Del siden
 
       

Oliver fik én på opleveren i Polen på en tur med Erasmus+

Samarbejde og videndeling blandt studerende og undervisere på tværs af EU er fokus for flere EU-projekter. Oliver Bo Glad Neergaard valgte at tage en uge til Polen og kom hjem med både faglige og sociale oplevelser.
Artiklen fortsætter under billedet Oliver, der læser til markedsføringsøkonom, smiler med kantinen på Erhvervsakademi Dania i Randers som baggrund
2024-06-11
Erhvervsakademi Dania
/nyheder-og-presse/nyheder/oliver-fik-én-paa-opleveren-i-polen-paa-en-tur-med-erasmusplus/

Allerede første gang Oliver - markedsføringsøkonom-studerende i Randers - hørte om muligheden for at komme til Polen, blev han nysgerrig: For hvordan foregår undervisningen i andre lande? Hvordan samarbejder man med studerende fra andre lande? Og hvordan ser det i det hele taget ud i Polen?

Det var Danias samarbejdspartner, Wroclaw Business University of Applied Sciences (WAB), som havde inviteret studerende og undervisere fra Dania og universitetet Inholland fra Holland til at arbejde i en uge på en virksomhedscase med et miniatureland, der er har ’lande’ i fire polske byer.

Det var spændende at møde op den første dag, for jeg vidste ikke rigtig, hvad jeg skulle forvente. Men vi blev ret hurtigt præsenteret for vores case - lav en markedsføringsstrategi for et miniature-land - og så blev vi inddelt i grupper på tværs af lande.

Oliver Bo Glad Neergaard, markedsføringsøkonom-studerende

Grupper på tværs af lande
Oliver var under opholdet indkvarteret på et hotel sammen med en medstuderende fra Dania, og de tog offentlig transport frem og tilbage fra WAB – hotellet var godt og transporten billig. Undervisningen og gruppearbejdet foregik på WAB i løbet af dagen, og så havde Oliver de andre studerende fri om aftenen:

”Det var spændende at møde op den første dag, for jeg vidste ikke rigtig, hvad jeg skulle forvente. Men vi blev ret hurtigt præsenteret for vores case - lav en markedsføringsstrategi for et miniature-land - og så blev vi inddelt i grupper på tværs af lande”, forklarer Oliver Bo Glad Neergaard og fortsætter:

”Selvom vi havde forskellige baggrunde, og vi var vant til at arbejde med forskellige faglige modeller, havde vi det egentlig ret nemt at samarbejde. Vi prøvede os lidt frem, og så fik vi også undervisning, hvor de intro-ducerede os til casen og de problemstillinger og udfordringer, vi skulle arbejde med”.

Sammenholdet blev hurtigt etableret
Engelsk med henholdsvis polsk, hollandsk og dansk accent kan måske godt lyde lidt gebrokkent. Men det var nu aldrig et problem for Oliver og de andre studerende at kommunikere og forstå hinanden. Med god vilje kommer man langt, når det handler om at kommunikere:

”De polske studerende var måske lidt tilbageholdende sammenlignet med os fra Danmark og Holland på grund af sproget. Vi kunne nu sagtens forstå hinanden. Og allerede om mandagen var vi ude og spise sammen med nogle af hollænderne om aftenen, så vi etablerede hurtigt et sammenhold”, understreger Oliver Bo Glad Neergaard.

Under opholdet fik Oliver undervisning af både polske og hollandske undervisere, men han fik også set og oplevet en helt ny side, at de undervisere fra Dania, som var med på turen, og som han omgås til dagligt:

”Når man er på studietur, oplever man sine egne undervisere fra en helt ny vinkel. Vi gik ud og spiste sam-men en aften og vi var afsted på de sociale ture, som også var en del af programmet. Det var sjovt, og det var rart at opleve sine undervisere i en helt anden sammenhæng”, smiler Oliver Bo Glad Neergaard.

Når man er på studietur, oplever man sine egne undervisere fra en helt ny vinkel. Vi gik ud og spiste sammen en aften og vi var afsted på de sociale ture, som også var en del af programmet. Det var sjovt, og det var rart at opleve sine undervisere i en helt anden sammenhæng.

Oliver Bo Glad Neergaard, markedsføringsøkonom-studerende

Sejren var ikke det vigtigste
Oliver os hans gruppe med polske og hollandske studerende sluttede ugen af med en præsentation og et ’pitch’ med gode idéer til en strategi for, hvordan det polske miniatureland skal håndtere deres sociale medier i fremadrettet. Det gjorde de så godt, at de blev kåret som den gruppe med den bedst strategi. Sejren var nu ikke det vigtigste for Oliver:

”Det mest lærerige og det sjoveste ved turen, var helt sikkert samarbejdet med de andre studerende – ikke sejren i sig selv. Casen var også god, og vi skulle pitche for både den projekt- og den marketingansvarlige for miniaturelandet, så jeg oplevede også, at de tog vores arbejde seriøst”, pointerer Oliver Bo Glad Neergaard, før han runder af:

”Vi fik Erasmus-tillæg og tilskud til transport og ophold, og det har faktisk været med til at betale omkost-ningerne til turen for mig. Og det gjorde jo heller ikke noget, at det er ok-billigt at gå ud og spise og købe en øl i Polen. Så hvis jeg får muligheden en anden gang tager jeg afsted igen. Og jeg kan kun anbefale andre også at gøre det samme”.

Oliver Bo Glad Neergaard er studerende på 2. semester på markedsføringsøkonom-uddannelsen på Dania i Randers.

Internationale muligheder

  • Korte studieophold med Erasmus+

  • Vietnam sommerskole

  • Læs et semester i udlandet

  • Tag i praktik i udlandet

  • Studieture til New York, Bruxelles og mange andre steder

Hjalp denne side dig?