Til hverdag er Mette lidt af en blæksprutte hos den familieejede virksomhed Energicenter Nord. Hun hjælper med at udvikle projekter, indhenter data og understøtte ledelsen. Og det var ledelsen, der i første omgang tog initiativ, og spurgte Mette, om hun havde lyst til at stå i spidsen for virksomhedens arbejde med ESG:
Helt afgørende med stor opbakning fra virksomheden
Når man har en travl hverdag med job, mand og børn på hjemmefronten, kan det blive uoverskueligt at finde tid til efteruddannelse. Men Mette fik fra start fuld opbakning fra sin arbejdsplads, der giver hende tid og plads til lektier og opgave-skrivning:
Jeg vidste faktiske ikke rigtig noget om ESG på forhånd. Men i forlængelse af at chefen spurgte mig, blev jeg nysgerrig på emnet, jeg begyndte at læse om det, og så sprang jeg egentlig bare ud i det med åbne arme
Mette Nielsen, Energicenter Nord
”Jeg har fra starten fået at vide, at arbejdet med ESG, er noget vi skal prioritere i virksomheden. Så jeg har fået stor støtte fra Energicenter Nord til at gå i gang og bruge den tid, der er nødvendig. Den opbakning har været helt afgørende for, at jeg har været tryg ved at gå i gang”, pointerer Mette Nielsen
Det skal være praktisk, og jeg vil have papir på det
Der er mange, som udbyder kurser og uddannelser indenfor ESG. Det fandt Mette hurtigt ud af, da hun undersøgte markedet. Men hun vidste, at hun ville have en ’rigtig’ uddannelse, og hun vidste, at den skulle være praksisrettet: ”Jeg valgte ESG-projektleder-uddannelsen på Erhvervsakademi Dania, fordi det er en reel uddannelse med 10 ECTS-point, hvor vi skal til eksamen, og hvor jeg får et brugbart stykke papir på, hvad jeg har lært. Hvis jeg skal arbejde med ESG, vil jeg have de bedste forudsætninger, og det får jeg på den her uddannelse”, understreger Mette Nielsen og fortsætter:
”En anden ting, som også har været vigtig for mig er, at undervisningen er meget praksisrettet. Vi har en underviser, som selv arbejder med ESG, så hun bruger praktiske eksempler og konkrete cases. Og jeg lærer meget bedre på den måde sammenlignet med at læse tung teori og ikke at have en praktisk kontekst. Desuden er vi ikke flere i klassen end at vi alle sammen kan komme til orde og deltage i diskussionerne”.
Styr på værdikæderne og virksomhedens opbygning
Selvom Mette kun er halvvejs igennem sin uddannelse til ESG-projektleder, har hun allerede en god idé om, hvordan hun skal arbejde med ESG hos Energicenter Nord:
”Jeg bliver tvunget til at forholde mig til hvordan virksomheden er bygget op, og jeg kommer til at have fokus på vores samarbejdspartnere. Det er nemlig vigtigt, at vi opbygger relationer, hvor vi kan stole på vores leverandører”, forklarer Mette.
Det er lidt af en mundfuld at gå i gang med. Men det er ikke en mundfuld, Mette skal tage i én bid. Det bliver et fortløbende stykke arbejde, hvor både hun og virksomheden kommer til at lære undervejs:
”Lidt overordnet sagt skal vi først og fremmest have styr på vores værdikæder, det er i den retning vi gerne vil arbejde. Men nu skal jeg jo lige være færdig med uddannelsen før vi for alvor lægger en plan for, hvordan vi skal prioritere arbejdet”, siger Mette Nielsen med et lille smil.
ESG kan være med til at gøre virksomheden konkurrencedygtig
Selvom der ikke er en entydig facitliste for, hvordan virksomheder skal arbejde med ESG, kan de alligevel implementere mange tiltag, som kan gøre en forskel. Og nogle gange er det de små forskelle, der er afgørende for, om man som virksomhed bliver valgt til eller fra af kunderne:
”Jeg tror da på, at arbejdet med ESG kan være med til at gøre min virksomhed mere konkurrencedygtig. For så viser vi, at vi tager arbejdet med bæredygtighed og den grønne omstilling alvorligt, og at vi tager initiativer på det område. Det kvalificerer os til en fordel sammenlignet med de konkurrenter, som ikke tilvælger det”, slutter Mette Nielsen.
Mette har, primo november, gennemført tre ud af i alt seks moduler på ESG-projektleder-uddannelsen, og hun afslutter uddannelsen i december.
Fakta om ESG projektleder
På uddannelsen får du:
- Viden om ESG og projektledelse, som gør dig til en værdifuld ressource for virksomheden
- Praktiske færdigheder til at identificere og imødegå udfordringer med bæredygtighed og grøn omstilling
- Forståelse for de grundlæggende krav ift. ESG-processen og den tilhørende kontekst
- Evnen til at identificere implementeringsstartegier og værdien af at være ’go-to’ i din virksomhed
- Indsigt i værdien af at bruge konkrete og synlige indsatser i arbejdet, som ESG-projektleder
- En uddannelse i ESG-projektledelse på 10 ECTS, der styrker din faglige profil og karrieremuligheder