnet tager projektet udgangspunkt i fremvæksten af Metaverset, hvor Metaverse enabling teknologier har sin direkte anvendelse. Vores interesse er at udforske de muligheder, danske SMV’er har for bedre at anvende Metaverse enabling teknologier til at markedsføre, optimere brugeroplevelsen blandt deres kunder, samt klargøre og modne de danske SMV’er til Metaverset.

  • State-of-the-Art: Indledningsvist vil vi gennem et litterature review af den eksisterende forskningslitteratur, samt desk research af brancherapporter m.m., danne os et overblik af Metaverse enabling teknologier samt Metaverset, og hvordan disse kan anvendes til markedsføring og forbedre kundernes brugeroplevelse (Work Package: WP1)
  • Field Research: På baggund heraf, vil vi gennem interviews med SMV’er i 2024, analysere hvordan anvendelsen af disse teknologier kan forenes med deres nuværende strategi (WP2)
  • Contribution: Afslutningsvist udvikles best-practice råd til SMV’er + undervisningsmateriale til de studerende (WP3)

   

  Forskningsspørgsmål: Hvordan modnes SMV virksomheder til bedre at anvende Metaverse enabling teknologier som VR, AR og AI i deres strategiske forretningsdrift?

  • Hvad er Metaverse enabling teknologier og Metavers? (WP1)
  • Hvilke muligheder ser danske SMV’er i teknologierne til bl.a. markedsføring og forbedring af brugeroplevelsen? (WP2)

   

  Læs mere om projektet her https://www.eaviden.dk/project/brugeroplevelsen-ved-bleeding-edge-teknologier-metaverset-er-paa-vej-potentialet-med-metaverse-for-danske-smver-og-brugeroplevelsen-med-metaverse-enabling-teknologier/

For mere information om projektet eller ved spørgsmål, kontakt:

Producerrollen er mangefacetteret, men har alligevel fællestræk på tværs af virksomheder. Projektet undersøger og afdækker dette i den danske spilbranche.

Igennem mange års erfaring inden for spilbranchen og inddragelse af advisory boardet for ”The Game Producer Program” er der dannet en antagelse af, at der er bestemte roller i spilvirksomheder, der primært faciliterer produktionsprocessen. Disse kan have mange forskellige titler og varetage andre funktioner samtidig. Der er dannet antagelser omkring kompetencerne, der er nødvendige for at varetage denne rolle.

Projektet vil afdække eksistensen af denne rolle og kompetencerne for rollerne gennem et survey til virksomheder i den danske spilbranche, for at validere eller invalidere disse antagelser. Projektet skal afdække det generaliserede kompetencebehov i den danske spilbranche med henblik på at kvalificere senere undersøgelser i større skala (EU, USA, Asien).

Projektets overordnede intention er: ”En kortlægning over organiseringen, rollefordelingen og kompetenceprofilerne der indgår i ledende og faciliterende del af produktionsvirksomhederne i den danske spilbranche”.

Det overordnede forskningsspørgsmål er: ”Hvilke ledende og faciliterende roller er der i produktionsvirksomhederne i den danske spilbranche, hvordan er de organiseret og hvilke kompetenceprofiler bestrider de?

Projektets vil desuden besvare følgende underspørgsmål:

• Hvilke kerneopgaver og dertilhørende kompetencer har de produktionsfaciliterende medarbejdere typisk?
• Hvilke andre funktioner varetager dem, der faciliterer produktion, typisk også og hvilke kompetencer har de for at varetage disse?
• Hvilke titler bruges der eventuelt for disse roller?
• Er der en sammenhæng imellem faktorer som virksomhedsstørrelse og organisationsindretning og brugen af disse roller?

Vil du læse mere om projektet, så se her https://www.eaviden.dk/project/facilitating-game-production/

For mere information om projektet eller ved spørgsmål, kontakt:

Baggrund

Sygdomme i øjets nethinde er de hyppigste årsager til svagsynethed og blindhed i den vestlige verden. Trods de senere års gennembrud i behandlingen af disse sygdomme, er der stadig en stor del af patienterne, der ender med et varigt synshandicap. Disse patienter kan tilbydes afprøvning af optiske hjælpemidler via de kommunale hjælpemiddelcentraler. Hjælpemidlerne tilpasses efter synsnedsættelsens karakter, og kan f.eks. afhænge af om det er centralsynet eller det perifere syn, der er påvirket. Denne indsats er imidlertid hæmmet af, at der er meget ringe evidens for hvordan og hvor meget disse hjælpemidler virker.

Aktuel viden

En af de hyppigt anvendte optiske hjælpemidler er brilleglas med filteregenskaber, således at korte (blåviolette) bølgelængder sorteres fra lyset inden det rammer øjet. Rationalet bag dette tiltag er, at blåviolet lys kan medføre blænding og nedsætte synskvaliteten, samt at især synshandicappede skulle være følsomme overfor disse blændingsgener. Det er imidlertid ikke klargjort hvorfor dette princip både skulle virke på personer med sygdomme i centralsynet, som f.eks. aldersrelateret maculadegeneration (AMD) og patienter med sygdomme, der primært rammer det perifere syn, som f.eks. retinitis pigmentosa (RP).

Den sparsomme evidens for anvendelse af filterglas skyldes, at hovedparten af de tilgængelige studier ikke har været gennemført efter strikte videnskabelige principper, så som ved at anvende en fast protokol, have en præcis definition af patientpopulation og filterglastype, ved at have foretaget styrkeberegning så det nødvendige patientantal til at besvare en bestemt problemstilling har kunnet inkluderes, samt ved at der har været uklare effektmål.

Aktuelle projekt

Aktuelle projekt har til formål at undersøge hvilken effekt bortfiltrering af kortbølget lys (< 511 nm) eller den samme lysmængde fordelt ligeligt over hele lysspektret har på objektive og subjektive parametre ved hhv. AMD med centralsynspåvirkning og RP med påvirkning af det perifere syn.

30 AMD-patienter med synsstyrke under 0,3 og 30 RP patienter med koncentrisk indsnævret synsfelt til < 10 grader vil blive rekrutteret fra øjenafdelingen Aarhus Universitetshospital. AMD-patienterne vil blive rekrutteret i forbindelse med forundersøgelse i øjenafdelingens AMD-klinik, mens RP patienterne vil blive inviteret blandt patienter, der er nyhenviste, eller fra en database på ca. 250 patienter, der tidligere er undersøgt på øjenafdelingen.

På baggrund af pilotforsøg kunne der foretages en styrkeberegning, som viste, at med filter ML511 ville der skulle undersøge 22 patienter med synsstyrke på 0,3 for at finde en signifikant forskel i kontrastfølsomheden på 0.075 log kontrastsensitivitet under antagelse af en p<0,05 og en statistisk styrke på 0,8

Perspektiver

Undersøgelsen vil skabe evidens for anvendelse af filterglas ved AMD og RP, og vil derfor kunne hjælpe med til at målrette anbefalingerne vedrørende filterglas til disse patienter. Potentielt vil dette kunne reducere antallet af faldulykker hos synshandicappede. En sammenligning af effekten af filterglas på patienter med AMD og RP vil endvidere kunne bidrage til at udvide forståelse af effekten af filterglas på sygdomme, der primært rammer nethindens centrale eller perifere dele. Endelig vil undersøgelsen kunne danne grundlag for yderligere systematiske undersøgelser af effekten af filterglas ved nethindesygdomme.

Læs mere her:
https://www.eaviden.dk/project/effekten-af-filterglas-ved-rehabilitering-af-aldersrelateret-makuladegeneration-og-retinitis-pigmentosa/

Vi vil undersøge, om det er muligt effektivt at behandle borgere med konvergensinsufficiens som følge af hjernerystelse.

Hjernerystelse er en forholdsvis hyppigt forekommende skade. I perioden fra 1998 til 2010 blev der i Danmark registreret 93.517 tilfælde af hjernerystelse i den voksne befolkning (18+-årige), hvilket svarer til en årlig incidens på ca. 180 pr 100.000 (Galili et al. 2017). Videncenter for Hjerneskade anslår, at ca. 10% vil have senfølger af hjernerystelse (Pinner et al. 2002). Blandt de med senfølger er visuelle gener særdeles hyppige. I 2019 blev andelen af konvergensinsufficiens og akkommodationsinsufficiens opgjort til 25-50% blandt 2140 borgere med senfølger af hjernerystelsen (Merezhinskaya et al. 2019).

Den positive effekt af at behandle konvergensinsufficiens blandt ellers raske personer er veldokumenteret; et Cochrane-review fra 2020 viser, at et 12-ugers behandlingsforløb normaliserer samsynsfunktionen og reducerer symptomer hos mere end 90 procent og det danner grundlag for eksisterende retningslinjer for behandling af konvergensinsufficiens (Scheiman et al., 2020). Langtidseffekten af behandlingen er dokumenteret i kliniske studier (CITT, 2009) og med anvendelse af hjerneskanning (Alvarez et al., 2010, 2014; Vidmer et al., 2018).

I januar 2021 udkom Den Nationale Kliniske Retningslinje (NKR) om non-farmakologisk behandling af længerevarende symptomer efter hjernerystelse, der sammenfatter, at området er sparsomt belyst, men der er spirende forskningsaktivitet inden for dette område. Der tegner sig et billede af, at behandlingseffekten ved konvergenstræning også er god for patienter med hjernerystelse. De studier, der foreligger, har dog alle metodiske mangler som fx lavt deltagerantal og manglende kontrolgrupper (Gallaway et al. 2017; Thiagarajan & Ciuffreda 2013; 2014a; 2014b).

Der er således behov for et klinisk randomiseret studie af effekten af behandling af konvergensinsufficiens hos patienter med senfølger efter hjernerystelse.

Læs mere her:

https://www.eaviden.dk/project/effekten-af-konvergenstraening-paa-patienter-med-konvergensinsufficiens-som-senfoelge-af-hjernerystelse/

For mere information om projektet eller ved spørgsmål, kontakt:

Before embarking on the project, a literature review was conducted. It disclosed that the amount of prevailing literature on the specific research topic is very scarce. Overall, we found that the bulk of research within the field of value and volunteerism concerned the economic value that volunteers contributed with.

Our focus however, is to examine the overall value that volunteers bring to

1) The local DMO’s and tourism operators,

2) The tourist that visit the destination and

3) The volunteers themselves.

In a close collaboration with one of the leading DMO’s in Denmark, Visit Aarhus, we will be interviewing respondents from the above-mentioned target groups. This will include both qualitative interviews and quantitative surveys in a mixed methods approach.

Læs mere her: https://www.eaviden.dk/project/volunteerism-and-value-in-hospitality-organizations/