Del siden
 
       
 

Transport

Du bestemmer næsten selv, hvordan du transporterer dig hen til vores campusser.

Du kan tage din cykel, din bil eller offentlig transport. Ved alle campusser er der rig mulighed for parkering af både to- og fire-hjulede køretøjer.

Helikoptere, rumskibe og lignende frabedes :)

"Jeg er så glad for min cykel, jeg kommer hurtigt langt omkring, og det fordi på en cykel går det let som ingenting."

Bor du i cykelafstand til campus, kan vi kun, ligesom Povl Kjøller gør det med sangen "jeg er så glad for min cykel" opfordre til at bruge den manuelle tohjulede som transportmiddel. Det er først og fremmest gratis for dig.

Kan du ikke tage cyklen, så kan du måske få glæde af billig offentlig transport eller få kilometerpenge, hvis du bor tilstrækkeligt langt fra campus.

Du kan søge om rabat til bus- eller togkort i forbindelse med transport til dit uddannelsessted. Du skal søge om denne rabat via ungdomskort.dk, hvor du kan læse mere om reglerne og se hvad kortet koster. 

I ganske få tilfælde kan du få kilometerpenge. Fx hvis du ikke kan tage offentlig transport mellem dit hjem og campus, eller hvis rejsetiden forlænges med to timer. Læs flere betingelser for kilometerpenge

Ved tvivl og spørgsmål kan du kontakte vores administration på 72291020 eller transport@eaDania.dk. Her kan du også få hjælp, når du er blevet optaget hos Dania.

 

Hjalp denne side dig?