Del siden
 
       

Louise Sørensen går fra butik til handel på nettet

Hun var glad for at arbejde i en butik, men fremover skal Louise Sørensen ikke længere stå bag disken og sælge sko. Hun har valgt at læse til handelsøkonom med speciale i nethandel.
Artiklen fortsætter under billedet Louise Sørensen studerer på Dania, og viser hylderne med stilletter frem i den butik, hvor hun er i praktik
2024-04-15
Erhvervsakademi Dania
/nyheder-og-presse/nyheder/louise-soerensen-gaar-fra-butik-til-handel-paa-nettet/

Louise Sørensen har netop sendt sin ansøgning afsted til Erhvervsakademi Dania i Horsens. En ny spændende fremtid venter, og snart bliver kundekontakt og udpakning af forårssko skiftet ud med gruppearbejde og opgaver. Forventningerne er høje.

- Jeg elsker at arbejde i butik i Skoringen. Det er dejligt at være i direkte kontakt med kunderne, yde god service og sælge sko. Jeg har bare haft lyst til det ekstra lag og være med, hvor udviklingen sker, og jeg glæder mig vanvittigt til at komme i gang efter sommerferien, siger hun begejstret.

 

Artiklen fortsætter under billedet Louise Sørensen læser på Erhvervsakademi Dania og er i praktik i en skobutik Louise Sørensen pakker forårsko ud

Louise Sørensen blev uddannet fra Handelsskolen i Horsens i 2012, færdiguddannet som salgsassistent med speciale i sport fra Odder Handelsfagskole i 2014 og - udover at arbejde i en sportsbutik- færdiggjorde hun sin HF sidste år, så hun kunne videreuddanne sig yderligere.

Hun vil fokusere på nethandel, fordi hun ser et stort potentiale karrieremæssigt. Hun kaster sig over den videregående uddannelse som handelsøkonom-studerende hos Erhvervsakademi Dania i Horsens.

Stor fremtid i nethandel

- Der er en stor fremtid i nethandel, og det er et spændende område i rivende udvikling, og jeg vil gerne arbejde ”bagved” eksempelvis som indkøber, som er min helt store drøm. At være med til at påvirke kunders valg af sko. Hvilke mekanismer gør sig gældende, når kunder vælger sko. Hvorfor indkøber vi denne type sko i stedet for andre? Hvad er trenden i Horsens eksempelvis sammenlignet med Aarhus – kan man se forskel, og er der forskel i indkøbsmønstret hos kunderne? Det synes jeg er interessant, og den viden får jeg med min uddannelse.

Den 24-årige kommende studerende er også begejstret for det flotte antal praktikpladser hos Erhvervsakademi Dania i Horsens. Samtlige aktive studerende har nemlig fået praktikpladser, for uddannelserne er efterspurgte i erhvervslivet.

- Det betyder noget for mig, at vi studerende får praktikpladser. Jeg vil gerne uddanne mig, så jeg ved, at jeg er fremtidssikret job- og karrieremæssigt i et fag, som erhvervslivet godt vil have, smiler Louise Sørensen, mens hun betjener kunder i Skoringen.

Louise Sørensen får sammen med alle andre ansøgere besked på, om hun er kommet ind på drømmeuddannelsen den 28.juli.

 

Artiklen fortsætter under billedet Dania-studerende Louise Sørensen foran den skobutik, hvor hun er i praktik som handelsøkonom Butikarbejdet er fedt - men nu skal der nye kompetencer til!

Hjalp denne side dig?