Forskningsprojekter

Er turistkontoret, som vi kender det, dødt? Vi udforsker fremtidens turistkontor i et tværsektorielt projekt.

Den fysiske tilstedeværelse af turistkontorer i Danmark er i kraftig tilbagegang, hvor mange kommuner og DMOer (destination management organisationer) vælger digitale alternativer. Få har valgt at decentralisere og lade aktører som forlystelsesparker, museer, hoteller, butikker og naturbaserede turismevirksomheder træde til og betjene turisterne direkte med information om aktiviteter på deres destination. Mange DMOer og de kommuner, (som finansierer turistkontorerne), hævder, at turisterne bruger turistkontorerne mindre og mindre og i stigende grad benytter digitale løsninger som deres smartphone som den primære kilde til information i stedet for. I udlandet, i f.eks. Skotland, kan man se samme tendens, hvor der er kommet mere fokus på tiltrækning af turister, og ikke at servicere dem.

Praktikere hævder dog, at dette blot er en omkostningsbesparende øvelse, som kan være skadelig for turismen som sektor – særligt for landdistrikts- og kystturismen, hvor aktører er spredt over større afstande end i de større byer. Forskning har også påpeget vigtigheden af den personlige og menneskelige interaktion for turisters tilfredshed i designet af turistinformationskontorer, trods brugen af teknologi, der kan øge kvaliteten af serviceleveringen.

Denne udvikling rejser to centrale spørgsmål i konteksten af dansk turisme:

1) Hvordan forestiller de lokale turismeaktører sig fremtiden for turistkontoret? Det vil sige, støtter de en total online omstilling, ønsker de at bevare en fysisk tilstedeværelse, eller er der en mellemvej (hvordan ser den ud og hvad er deres rolle i den)? Og

2) hvad finder turister, der rejser i Danmark, mest nyttigt med hensyn til at få information (sammensætning af fysiske og digitale muligheder)?

Læs mere om projektet her https://www.eaviden.dk/project/fremtidens-turistkontor/

For mere information om projektet eller ved spørgsmål, kontakt:

Hvordan kan en avatar baseret på generativ AI programmeres og trænes til at varetage ”underviserrollen” i træning og oplæring af medarbejdere og kunder?

Projektet undersøger hvordan en avatar kan trænes til at varetage rollen som underviser/træner/instruktør af medarbejdere og kunder i to udvalgte virksomheder. Anvendelsen af generativ AI er ved at være på vej ind i en ny fase og den første nysgerrighed og sporadiske anvendelse afløses i højere grad af anvendelse til løsning af konkrete opgaver af stadig stigende kompleksitet. Projektet tager udgangspunkt i de erfaringer man allerede har gjort inden for generativ AI og bygger mere komplekse og mere “menneskelignende” funktioner ovenpå.

Undersøgelsen designes som et case-study med 2 cases som udgøres af samarbejdsvirksomheder i projektet med forskellige behov i træning af hhv. kunder og medarbejdere:

Case 1: Instruktion af kunder i brugen af tekniske produkter

Case 2: Instruktion af medarbejdere i produktionsafdelinger i lean-processer og effektiviserings-værktøjer.

Der programmeres en avatar, som skal kunne afvikle specifikke “træningsforløb”. Disse forløb skal efterfølgende evalueres og avataren tilpasses efter Design-Based Research metoden.

Læs mere om projektet her: https://www.eaviden.dk/project/teaching-avatar/

For mere information om projektet eller ved spørgsmål, kontakt:

Køberrådgivning er en ureguleret branche i vækst. Vi undersøger kvaliteten og udbredelsen i Danmark og dens indflydelse på forbrugerbeskyttelse ved boligkøb.

Køberrådgivning er en voksende, men ureguleret branche, hvor alle kan tilbyde rådgivning uden specifikke krav til uddannelse eller erfaring. Dette forskningsprojekt undersøger kvaliteten og udbredelsen af køberrådgivning i Danmark i de ti år forud for 2025 samt dens indflydelse på forbrugerbeskyttelse ved boligkøb. Gennem spørgeskemaundersøgelser og interviews med boligkøbere og aktører i branchen analyseres, hvordan købere vælger rådgivning, og hvilke konsekvenser dette har. Projektet bidrager med ny viden til finansøkonomstuderende, boligkøbere og lovgivere, og kan potentielt skabe grundlag for regulering af branchen.

Læs mere om projektet her: https://www.eaviden.dk/project/koeberraadgivning-i-forbindelse-med-bolighandler-i-danmark/

For mere information om projektet eller ved spørgsmål, kontakt:

Revisionsbranchen har for få kvinder i de øvre ledelseslag! Hvordan kan branchen arbejde med kønsdiversitet og dermed forbedre på S og G i ESG?

Revisionbranchen er udfordret af mangel på arbejdskraft samtidigt med, at meget få kvinder vælger at blive godkendt revisor og/eller leder. Hvis de kunne rekruttere flere kvinder til at blive godkendte og ledere, så vil det løse en del af problemet med manglen på arbejdskraft. Derudover vil de kunne arbejde med kønsdiversitet, da kun 20 % af godkendte revisorer nu til dags er kvinder. Altså kan de forbedre på både S og G i ESG.

Med dette projekt vil vi derfor undersøge: Hvordan får man flere kvindelige revisorer ind i de øverste ledelseslag i den danske revisionsbranche? Hvordan motiverer man flere kvinder til at blive godkendte revisorer og øverste ledere i en udvalgt casevirksomhed? Hvad afholder dem fra at blive godkendte revisorer og øverste leder i en udvalgt casevirksomhed?

Dette er forsøgt besvaret i tidligere forskning, men vi vil forsøge at kombinere klassiske teorier som Self Determination Theory med teorier som Work-Family Role Pressure Incompatibility-teorien.

Læs mere om projektet her: https://www.eaviden.dk/project/vejen-til-koensdiversitet-i-den-danske-revisionsbranche/

For mere information om projektet eller ved spørgsmål, kontakt:

Projektet undersøger, hvordan ledere i danske små og mellemstore virksomheder inden for hotelbranchen kan tiltrække, fastholde og motivere Generation Z.

Danske små og mellemstore hotelvirksomheder (SMV’er) står over for nye udfordringer med at rekruttere, fastholde og motivere Generation Z, der har andre forventninger til arbejdsmiljø og ledelse end tidligere generationer.

Formålet med projektet er at undersøge, hvordan ledere kan udvikle ledelsesstrategier, der imødekommer Generation Z’s behov. Forskningsspørgsmålet er: “Hvordan kan ledere i danske SMV’er inden for hotelbranchen effektivt tiltrække, fastholde og motivere medarbejdere fra Generation Z?”

Projektet anvender en kvalitativ metode med litteraturgennemgang og interviews med ledere og Generation Z-medarbejdere. Data analyseres for at identificere mønstre, der danner grundlag for udvikling af konkrete ledelsesværktøjer. Forventede resultater omfatter praktiske anbefalinger og ledelsesstrategier til hotelbranchen samt ny viden, der kan anvendes bredt i oplevelsesbranchen og i uddannelse af fremtidens ledere. Impact skabes ved at styrke hotelbranchens evne til at tiltrække og fastholde Generation Z samt ved at bidrage med ny viden og undervisningsmaterialer til ledelsesuddannelser.

Læs mere her: https://www.eaviden.dk/project/gen-z-paa-fremtidens-arbejdsplads/

For mere information om projektet eller ved spørgsmål, kontakt:

En analyse af low-code og pro-code visualiseringsværktøjer med afsæt i SMV-virksomheders datamodenhed.

Hvordan påvirker virksomheders datamodenhed valget af teknologi, fra klassiske BI-værktøjer til værktøjer med afsæt i et kodesprog?

Dette projekt bygger på eksisterende forskning om datamodenhed og teknologiaccept, herunder teorier som Gartner’s Analytics Maturity Model og Technology Acceptance Model (TAM). Forskningen indikerer, at valg af teknologi, som low-code vs. pro-code værktøjer, er tæt forbundet med en organisations datamodenhed. Dog mangler der konkrete anbefalinger til, hvordan disse værktøjer bør vælges afhængigt af virksomhedens niveau af datamodenhed.

Forskningsspørgsmålet er: Hvordan bør virksomheder vælge mellem low-code og pro-code visualiseringsværktøjer baseret på deres datamodenhed? Underliggende undersøgelsesspørgsmål omfatter:

1. Hvilke aspekter af datamodenhed påvirker valget af værktøjer?
2. Hvordan varierer behovet for low-code vs. pro-code værktøjer i organisationer på forskellige datamodenhedsniveauer?

Gennem en litteraturgennemgang og kvalitative samt kvantitative analyser sigter projektet mod at udvikle konkrete anbefalinger til, hvordan virksomheder kan vælge den mest passende teknologi, baseret på deres specifikke datamodenhed.

Læs mere om projektet her: https://www.eaviden.dk/project/hvornaar-boer-smver-kode-deres-loesninger-en-analyse-af-low-code-og-pro-code-visualiseringsvaerktoejer-med-afsaet-i-smv-virksomheders-datamodenhed/

For mere information om projektet eller ved spørgsmål, kontakt:

Projektet undersøger udviklingen af en ny, bæredygtig forretningsmodel for en mindre esportsorganisation under det nye kvalificeringsbaserede turneringsformat.

Professionel esport har udviklet sig i et rasende tempo siden slut 1990’erne, domineret af den monopollignende franchisestruktur for turneringer, hvilket vil sige lukkede turneringer, hvor holdene med flest penge har kvalificeret sig frem for talentmassen.

CS2 (Counter Strike 2) er et af de mest dominerende, professionelle esportsspil, og beslutningen om at ændre turneringsstrukturen for professionelle deltagere kommer til vil påvirke hele branchen, idet det vil forventes at have konsekvenser for alt lige fra eventudvikling og -gennemførsel, kvaliteten af turneringer, oplevelsen for tilskuerne og ikke mindst den økonomiske levedygtighed: ”Opening up the ecosystem to eliminate franchising, and forcing tournaments to use objective rankings or open qualifiers, means more teams get to benefit”.

Muligheden for at følge WOPA gennem et dybdegående casestudie, vil bidrage til viden om forretningsmodeller for små E-sportsorganisationer, under den nye kvalificeringsmodel for turneringer. Casestudiet skal bl.a. bidrage med indsigter i indtjeningsmuligheder og organisationsopbygning.  

Forskningsspørgsmål:   
Gennem et dybdegående casestudie af en nystartet esportsorganisation undersøges det, hvordan en forretningsmodel for en mindre esportsorganisation kan udvikle sig under den nye kvalificeringsmodel for turneringer, som indføres i 2025.  

Læs mere om projektet her https://www.eaviden.dk/project/vejen-til-en-baeredygtig-forretningsmodel-i-en-esportsbranche-under-forandring-et-dybdegaaende-casestudie/

For mere information om projektet eller ved spørgsmål, kontakt:

Ved hvilke kabellængder og -tværsnit opstår der problemer med driftskapacitanser i lavspændingsinstallationer i større byggerier?

Grundet udfordringer med lækstrømme og driftkapacitanser til jord i lavspændingsinstallationer, opleves der i byggeriet i stigende grad problemer med utilsigtede udkoblinger af udstyr, samt usikker drift af de faste elektriske installationer. Disse problemstillinger kan medføre betydelige driftsforstyrrelser og øget risiko for fejl i installationerne. Projektet har til formål at kortlægge, hvordan og i hvilke kabeltyper disse udfordringer opstår, samt at udvikle en beregningsmodel og et værktøj, der kan anvendes i projekteringsfasen af elektriske installationer. Målet er at sikre, at disse problemer kan forebygges og undgås allerede under planlægningen, hvilket vil resultere i mere stabile og driftssikre installationer i fremtiden. 

Læs mere her https://www.eaviden.dk/project/driftskapacitanser-i-lavspaendingsinstallationer/

For mere information om projektet eller ved spørgsmål, kontakt:

Lederens rolle og handlemuligheder når generation Z møder arbejdsmarkedet.

Generation Z er på vej ind på arbejdsmarkedet, og der skrives i flere medier om den generationskløft, der ses mellem dem og den nuværende arbejdsstyrke. Dette projekt har til formål at udforske, hvilke barrierer SMV’er med relevans for handelsøkonomer oplever i mødet med generation Z, sammenholdt med en kortlægning af den allerede eksisterende viden om de unges adfærd på arbejdsmarkedet. Målet er et output, som virksomhederne kan bruge i deres ledelsespraksis gennem større indsigt og konkrete handlemuligheder. 

Projektet tager udgangspunkt i SMV’er med relevans for handelsøkonomer, men den viden projektet forventes at generere skal ses i et bredere perspektiv, hvor flere virksomheder og interessenter vil kunne anvende resultaterne i praksis.

Gennem videndeling med interessenter fra relevante virksomheder, erhvervsakademisektoren samt studerende er projektets formål at være med til at mindske det generationsgab, der undersøges.

Læs mere om projektet her https://www.eaviden.dk/project/ledelse-af-generation-z/

For mere information om projektet eller ved spørgsmål, kontakt:

Det undersøges, hvorfor der trods høj generel digitalisering og massiv EU-satsning er stort spænd fra mulig til faktisk digitalisering i midtjyske SMV’er

Denne undersøgelse fokuserer på at identificere og analysere de ledelsesmæssige og institutionelle barrierer som små og mellemstore virksomheder (SMV’er) i Midtjylland står overfor i deres bestræbelser på digital transformation (DT). Trods Danmarks status som en af Europas førende digitale nationer, viser undersøgelser, herunder Digitaliseringsstyrelsens rapport om Danmarks digitale vækst 2022, at SMV’er stadig kæmper med at udnytte de digitale muligheder fuldt ud. 

Dette er belyst gennem omfattende forskning på området, herunder et væsentligt litteraturstudie publiceret i 2019 i Journal of Business Economics. Studiet, “Research streams on digital transformation from a holistic business perspective: a systematic literature review and citation network analysis,” giver et dybdegående overblik over de forskningsmæssige strømninger inden for digital transformation. Det understreger, hvordan mange tilgange til digital transformation i høj grad har koncentreret sig om teknologiaspekterne, mens de i mindre grad har fokuseret på de organisatoriske rammer, som er afgørende for at opnå fuldt udbytte af digital transformation. Artiklen “The Role of Digital Maturity Assessment in Technology Interventions with Industrial Internet Playground” påpeger yderligere, at der er betydelige barrierer og udfordringer for virksomhederne, som skal overvindes for at realisere de fulde fordele ved digital transformation, herunder ledelsesudfordringer og institutionelle barrierer, som begrænser virksomhedernes kapacitet og agilitet.  

• Ledelse (vanskeligheder med at skabe hastighed, vision og retning for den digitale transformation) 

• Institutionelle (modstand mod forandring i form af holdninger fra ældre medarbejdere, forældet teknologi, innovationsmæthed og politik) 

Forskningsspørgsmål  

Hvilke muligheder og barrierer for digital transformation oplever virksomhederne i forhold til ledelsesmæssige kompetencer og ressourcer, samt eksterne rammebetingelserne? 

Undersøgelsesdesign og metode 

Indledningsvist laves der research af 3 aspekter:

1. International forskning ved brug af internationale databaser
2. Indsigt i nationale og europæiske initiativer og projekter, der fremmer digitalisering
3. Praksisforståelse, gennem eksplorative interviews med repræsentanter fra lokal erhvervsservice.

Formålet er at identificere ledelsesmæssige og institutionelle udfordringer og barrierer i SMVer i Midtjylland. Der foretages en tematisk analyse af de eksplorative interviews til at identificere og kategorisere centrale temaer.  

På baggrund af research foretages der tematiserede interviews med 5-7 SMV’er, der har til formål at udforske og forstå fænomener/oplevelser vedr. digitalisering, ud fra deltagernes perspektiv. Der er valgt et induktivt forskningsdesign, baseret på fænomenologien. 

Der anvendes et kvalitativt analysedesign, der har til formål at sikre, at projektets resultater afspejler både interviewdeltagernes oplevelser, samt de overordnede mønstre og tendenser, hvor indikatorer kan generaliseres i en bredere sammenhæng. Gennem analysen vil vi kunne identificere potentielle udviklingsområder og komme med anbefalinger til virksomhedsledere, samt aktører i det lokale erhvervsfremmesystem, til hvordan konsulenterne kan vejlede SMVer i fremtiden.  

Forventede resultater og videnprodukter 

Der udarbejdes en guide til virksomheder, samt en guide til lokal erhvervsservice samt til virksomheder, der præsenteres for erhvervsfremmekonsulenter. Derudover afholdes der præsentation af resultater for relevante uddannelsesfora, samt deltagelse i Forskningens Døgn. Der udarbejdes et working paper, der publiceres på eaviden, samt andre relevante platforme, der har til formål at formidle indsigt og nye opdagelser. 

Ved at forstå, hvorfor virksomheder i praksis er udfordret i den digitale transformation, kan vi justere vores uddannelsesprogram for at sikre, at vores studerende er bedre rustet til at imødekomme virksomhedernes behov og understøtte virksomhederne i den digitale transformation. Indsigt i den aktuelle praksis og tendenser inden for digitalisering smv virksomheder, vil gavne vores undervisning, udvikling og forskning. Vi ønsker at udvikle Uddannelserne Administrationsøkonom samt Økonomi og IT, ved at tilpasse de enkelte fag, så de opfylder behovene hos aftagervirksomhederne. Samtidig vil dette projekt være værdifuldt for etablering af vidensgrundlaget, særligt ifm. nyt udbud i Økonomi og IT

Læs mere om projektet her https://www.eaviden.dk/project/fremtidens-smv-ledelse-barrierer-for-digitalisering-og-ledelseskompetencer/

For mere information om projektet eller ved spørgsmål, kontakt:

Kortlægning af brugen af AI i produktions-SMV'er for at identificere bedste praksis og udfordringer, som grundlag for en bæredygtig fremtidig udvikling

Formålet med dette forskningsprojekt er at kortlægge den aktuelle brug af kunstig intelligens (AI) i produktions-SMV’er i Region Midt. Vi ønsker at identificere bedste praksis og de udfordringer, virksomhederne står overfor i implementeringen af AI-teknologier. 

På trods af den øgede diskussion om AI i de seneste år, er der stadig begrænset fokus på teknologiens udbredelse blandt mindre virksomheder uden for storbyområder. Ny forskning indikerer, at geografiske forskelle i AI-brugen kan få store konsekvenser for danske virksomheder, især SMV’er, som risikerer at blive hægtet af udviklingen på grund af mangel på relevante færdigheder og kvalificeret arbejdskraft. 

Vi vil gennemføre en undersøgelse af udvalgte produktions-SMV’er med 10-100 ansatte i Region Midt. Gennem dialog med virksomhederne vil vi afdække deres praksis, konkrete behov og udviklingstendenser inden for AI. Kortlægningen vil give indsigt i, hvordan disse virksomheder arbejder med AI, hvilke udfordringer de står overfor, og hvordan de oplever barrierer som f.eks. manglende færdigheder og vanskeligheder ved at tiltrække kvalificeret arbejdskraft. 

Resultaterne af kortlægningen skal danne grundlag for et kommende forskningsprojekt, hvor vi med konkrete tiltag vil støtte produktions-SMV’erne i deres implementering af AI.  

Læs mere om projektet her https://www.eaviden.dk/project/anvendelse-af-ai-iot-og-robotteknologi-i-produktions-smver-i-region-midt/

For mere information om projektet eller ved spørgsmål, kontakt:

Hvordan påvirker valg af grafik-API og shader-sprog i spilmotorer spiludvikling, og hvilke teknologier er mest relevante at lære for kommende udviklere?

Dette projekt tager udgangspunkt i eksisterende forskning og teknisk dokumentation for at undersøge, hvordan forskellige grafik-API’er og shader-sprog anvendes i moderne spilmotorer som Unity, Unreal Engine, CryEngine og Godot. Projektet stiller skarpt på forskningsspørgsmål såsom: Hvilke grafik-API’er og shader-sprog er mest udbredte? Hvordan påvirker valget af disse teknologier udviklingsprocessen og slutproduktets kvalitet? Hvilke fordele og ulemper er der ved de forskellige teknologier? Samtidig undersøges hvilke grafik-API’er og shader-sprog, der er mest relevante at lære for kommende spiludviklere, samt hvilke der er ved at blive forældede. Projektet vil kombinere litteraturstudie med praktiske eksempler og komparativ analyse for at identificere tendenser og bedste praksis inden for spiludvikling. Resultaterne forventes at give værdifuld indsigt til spiludviklere, uddannelsesinstitutioner og studerende.

Læs mere her https://www.eaviden.dk/project/en-komparativ-analyse-af-grafik-apier-og-shader-sprog-anvendt-i-moderne-spilmotorer-og-deres-indflydelse-paa-spiludviklingsprocessen/

For mere information om projektet eller ved spørgsmål, kontakt:

Et casestudie der ønsker at sætte fokus på hvorfor, hvordan og hvorledes vi kan gøre brug af AI i hverdagens praksis.

Projektet sigter mod at udforske og dokumentere anvendelsen og implementeringsprocessen af kunstig intelligens (AI) i store virksomheder. Målet er at skabe en dybdegående indsigt i de praktiske aspekter af AI-integration, som kan bruges til at udvikle ressourcer for små og mellemstore virksomheder (SMV’er), herunder workshops, etableringer af AI netværk og rådgivning/vejledning.  

Store virksomheder har ofte flere ressourcer og en mere avanceret tilgang til implementering af AI. Ved at studere disse virksomheders erfaringer kan vi identificere Best Practices og skabe en indsigt i de eventuelle hverdagsudfordringer, som muligvis kan opstå.     

Projektets relevans ligger i dets potentiale til at fremme forståelsen og anvendelsen af AI blandt SMV’er, som udgør en væsentlig del af økonomien. AI-teknologien er en katalysator for innovation og kan hjælpe SMV’er med at konkurrere på et globalt marked. Ved at forstå, hvordan store virksomheder med succes implementerer AI, kan SMV’er lære at anvende disse teknologier til at forbedre deres egne processer og produkter.  

Digitalisering er afgørende for virksomheders overlevelse og vækst og dette projekt vil kunne hjælpe SMV’er på vej med de nødvendige værktøjer og viden. AI kan også påvirke jobfunktionerne og skabe nye roller og dette projekt vil bidrage til at forbedrede SMV’erne på disse ændringer. 

Ved at dele viden og ressourcer gennem workshops, podcasts og netværksmøder vil projektet være med til at demokratisere adgangen til AI-teknologien, så den ikke kun er forbeholdt store virksomheder med omfattende ressourcer

Læs mere her https://www.eaviden.dk/project/ai-but-why/

For mere information om projektet eller ved spørgsmål, kontakt:

Inspirerende og fagligt korrekte tekster præsenteres i videoer ved hjælp af menneskelige avatars, der gør dine videoer engagerende og personlige.

Udviklingen af tekst til video med præsentation af en menneskelig avatar er under stor udvikling. Der er nogle store fordele ved at anvende tekst til video. Hvis vigtigt indhold i en video ændrer sig, kan det løses ved at redigere teksten og generere videoen igen. Hvis der er tale om en normal video, vil den skulle filmes og redigeres igen. Af andre fordele kan nævnes, at videoindhold har en positiv indvirkning på søgemaskineoptimering (SEO). Ved at konvertere tekst til videoer, kan man forbedre synligheden og nå ud til en bredere målgruppe.  

Der er dog også udfordringer, såsom automatiseringens kvalitet, sprogbarrierer og etiske overvejelser. Dette gør emnet interessant for forskning og udvikling. 

Med udgangspunkt i ovenstående tager mit overordnede forskningsspørgsmål udgangspunkt i en undren over, hvorfor virksomheder fortsat anvender klassisk optage- og redigeringsteknik til at udvikle forskellige instruktionsvideoer, når det er muligt at generere videoer fra tekst med præsentation af menneskelige avatars? 

Jeg er endvidere nysgerrig på at undersøge: Er der forskel på at udvikle præcise instruktionsvideoer og mere debatterende videoer?

Jeg forventer, at jeg primært vil arbejde inden for talegenren ”Den informative tale”.

Læs mere her https://www.eaviden.dk/project/tekst-til-video-t2v-med-avatars/

For mere information om projektet eller ved spørgsmål, kontakt:

I projektet undersøges, hvordan en ny social valuta kan være med til at fremme kreativitet og kreativ tænkning.

Undersøgelsen starter med at afsøge de artikler om sociale valutaer, der har været publiceret i internationalt anerkendte tidsskrifter. Dernæst gennemføres søgestrategien ved at afsøge litteraturen om sociale valutaer og kreativitet. 

Endelig benyttes generativ kunstig intelligens (GenAI) ved at tilpasse en GPT, der er skræddersyet til projektet. ChatGPT bruges både til litteratursøgning og som sparringspartner. 

Som litteratursøgning har den allerede vist sit værd ved at henvise til de to artikler ’Creativity as the new social currency’ (World Economic Forum, 2015) og ’Why Creativity is Our Most Valuable Form of Currency’ (Lawrence R. Samuel, Ph.D., 2021). Som sparringspartner har ChatGPT vist sig værdifuld ved at forklare begrebet sociale valutaer på følgende måde: 

”Social Money er et begreb, der sammenfletter økonomi, sociale interaktioner og digital teknologi. Det repræsenterer en form for valuta eller værdi, der skabes, distribueres og administreres inden for en specifik kontekst eller fællesskab. Idéen om SoMo er forankret i troen på, at sociale forbindelser og interaktioner kan kvantificeres og udnytte som en form for økonomisk værdi.” 

I rapporten ’Future of Jobs Report 2023’ (World Economic Forum, 2023), fremhæves kreativ tænkning som en af de vigtigste færdigheder, som medarbejdere kan have nu og i fremtiden. Det undersøges derfor, hvordan kreativitet kan anvendes som en ny social valuta til fremme kreativitet og kreativ tænkning. 

Det overordnede forskningsspørgsmål er, hvordan kreativitet kan anvendes som en ny social valuta? 

1. Undersøgelsesspørgsmål: Hvilke af de tre grundlæggende egenskaber ved penge egner kreativitet sig bedst til som en ny social valuta? 
2. Undersøgelsesspørgsmål: Hvordan kan kreativitet anvendes som en ny social valuta til at fremme kreativitet? 
3. Undersøgelsesspørgsmål: Hvordan kan kreativitet anvendes som en ny social valuta til at fremme kreativ tænkning?

Læs mere her https://www.eaviden.dk/project/social-money-en-undersoegelse-af-kreativitet-som-en-ny-social-valuta/

For mere information om projektet eller ved spørgsmål, kontakt:

Kan man se en forbedring i SMV'ers ESG-nøgletal over tid, hvis de laver en dobbelt væsentlighedsanalyse?

Når finansielle virksomheder arbejder med ESG, så kan det være en god idé at lave en dobbelt væsentlighedsanalyse, inden forskellige ESG-tiltag iværksættes. For de fleste er det tilmed et lovkrav. Denne analyse skal hjælpe med at øge fokus på de områder, der har størst impact, det vil sige hvad er væsentligt for virksomheden at arbejder med indenfor ESG. Spørgsmålet vi finder relevant er; hvad skal der til, for at en DVA hjælper på virksomhedernes ESG-performance?  Hvilke udfordringer eller faldgruber, særligt i identificeringen af væsentlige tiltag, forhindrer virksomheder i at blive mere bæredygtige? Omvendt hvordan kan en DVA have en positiv effekt på ESG-nøgletallene? Dette leder os hen til at stille forskningsspørgsmålet:  

Forskningsspørgsmål: 

Hvordan forbedrer finansielle virksomheder deres ESG-performance gennem identificering af væsentlighed? 

Underspørgsmål: Hvilke faldgruber i identificeringen af væsentlighed, kan hindre ESG-performance? 

Studiet afgrænser sig til danske finansielle virksomheder herunder banker, pensionsselskaber og forsikringsselskaber.  

Produkterne er et working paper, en podcast og oplæg til branchen.    

Du kan læse mere om projektet her https://www.eaviden.dk/project/dobbelt-vaesentlighedsanalysens-rolle-i-virksomheders-esg-performance/

For mere information om projektet eller ved spørgsmål, kontakt:

Forbruger vi, fordi det er billigt eller forbruger vi efter behov? I et krydsfelt mellem intentionelle og faktiske handlinger.

Projektet undersøger, hvilken forbrugeradfærd der udvises i forbindelse med store udsalgsdage, samt hvordan dette matcher handlinger fra retailers side. Desuden vil projektet blive udfordret af forskellige teoriforståelser inden for fx adfærdsteori, nudging, klassisk økonomisk teori, psykologi og spilteori.

• Projektet tager afsæt i de incitamenter, der antages at kunne forklare vores adfærd i forbindelse med store udsalgsdage.

• Hvilke incitamenter ligger bag forbrugeradfærden ifm. store udsalgsdage og kan de forklare non-foodbranches handlinger?

Læs mere om projektet her https://www.eaviden.dk/project/forbrugeradfaerd-i-forbindelse-med-kendte-udsalgsdage-fx-black-friday/

For mere information om projektet eller ved spørgsmål, kontakt:

Machine learning er relevant i mange andre sammenhænge end dataanalyse. Projektet undersøger praktiske anvendelsesmuligheder i Skives erhvervsliv.

Vi ønsker at gøre erhvervslivet i området opmærksomme på, at det nu er muligt at lave god billedgenkendelse ved hjælp af Machine Learning – samt at et generelt udviklet UI til brug af samme billedgenkendelsesteknologi også er så klart til brug nu, at Laptop PC-baserede produktionsovervågningsløsninger kan bringes mere bredt i anvendelse hos lokale virksomheder i og omkring Skive.

Kan vi identificere lokale SMV’er i Skive og omegn, der i første omgang har et konkret behov for en økonomisk attraktiv overvågningsløsning, baseret på den hos BILA udviklede teknik, i forbindelse med deres produktionslinjer?

Kan vi generalisere det overordnede koncept, som er udviklet på BILA, så det kan bruges i andre virksomheder med helt andre problemstillinger?

Vil du vide mere om projektet, så se her https://www.eaviden.dk/project/proaktivt-it-sikkerhedssamarbejde-for-lokale-smaa-og-mellemstore-virksomheder/

For mere information om projektet eller ved spørgsmål, kontakt:

Hvad bruger man egentlig hjemmesider til? Kan man skære fyld af designet og gøre browsing mere bæredygtigt? Vi eksperimenterer med bæredygtige brugeroplevelser

Bæredygtighed i sig selv som begreb, vinder indpas i samfundsudvikling, tendenser og teknologi. Derfor indskrives det også som læringsmål/parameter i institutionernes strategier og studieordninger generelt.

Projektet skal undersøge følgende forskningsspørgsmål:

Hvilken forskel gør bæredygtighedsgreb i et re-design af hjemmesider for sammenlignelige lokale virksomheder med fysisk kundeinteraktion i Grenå i forhold til kundeoplevelsen af brugervenlighed?

Dette undersøges på baggrund af eksisterende viden i uddannelsesforummet omkring bæredygtigt design, samt mindst et ekspertinterview med en udvikler, der har erfaring med feltet.

Læs mere om projektet her https://www.eaviden.dk/project/baeredygtige-brugeroplevelser-i-webdesign/

For mere information om projektet eller ved spørgsmål, kontakt:

Forskningsprojektet skal etablere en dybere forståelse af og viden om, hvordan virksomheder/institutioner forstår og implementerer bæredygtigt webdesign.

Målet er at indsamle viden, der gør det muligt at komme med generelle anbefalinger til, hvordan man på et mere overordnet niveau kan komme i gang med at gøre det nemt og overskueligt at arbejde med udvikling af bæredygtigt designede hjemmesider, og hvad de skal være særligt opmærksomme på i forbindelse hermed. Den indsamlede viden udmøntes i anbefalinger.

Læs mere om projektet her https://www.eaviden.dk/project/baeredygtigt-webdesign-paa-hjemmesider/

For mere information om projektet eller ved spørgsmål, kontakt:

Gennem litteratursøgning og interview med virksomhedsledere afdækkes faktorer, der motiverer til at ændre mindset og træffe beslutninger baseret på data

Overordnet set ønsker vi at lære at forstå virksomhedens brug af data i beslutningsprocesser. Vi tilstræber at opnå en dybere forståelse for, hvordan virksomheder bruger data til at træffe beslutninger. Dette vil hjælpe os med at identificere forbedringsmuligheder og optimere databrug i fremtidige beslutningsprocesser.

Forud for dette forskningsprojekt er der foretaget en litteratursøgning vedrørende datamodenhedsteorier. Ulempen med disse er blandt andet:

• Manglende standardisering
• Manglende fleksibilitet
• Fokus på teknologi fremfor kultur
• Mangel på konkrete handlingsanvisninger
• Utilstrækkelig organisatorisk forankring

Dette har ført til en ændring af fokus og anvendelse af nye teorier, data driven decision making theories, som er mere fleksibel:

• Systematisk og struktureret tilgang til at træffe beslutninger
• Inddragelse både målbare og ikke-målbare aspekter, såsom værdier, holdninger og stakeholderbehov
• Mulighed for at tilpasse sig ændringer og kompleksitet i beslutningsmiljøet
• Inklusion af menneskelige faktorer
• Fokus på organisatoriske mål og værdier

Ved at følge en systematisk tilgang, inkludere forskellige faktorer, tilpasse sig skiftende behov og adressere menneskelige faktorer, kan beslutningstagningsteorier hjælpe organisationer med at træffe bedre og mere informerede beslutninger.

RS: Vurdere i hvor høj grad case-virksomheden er i stand til at tage datadrevne beslutninger (som proxy for datamodenhed).

Vil du læse mere, så se her https://www.eaviden.dk/project/datadreven-beslutningstagen/

For mere information om projektet eller ved spørgsmål, kontakt:

Employability: Efterspurgte personlige- og karrierekompetencer hos aftagervirksomheder af dimittender på markedsførings- og handelsøkonom fra erhvervsakademi Dania

Forskning viser, at efterspurgte personlige kompetencer ikke er entydige. Vi er nysgerrige på, om dette også er tilfældet for vores aftagervirksomheder.

Dette projekt tager udgangspunkt i forskningsprojektet ”Employability fra dag et! – Hvad er det, og hvordan kan du arbejde med det?”, som i 2020 blev publiceret af Erhvervsakademi Aarhus. Ud fra en kortlægning og analyse af eksisterende forskning præsenterer det omtalte forskningsprojekt den definition af begrebet employability, som vi vil tage udgangspunkt i, i dette projekt.

Dette projekt tager udgangspunkt i forskningsprojektet ”Employability fra dag et! – Hvad er det, og hvordan kan du arbejde med det?”, som i 2020 blev publiceret af Erhvervsakademi Aarhus. Ud fra en kortlægning og analyse af eksisterende forskning præsenterer det omtalte forskningsprojekt den definition af begrebet employability, som vi vil tage udgangspunkt i, i dette projekt.

Vores forskningsspørgsmål lyder:

• Hvilke personlige- og karrierekompetencer er efterspurgte for dimittender fra markedsførings- og handelsøkonom-uddannelsen?
• Hvad er de mest efterspurgte personlige kompetencer?
• Hvad er de mest efterspurgte karrierekompetencer?

Populationen for undersøgelsen er praktikvirksomheder for markedsføringsøkonom- og handelsøkonomuddannelsen på erhvervsakademi Dania fra de seneste 5 år. Der laves en totaltælling, da der er lavet et udtræk fra Danias CRM-system. Alle praktikvirksomheder for Dania-studerende bliver gemt i CRM-systemet. Af nævnte årsag vil der skulle defineres en stikprøveudvælgelsesmetode.

Læs mere om projektet her https://www.eaviden.dk/project/employability/

For mere information om projektet eller ved spørgsmål, kontakt:

Potentialet med Metaverse for danske SMV’er
(og brugeroplevelsen med Metaverse enabling teknologier)

•  

  Overordnet tager projektet udgangspunkt i fremvæksten af Metaverset, hvor Metaverse enabling teknologier har sin direkte anvendelse. Vores interesse er at udforske de muligheder, danske SMV’er har for bedre at anvende Metaverse enabling teknologier til at markedsføre, optimere brugeroplevelsen blandt deres kunder, samt klargøre og modne de danske SMV’er til Metaverset.

  • State-of-the-Art: Indledningsvist vil vi gennem et litterature review af den eksisterende forskningslitteratur, samt desk research af brancherapporter m.m., danne os et overblik af Metaverse enabling teknologier samt Metaverset, og hvordan disse kan anvendes til markedsføring og forbedre kundernes brugeroplevelse (Work Package: WP1)
  • Field Research: På baggund heraf, vil vi gennem interviews med SMV’er i 2024, analysere hvordan anvendelsen af disse teknologier kan forenes med deres nuværende strategi (WP2)
  • Contribution: Afslutningsvist udvikles best-practice råd til SMV’er + undervisningsmateriale til de studerende (WP3)

   

  Forskningsspørgsmål: Hvordan modnes SMV virksomheder til bedre at anvende Metaverse enabling teknologier som VR, AR og AI i deres strategiske forretningsdrift?

  • Hvad er Metaverse enabling teknologier og Metavers? (WP1)
  • Hvilke muligheder ser danske SMV’er i teknologierne til bl.a. markedsføring og forbedring af brugeroplevelsen? (WP2)

   

  Læs mere om projektet her https://www.eaviden.dk/project/brugeroplevelsen-ved-bleeding-edge-teknologier-metaverset-er-paa-vej-potentialet-med-metaverse-for-danske-smver-og-brugeroplevelsen-med-metaverse-enabling-teknologier/

For mere information om projektet eller ved spørgsmål, kontakt:

Baggrund

Sygdomme i øjets nethinde er de hyppigste årsager til svagsynethed og blindhed i den vestlige verden. Trods de senere års gennembrud i behandlingen af disse sygdomme, er der stadig en stor del af patienterne, der ender med et varigt synshandicap. Disse patienter kan tilbydes afprøvning af optiske hjælpemidler via de kommunale hjælpemiddelcentraler. Hjælpemidlerne tilpasses efter synsnedsættelsens karakter, og kan f.eks. afhænge af om det er centralsynet eller det perifere syn, der er påvirket. Denne indsats er imidlertid hæmmet af, at der er meget ringe evidens for hvordan og hvor meget disse hjælpemidler virker.

Aktuel viden

En af de hyppigt anvendte optiske hjælpemidler er brilleglas med filteregenskaber, således at korte (blåviolette) bølgelængder sorteres fra lyset inden det rammer øjet. Rationalet bag dette tiltag er, at blåviolet lys kan medføre blænding og nedsætte synskvaliteten, samt at især synshandicappede skulle være følsomme overfor disse blændingsgener. Det er imidlertid ikke klargjort hvorfor dette princip både skulle virke på personer med sygdomme i centralsynet, som f.eks. aldersrelateret maculadegeneration (AMD) og patienter med sygdomme, der primært rammer det perifere syn, som f.eks. retinitis pigmentosa (RP).

Den sparsomme evidens for anvendelse af filterglas skyldes, at hovedparten af de tilgængelige studier ikke har været gennemført efter strikte videnskabelige principper, så som ved at anvende en fast protokol, have en præcis definition af patientpopulation og filterglastype, ved at have foretaget styrkeberegning så det nødvendige patientantal til at besvare en bestemt problemstilling har kunnet inkluderes, samt ved at der har været uklare effektmål.

Aktuelle projekt

Aktuelle projekt har til formål at undersøge hvilken effekt bortfiltrering af kortbølget lys (< 511 nm) eller den samme lysmængde fordelt ligeligt over hele lysspektret har på objektive og subjektive parametre ved hhv. AMD med centralsynspåvirkning og RP med påvirkning af det perifere syn.

30 AMD-patienter med synsstyrke under 0,3 og 30 RP patienter med koncentrisk indsnævret synsfelt til < 10 grader vil blive rekrutteret fra øjenafdelingen Aarhus Universitetshospital. AMD-patienterne vil blive rekrutteret i forbindelse med forundersøgelse i øjenafdelingens AMD-klinik, mens RP patienterne vil blive inviteret blandt patienter, der er nyhenviste, eller fra en database på ca. 250 patienter, der tidligere er undersøgt på øjenafdelingen.

På baggrund af pilotforsøg kunne der foretages en styrkeberegning, som viste, at med filter ML511 ville der skulle undersøge 22 patienter med synsstyrke på 0,3 for at finde en signifikant forskel i kontrastfølsomheden på 0.075 log kontrastsensitivitet under antagelse af en p<0,05 og en statistisk styrke på 0,8

Perspektiver

Undersøgelsen vil skabe evidens for anvendelse af filterglas ved AMD og RP, og vil derfor kunne hjælpe med til at målrette anbefalingerne vedrørende filterglas til disse patienter. Potentielt vil dette kunne reducere antallet af faldulykker hos synshandicappede. En sammenligning af effekten af filterglas på patienter med AMD og RP vil endvidere kunne bidrage til at udvide forståelse af effekten af filterglas på sygdomme, der primært rammer nethindens centrale eller perifere dele. Endelig vil undersøgelsen kunne danne grundlag for yderligere systematiske undersøgelser af effekten af filterglas ved nethindesygdomme.

Læs mere her:
https://www.eaviden.dk/project/effekten-af-filterglas-ved-rehabilitering-af-aldersrelateret-makuladegeneration-og-retinitis-pigmentosa/

Vi vil undersøge, om det er muligt effektivt at behandle borgere med konvergensinsufficiens som følge af hjernerystelse.

Hjernerystelse er en forholdsvis hyppigt forekommende skade. I perioden fra 1998 til 2010 blev der i Danmark registreret 93.517 tilfælde af hjernerystelse i den voksne befolkning (18+-årige), hvilket svarer til en årlig incidens på ca. 180 pr 100.000 (Galili et al. 2017). Videncenter for Hjerneskade anslår, at ca. 10% vil have senfølger af hjernerystelse (Pinner et al. 2002). Blandt de med senfølger er visuelle gener særdeles hyppige. I 2019 blev andelen af konvergensinsufficiens og akkommodationsinsufficiens opgjort til 25-50% blandt 2140 borgere med senfølger af hjernerystelsen (Merezhinskaya et al. 2019).

Den positive effekt af at behandle konvergensinsufficiens blandt ellers raske personer er veldokumenteret; et Cochrane-review fra 2020 viser, at et 12-ugers behandlingsforløb normaliserer samsynsfunktionen og reducerer symptomer hos mere end 90 procent og det danner grundlag for eksisterende retningslinjer for behandling af konvergensinsufficiens (Scheiman et al., 2020). Langtidseffekten af behandlingen er dokumenteret i kliniske studier (CITT, 2009) og med anvendelse af hjerneskanning (Alvarez et al., 2010, 2014; Vidmer et al., 2018).

I januar 2021 udkom Den Nationale Kliniske Retningslinje (NKR) om non-farmakologisk behandling af længerevarende symptomer efter hjernerystelse, der sammenfatter, at området er sparsomt belyst, men der er spirende forskningsaktivitet inden for dette område. Der tegner sig et billede af, at behandlingseffekten ved konvergenstræning også er god for patienter med hjernerystelse. De studier, der foreligger, har dog alle metodiske mangler som fx lavt deltagerantal og manglende kontrolgrupper (Gallaway et al. 2017; Thiagarajan & Ciuffreda 2013; 2014a; 2014b).

Der er således behov for et klinisk randomiseret studie af effekten af behandling af konvergensinsufficiens hos patienter med senfølger efter hjernerystelse.

Læs mere her:

https://www.eaviden.dk/project/effekten-af-konvergenstraening-paa-patienter-med-konvergensinsufficiens-som-senfoelge-af-hjernerystelse/

For mere information om projektet eller ved spørgsmål, kontakt:

Hvilke succesfaktorer og strategiske effekter kan identificeres i Hydac’s erfaringer med selvledende styreform til inspiration for andre virksomheder?

Projektet undersøger Hydac’s selvledende organisering med henblik på at identificere fordele og ulemper ved selvstyrende teams i Hydac. Vi sigter mod at identificere faktorer og kritisk vurdere gevinsten ved selvstyrende teams, herunder paradokser og cost-benefit analyse. Projektet læner sig op af en samfundsdiskurs med mindre bureaukrati og mere selvledelse, i en erkendelse af mangel på arbejdskraft, lavt engagement og nødvendig omstillingsparathed. Senest kan nævnes ny ældrereform 2024 med selvstyrende teams i hjemmeplejen.

Forskningsspørgsmål:

Hvilke organisatoriske succesfaktorer er nødvendige for at selvledende teams fungerer og tilfører konkurrenceevne i Hydac A/S?

• Hvilke organisatoriske faktorer er essentielle for at teams fungerer som selvledende?

• Hvilke reelle effekter opnår Hydac ved selvledende teams i dag?

• Hvilke paradokser kan identificeres i Hydac’s selvledende organisering?

• Hvor og hvornår er selvledelse ikke hensigtsmæssigt i virksomheden?

Hypotesen i projektet er, at selvbestemmelse øger engagement og trivsel, hvilket der er teoretisk belæg for (Deci & Ryan 1985). Det er uvist hvorvidt engagement er den afgørende faktor for konkurrenceevne, når standarder og stordrift også fører til succes.

Læs mere om projektet her: https://www.eaviden.dk/project/selvledelse-i-hydac/?crb_all_proejct_data=1 

For mere information om projektet eller ved spørgsmål, kontakt: