Hvis der er børn, teenagere eller bare moderne voksne i huset, er der en god sandsynlighed for, at der juleaften har været et eller flere computerspil under juletræet. Men sandsynligheden for at disse spil er danskproduceret er desværre ret lille. Det skyldes ikke, at der ikke bliver udviklet danske computerspil –det gør der skam. Men stort set ingen af disse sælger som Call of Duty eller Red Dead Redemption 2.
På verdensplan omsatte computerspil i 2018 for knap 920 mia. kroner. Her er Danmarks bidrag forholdsvist beskedent i omegnen af 1 mia. kroner, mens vores svenske naboers bidrag nærmer sig 13 mia. kroner og Finlands 20 mia. kroner. Der er altså mange penge i spil, men det er ikke nogen, der kommer den danske økonomi til gode.
Skyldes det, at vi ikke kan finde ud af at lave spil i Danmark? Overhovedet ikke. Eksemplerne på vellykkede og kvalitetsbevidste danskproducerede spil er mange. Lige fra Kong Oranges alvorlige Felix The Reaper over Foldergeist Studios magiske arenakampe i Gift of Parthax til ULTRA ULTRAs flotte og foruroligende Echo. Spil, der har fået pæn international opmærksomhed, men som ikke er kassesuccesser.
I Danmark er vi altså faktisk gode til at skabe computerspil, og mange danske spil bliver skabt af kærlighed til spilmediet. De er originale og innovative - og kunstnerisk set i verdensklasse.
Som det ser ud nu, er der fra national politisk side ingen nedfældede ambitioner om at styrke uddannelse, vækst eller konkurrenceevnen i den danske spilindustri
Jonatan Yde og Mikkel Lodahl, Erhvervsakademi Dania i Grenaa
Men som bekendt kan man ikke leve af kunst, kærlighed og kildevand, og det er den helt store udfordring for danske spilvirksomheder. Hvis ikke et spil på mirakuløs vis bliver en viral succes, så er der ikke mange andre muligheder end at dreje nøglen om, og fordi der ikke er så mange veletablerede spilvirksomheder at søge til, finder alt for mange ud af branchen igen og tager deres erfaring med sig.
Danmark mangler rammerne for, at branchen kan udvikle sig op på samme stadie som Sverige eller Finland, hvor veletablerede spilvirksomheder samler erfaringen op og modner den yderligere for at nå et niveau, der tiltrækker langvarige investeringer fra fx Kina og USA.
Udfordringen består i, at der ikke er nogen politisk bevågenhed eller interesse for industrien. Folketinget nøjes med et par linjer i filmaftalen omkring digitale spil og en forsvindende lille del af aftalen uddeles årligt som kulturstøtte til spilproduktioner. Hvis Danmarks vil nå at få del i den eksplosive vækst, som spilindustrien uden for landets grænse opnår, så er kulturstøtte ikke vejen. Vi skal til at anerkende og understøtte spilindustrien som en industri, der kræver investeringer og politisk opmærksomhed.
Som det ser ud nu, er der fra national politisk side ingen nedfældede ambitioner om at styrke uddannelse, vækst eller konkurrenceevnen i den danske spilindustri. Den eneste offentlige investeringsfond med fokus på spilinvestering, Capnova, blev alvorligt svækket, da regeringen centraliserede de regionale udviklingsmidler. Spiludvikling er ikke en officielt anerkendt karrierevej i Danmark – hverken i samfundet eller hos forældre – og opbakningen til og forståelse for spil-startups vilkår er ringe.
Som det eneste sted i Danmark har Norddjurs Kommune udtalt politisk vilje til at understøtte spilindustrien. Her er spilindustrien indskrevet i kommunens erhvervspolitik, og der er en aktiv politik for vækst og erhvervsfremme inden for industrien. Meget oplagt, da 10 % af de danske spilvirksomheder ligger i Grenaa, der også huser Danmarks eneste videregående uddannelser med fokus på spiludvikling, Dania Games. Grenaa huser også spil-startup-miljøet Game Hub Denmark og indtil flere ungdomsuddannelser, der integrerer spil og spiludvikling i deres pensum.
Dansk spilindustri og spilmiljøer som i Grenaa har bevist, at det kan lade sig gøre både at lave spil, starte virksomheder og uddanne dimittender til spilindustrien på trods af de vilkår, den danske spilindustri har fra central politisk side. En del af forklaringen skal findes i, at vi i Danmark generelt har gode uddannelser, et godt velfærdssamfund, gode innovative egenskaber og en lang række ildsjæles hårde indsats. Men hvis vi skal forsøge at indhente det forspring, andre spilproducerende lande har, så kræver det en fokuseret politisk indsats, hvor vilkårene for spilvirksomheder forbedres og uddannelse i spiludvikling anerkendes.
Alt dette må samtidig hvile på en erkendelse af, at computerspil i sig selv kan være kulturobjekter, men at hele spiludviklingsindustrien er en milliardindustri. Derfor bør den behandles som en industri, som danskere kan være ligeså stolte af som møbeldesign, tøj, øl, legetøj, tøj og alle de andre ting, vi er gode til at fremstille. Så kan vi i de kommende år nyde, at også computerspillene, der er under juletræet, er designet og produceret i Danmark.