Rasmus fra Forsvaret tog en civil lederuddannelse hos Erhvervsakademi Dania

Du har måske set dem. Forsvarets store redningshelikoptere EH101, som ofte deltager i redningsaktioner over vand. De er det danske forsvars største helikopter, og de 14 styks, som Forsvaret råder over, er Rasmus sammen med sin kollega ansvarlig for planlagt vedligehold af. På værkstedet råder de to tilsammen over 60 medarbejdere.

Der er strenge regler for serviceintervallerne for helikoptere, og man kan ganske enkelt ikke springe et service over og bare flyve videre. For i en helikopter kan du ikke bare blinke ind til højre, som i en bil, hvis noget går galt, mens den er i luften.

Det kræver nogle gange en ekstra indsats af alle mand at få serviceret helikopterne til tiden. Og det er Rasmus’ ansvar at holde medarbejderne på værkstedet motiveret for at yde den ekstra indsats, som nogle gange er nødvendig.

-Altså, i Forsvaret kan man jo godt gå ind og pege på sin rang og så sige, "fordi jeg siger det," og så lukker man den ligesom der. Men det er ikke sikkert, at du nødvendigvis får bedre resultater af det i dagligdagen og i forhold til fastholdelse af medarbejdere, forklarer Rasmus.

Er der overhovedet forskel på civil og militært?

Rasmus kunne have valgt at tage sin akademiuddannelse i ledelse hos Forsvarets eget akademi. Det havde nok været det mest oplagte.

-Men for mig handler det om at komme ud og få noget sparring med det civile. Med nogle, der er længere væk fra min hverdag. Det vil jeg ikke få, hvis jeg var i arbejdsgruppe med syv andre fra flyvestationen i Karup, som jeg lige så godt kunne stå og spare med ude ved kaffemaskinen.

Det er dog gået op for Rasmus, at der nok i virkeligheden ikke er så stor forskel på de samtaler, som han har haft med sine medstuderende fra civilsamfundet, og dem han har med sine lederkollegaer i Forsvaret.

-Altså, det er jo de samme oplevelser, som vi har. Så set i bakspejlet er der ikke den store forskel, for det er i bund og grund de samme udfordringer, som man oplever i det civile og i Forsvaret, siger Rasmus.

Mennesker motiveres til at gøre deres arbejde ens uanset om man er i Forsvaret eller i det civile. Så de ledelsesteorier, som du skal bruge, er de samme. Og den erkendelse havde Rasmus ikke fået, hvis han ikke havde prøvet kræfter med den civile uddannelse i Dania.

Det afsluttende projekt bandt uddannelsen sammen

Når man læser akademifag, kan man læse et enkelt fag alene, eller man kan læse flere fag, som tilsammen kan udgøre en fuld akademiuddannelse. Rasmus valgte at tage en hel uddannelse, og derfor rundede han sine tre års deltidsuddannelse af med at skrive et afgangsprojekt.

-Afgangsprojektet opsummerede hele uddannelsen og bandt ligesom fagene sammen. For jeg kunne jo bruge noget fra alle de fag, som jeg har haft for at løse min problemformulering, fortæller han.

På den måde føler Rasmus, at han fik en ekstra dimension af læring ud af de fag, som han havde haft på uddannelsen.

Skal han pege på et enkelt fag, som han er særlig glad for, er han ikke i tvivl.

-Jeg kan ikke fremhæve ’projektledelse’ nok. Jeg bruger teorierne omkring fx risikovurdering og interessentanalyse hele tiden, siger han hurtigt.

Derudover synes han også, at det obligatoriske fag ’ledelse i praksis’ var rigtig godt, fordi det er ligesom en grundsten og et fundament, som man kan stå på, som leder.

Hvis Rasmus skal komme med et enkelt godt råd til andre, som overvejer at tage en efteruddannelse, kommer svaret også hurtigt.

-Jamen altså, jeg ville sværge til at tage en civil uddannelse – også selvom man er militært ansat. For den giver noget andet, selvom det er de samme teorier. Man får lidt bredere perspektiver, og jeg har været super glad for det. Og man får jo udvidet sit netværk.