Del siden
 
       
 

Kandidatreglen

Kandidatreglen glæder for dig, der har gennemført en kandidatuddannelses og ønsker optag på erhvervsakademi Dania – læse mere om reglerne og dine muligheder her.

Info om kandidatreglen

Hvis du har gennemført en kandidatuddannelses, kan du kun optages på en ny videregående uddannelse, hvis der er ledige pladser. Det betyder, at du kun kan blive tilbudt optagelse på en uddannelse, hvis der er færre kvalificerede ansøgere end der er udbudt studiepladser. Dette er ’kandidatreglen’ jf. § 3 i adgangsbekendtgørelsen (BEK nr 56 af 10/01/2024).  'Kandidatreglen' gælder, uanset om du har afsluttet en dansk eller en udenlandsk kandidatuddannelse, så længe uddannelsen i niveau svarer til et dansk kandidatniveau.

Hvis der er flere kvalificerede kandidater end der er pladser ledige til kandidater, vurderes de i forhold til vores udvælgelseskriterier.

Ansøger omfattet af kandidatreglen

Ansøgere, der er omfattet af kandidatreglen, og som ikke kan få tildelt dispensation jf. nedenstående, vil blive vurderet efter de gældende kriterier på uddannelsen og optages efter prioriteret rækkefølge, hvis der er ledige studiepladser jf. adgangsbekendtgørelsen §11 stk. 2 (BEK nr 56 af 10/01/2024).

Din ansøgning vil blive vurderet efter kriterier, der er lig de kvote 2 kriterier, der forekommer på uddannelsen.

 

Frist for ansøgere omfattet af kandidatreglen

Hvis du ikke kan få dispensation for kandidatreglen, er ansøgningsfristen ens med det ordinære optag, hvilket fremgår af uddannelsernes hjemmeside og på www.optagelse.dk

Dispensation fra kandidatreglen

Hvis der foreligger usædvanlige forhold, kan du søge dispensation fra kandidatreglen. Hvis der opnås dispensation, vil din ansøgning blive taget i betragtning på lige vilkår med andre ansøgere uden en kandidatuddannelse. Se nedenstående afsnit for, hvad Dania anser som usædvanlige forhold.

 

Hvad anser vi for usædvanlige forhold?

  • Helbred

    Du er blevet syg, og har en fysisk og/eller psykisk funktionsnedsættelse som gør, at du ikke længere kan bruge din uddannelse på arbejdsmarkedet. Der skal foreligge dokumentation for de usædvanlige helbredsforhold og det skal også dokumenteres eller på anden vis redegøres for, at du i vid udstrækning ikke kan bruge kandidatuddannelsen.

  • Uddannelse kan ikke bruges i Danmark

    Du har en uddannelse fra udlandet, som ikke kan bruges på det danske arbejdsmarked.

  • Forældelse

    Du har en forældet uddannelse, som er nedlagt, fordi den er overflødig på det danske arbejdsmarked.

     

    Din uddannelse udfases på baggrund af den teknologiske udvikling.

Hvad anser vi ikke for usædvanlige forhold?

Vi anser ikke følgende som usædvanlige forhold:

  • Ændrede erhvervsønsker
  • Arbejdsløshed
  • Arbejdsmarkedsforhold
  • Motivation for anden uddannelse
  • Tidligere lovgivning
  • Skiftende interesse
  • Forkert valg af uddannelse
  • At man ikke har fået brugt sin uddannelse

 

Frist for dispensationsansøgning

Hvis du ønsker at søge dispensation, skal du uploade din dispensationsansøgning sammen med din ansøgning på www.optagelse.dk med relevant dokumentation.

Fristen for at søge dispensation for kandidatreglen er den 15. marts kl. 12.00 via din ansøgning på www.optagelse.dk  

Dania gør i øvrigt opmærksom på, at en bevilget dispensation ikke er ensbetydende med at du bliver tilbudt en studieplads.

 

Du kan ikke søge en standby-plads

Hvis du har gennemført en kandidatuddannelse, kan du ikke ansøge om en ledig standby-plads. Jf. adgangsbekendtgørelsens § 21 stk. 5 (BEK nr 56 af 10/01/2024).

Hjalp denne side dig?