Del siden
 
       

Faget ESG-rapportering var med til at kvalificere Henrik til et nyt job

Med en akademisk uddannelse og mange års erhvervserfaring har Henrik Frøkjær mange kompetencer at tilbyde en arbejdsgiver. Men det var alligevel et fag på 5 ECTS-point om ESG-rapportering, som spillede ind, da Henrik landede sit nuværende job
Artiklen fortsætter under billedet Et fag i ESG-rapportering på Erhvervsakademi Dania gjorde en stor forskel for Henrik Frøkjær
2025-03-20
Erhvervsakademi Dania
/nyheder-og-presse/nyheder/faget-esg-rapportering-var-med-til-at-kvalificere-henrik-til-et-nyt-job/

Med en akademisk uddannelse og mange års erhvervserfaring har Henrik Frøkjær mange kompetencer at tilbyde en arbejdsgiver.

Men det var alligevel et fag på 5 ECTS-point om ESG-rapportering, som spillede ind, da Henrik landede sit nuværende job.

I begyndelsen af 2024 stod Henrik mellem jobs. Han har med en baggrund som bachelor i statskundskab og en kandidatuddannelse i økonomi, være bredt omkring i erhvervslivet.

Men der skulle ske noget nyt efter at han i en periode blandt andet havde arbejdet med controlling og forretningsudvikling i større internationale produktionsvirksomheder:

Det var et meget håndgribeligt udbytte, jeg fik ud af at tage faget

Henrik Frøkjær

- Jeg havde snuset til ESG i et af mine tidligere jobs, og det kunne jeg godt tænke mig at arbejde mere med. Men det var helt afgørende, at jeg kunne tage et fag, der både var kompetencegivende, og som jeg fik et formelt ’stykke papir på’, og det fandt jeg hos Dania i Randers, forklarer Henrik Frøkjær.

En god baggrundsballast
Der kom et helt konkret resultat ud af, at Henrik valgte at tage faget i ESG-rapportering. For ikke længe efter at han afsluttede det, fik han et nyt job som Partnership and Funding Manager hos DAMRC (Danish Advanced Manufacturing Research Center).

- Det var et meget håndgribeligt udbytte, jeg fik ud af at tage faget. Og jeg tror blandt andet det har været afgørende, at rigtig mange virksomheder bliver ’tvunget’ til at arbejde med ESG i fremtiden, og der er måske ikke så mange, som endnu har kompetencerne til det, pointerer Henrik Frøkjær.

Er ESG-rapportering også noget for dig?

Dania udbyder faget ESG-rapportering løbende.

Du kommer blandt andet til at lære om centrale principper, begreber og modeller i relation til ESG-rapportering, lovgivning, krav og standarder for ESG-rapportering og analyseværktøjer til beregning af virksomheders ESG.

Du lærer også at bruge modeller og værktøjer på egen virksomhed eller relevant erhvervscase.

Henrik hjælper i dag blandt andet fondene med at forstå hvordan forskning skaber en forskel i dansk industri.

Han fremhæver de bæredygtige fordele og FNs verdensmål:

- Jeg har fået en rigtig god baggrundsballast om ESG-arbejde med mig. Samtidig har jeg i dag en meget bedre forståelse for, hvorfor det er vigtigt for virksomhederne at komme i gang med ESG-arbejdet, hvis de vil skærpe deres konkurrenceevne, slutter Henrik Frøkjær.

Hjalp denne side dig?