Del siden
 
       
 

Koordinator­uddannelsen

Specialdesignet akademiuddannelse på deltid til dig, der har mange koordineringsopgaver på jobbet. Uddannelsen giver dig fx redskaber til at blive en dygtigere planlægger og mere effektiv.

Arbejdsopgaverne for sekretærer, administrative medarbejdere, koordinatorer og kontorassistenter ændrer sig drastisk i disse år - og det gælder både i den private og i den offentlige sektor.

Derfor har vi i samarbejde med fagforeningen HK og KEA Kompetence udviklet koordinatoruddannelsen.

Video

Uddannelsens indhold

Med koordinatoruddannelsen er der fokus på de fremtidige kompetencer, der efterspørges indenfor dit jobområde og din rolle som koordinator, projektansvarlig og som sparringspartner. På uddannelsen er der fokus på at udvikle dine kompetencer indenfor specialisering af de administrative kerne- funktioner, rådgivende og udviklende funktioner, formidling og kommunikation, lederevner og markedsføring. Du bestemmer selv, om du vil tage et eller flere fag eller hele uddannelsen.

Vi har udviklet uddannelsen til dig, der arbejder som administrativ medarbejder, projektleder, koordinator eller sekretær.

Du har en koordinerende og planlæggende rolle, og færdes til dagligt i et tværfagligt miljø. Du trives med at have mange bolde i luften, og føler, du mangler formelle kvalifikationer til at synliggøre alt det, du kan og gør.

 

Koordinatoruddannelsen er en fleksibel akademiuddannelse med fokus på ledelse på i alt 60 ECTS point, og uddannelsen består af følgende moduler:

  • Bæredygtig projektledelse - 10 ECTS-point

    Til dig, der arbejder som koordinator og gerne vil udvikle og fremtidssikre dine kompetencer indenfor bæredygtighed og projektledelse.

    FN's verdensmål for bæredygtig udvikling består af 17 mål og 169 delmål og er med sine ambitiøse målsætninger for alvor kommet på den globale udviklingsdagsorden. Målene handler i bred forstand om klima, sociale forhold og økonomi – og har væsentlig betydning for både virksomheder og mennesker.

    Bæredygtighed ligger altså i tidsånden, men hvordan kan du som koordinator være med til at påvirke udviklingen i en positiv retning, og hvordan kommer du konkret fra en forståelse af FN's verdensmål til at kunne omsætte bæredygtige initiativer i praksis?

    På dette fagmodul sætter vi projektledelse i et bæredygtigt lys, så du som koordinator får redskaber til at kunne imødekomme og bidrage positivt til den bæredygtige dagsorden. Samtidig får du alle de klassiske og konkrete projektledelsesværktøjer indenfor projektledelse, projektstyring, agile projektformer og ressourceallokering.

    Bemærk at faget i tilmeldingen udbydes som faget "Projektledelse" (Akademiuddannelse i Ledelse)

  • Kommunikation i praksis - 10 ECTS-point

    Modulet "Kommunikation i praksis" kvalificerer dig til at arbejde med mundtlige, skriftlige og digitale kommunikationsopgaver - på et professionelt niveau.

    På modulet får du en række konkrete værktøjer til at håndtere alt, hvad der har at gøre med dagligdagens kommunikation på arbejdet såvel som i alle andre sammenhænge. Vi fokuserer på positiv og anerkendende mundtlig kommunikation.

    Ét er teorier i en bog – noget andet er at bruge dem i praksis og blive en dygtig kommunikator. Derfor lægger vi vægt på, at teorierne skal være brugbare og nemme for dig at bruge, hvad enten det er på jobbet eller
    i andre aspekter af din hverdag.

    Du kan tage fagmodulet alene eller som en del af Koordinatoruddannelsen.

    Du lærer om

    • Planlægnings- og formidlingsværktøjer
    • Kommunikationsopgaven i praksis
    • Kommunikationspsykologi
    • Kommunikationsmodeller
    • Præsentationsteknik
    • Målgruppeorientering

    Undervisning

    Undervisningen bliver tilrettelagt med udgangspunkt i deltagernes erfaringer. Vi tager hensyn til forskellige læringsstile og tilbyder en bred variation af læringstilgange.

    Vi underviser ud fra en praktisk orienteret tilgang, så læringen kan overføres
    direkte til din virkelighed.

    Fagmodulet afsluttes med en mundtlig prøve på baggrund af en kortere skriftlig opgave.

    Tilmelding

    Nederst på siden kan du se hvilke af fagene i Koordinatoruddannelsen, der udbydes på nuværende tidspunkt. Du kan tage modulerne alene eller som en del af Koordinatoruddannelsen.

    Modulet Kommunikation i praksis knytter sig til akademiuddannelsen i kommunikation og formidling, men udbydes her i en version, der er særlig rettet mod dig, der har en koordinerende og planlæggende rolle i dit arbejde.

  • Organisation og arbejdspsykologi - 10 ECTS-point

    Vil du styrke dine kompetencer så du bliver endnu bedre til at manøvrere i dette krydsfelt og så du kan være med til at sikre, at organisationen fungerer bedst muligt…? Og vil du være med til at sikre god motivation og trivsel hos både teams og individer på din arbejdsplads?

    Så er dette modul noget for dig.

    Du får konkrete redskaber til at kunne identificere symptomer og de bagvedliggende problemstillinger i praksis, så du kan udarbejde og formidle løsningsforslag med fokus på samarbejdsprocesser og organisationens formål.

     

    På dette modul bliver du i stand til at

    • Forstå sammenhængen i egen organisation
    • Navigere i krydsfeltet mellem mange interessenter
    • Forstå processerne i egen organisation
    • Forstå dine kolleger og samarbejdspartnere med fokus på motivation, trivsel og arbejdsmiljø for teams og individer
    • Identificere symptomer og problemstillinger for at kunne udarbejde praktiske løsningsforslag
    • Bidrage til organisatoriske samarbejdsprocesser og organisationens målopfyldelse
    • Forstå og give input til samspillet mellem mennesker i organisationen
    • Udvikle din egen praksis ud fra en struktureret sammenhæng inden for organisation og arbejdspsykologi

    Der vil på uddannelsen være fokus på din rolle – fagligt og personligt – som koordinator og sparringspartner. Undervisningen er holdbaseret kombineret med trænings– og læringsprocesser i grupper. Vi underviser ud fra en praktisk orienteret tilgang, så læringen er direkte overførbar til din virkelighed

  • Service og kundeforståelse - 10 ECTS-point

    Styrk dine kompetencer indenfor kundepsykologi og service

    På modulet opnår du indsigt i personlig adfærd, kommunikation, spørge- og lytteteknik. Du får desuden en forståelse for vigtigheden af planlægning samt konkrete værktøjer til at prioritere din tid effektivt.

    Vi tager udgangspunkt i, at du ved at lytte aktivt og tilpasse din adfærd kan skabe øget værdi for interne og eksterne som henvender sig efter din support såsom kolleger, kunder, borgere og/eller patienter. Du får desuden redskaber til at finpudse dine teknikker ift. service og support såvel telefonisk som via email, brev eller personlige kontakt.

    Indhold

    • Personprofil (DISC) og personlig adfærd
    • Identifikation af interessenter, herunder de motiver og mål interne og eksterne "kunder" har
    • Verbal og nonverbal kommunikation
    • Kommunikationsværktøjer og modeller
    • Spørgeteknik og aktiv lytning
    • Service og support i personlig og telefonisk kontakt
    • Præsentationsteknik
    • Indvendingsbehandling og positiv argumentation
    • Personlig planlægning og prioritering
    • Stresshåndtering

    Dit udbytte

    På modulet lærer du, at:

    • Identificere de forskellige persontyper og forstå vigtigheden af at kunne tilpasse egen indsats ift. disse for derved at opnå bedre resultater og tilfredshed
    • Håndtere henvendelser ud fra den enkeltes behov og ønsker ved hjælp af lytte- og spørgeteknik
    • Udarbejde en plan for din personlige udvikling
    • Håndtere negativ stress ved hjælp af planlægning og struktur
    • Håndtere indvendinger på en differentieret måde i relation til den enkelte
    • Deltage i konstruktivt samarbejde med alle typer af interessenter og udvise fleksibilitet og håndtere konfliktsituationer og reklamationer

    Undervisning

    Undervisningen bliver tilrettelagt med udgangspunkt i deltagernes erfaringer.

    Undervisningen tager hensyn til forskellige læringsstile og tilbyder en bred variation af læringstilgange. Vi underviser ud fra en praktisk orienteret tilgang med en masse varierede aktiviteter, hvor du bidrager med dine erfaringer og udfordringer fra din hverdag. Du får derfor let ved at overføre det du lærer direkte til din egen praksis.

    Mundtlig eksamen kombineret med et kort individuelt projekt på maks. 8 sider.

    Tilmelding

    Nederst på siden kan du se hvilke af fagene i Koordinatoruddannelsen, der udbydes på nuværende tidspunkt. Du kan tage modulerne alene eller som en del af Koordinatoruddannelsen.

    Bemærk at faget i tilmeldingen udbydes som "salg og salgspsykologi"

  • Coaching og konflikthåndtering - 10 ECTS-point

    På modulet "coaching og konflikthåndtering" udvikler du dine samtale- og kommunikationskompetencer med fokus på at anvende coaching-teknikker i en organisatorisk kontekst.

    Du bliver bedre til at håndtere konflikter og drage nytte af dem i stedet for at lade dem skabe et negativt arbejdsklima. 

    Vi tager udgangspunkt i, hvordan coaching kan bruges som værktøj til konflikthåndtering, mediation og teamcoaching, samtidig med at vi fokuserer på, hvordan og hvorfor konflikter opstår. Et vigtigt element i denne forbindelse er forståelsen for den følelsesmæssige intelligens og individuelle relationer, som derfor også indgår i modulet.

    Indhold

    • Coaching som metode
    • Coaching i praksis i en organisatorisk kontekst
    • Kommunkationsteori og –modeller, der knytter sig til organisatorisk konflikthåndtering
    • Organisatoriske rammer og processer omkring konfliktsituationer
    • Psykologien, mindsettet og de ledelsesmæssige/medarbejdermæssige kompetencer, der knytter sig til området
    • Etik og moral i coaching
    • Kompetenceudvikling og læring hos fokuspersonen og hos coachen

    Der er tale om et værkstøjsorienteret modul, der sigter mod at styrke den enkeltes kompetencer i coaching. Den konkrete anvendelighed vil løbende blive afprøvet og trænet.

    Dit udbytte

    Du lærer at:

    • Anvende og kombinere de teorier, modeller og værktøjer, der knytter sig til coaching i forbindelse med konflikthåndtering på individ-, team-, afdelings- og organisationsniveau
    • Vurdere praksisnære problemstillinger, der involverer coaching og konflikthåndtering og lærer at vælge relevante løsningsmodeller
    • Forstå hvordan justering af arbejdsgange og -processer kan føre til problematikker og organisatoriske konflikter

    Du får desuden redskaber til at håndtere konflikter succesfuldt og til at udnytte muligheden i konflikten til at udvikle din organisation.

    Undervisning

    Undervisningen bliver tilrettelagt med udgangspunkt i deltagernes erfaringer.

    Undervisningen tager hensyn til forskellige læringsstile og tilbyder en bred variation af læringstilgange. Vi underviser ud fra en praktisk orienteret tilgang, så læringen kan overføres direkte til din virkelighed.

    Afprøvning foregår gennem en mundtlig prøve kombineret med individuel erhvervscase på maksimalt to sider.

    Tilmelding

    Nederst på siden kan du se hvilke af fagene i Koordinatoruddannelsen, der udbydes på nuværende tidspunkt. Du kan tage modulerne alene eller som en del af Koordinatoruddannelsen.

  • Afgangsprojekt – fleksibel akademiuddannelse i ledelse – 10 ECTS-point

    Afgangsprojektet er det sidste skridt på vejen til din akademiuddannelse

    Når du har bestået de fem obligatoriske fag på Koordinatoruddannelsen har du fag for 50 ECTS. Herfra er afgangsprojektet det eneste du mangler for at færdiggøre din akademiuddannelse. 

    Det er nu, du skal trække på al den viden og de erfaringer, du har gjort dig undervejs i din uddannelse, for det er i afgangsprojektet, at du nu skal dokumentere din evne til på et metodisk og analytisk grundlag at anvende teorier, metoder og modeller for at løse en kompleks, praktisk problemstilling.

    Dit afgangsprojekt skal tage udgangspunkt i de centrale temaer du gennemgår i løbet af uddannelsen. Du får tildelt en personlig vejleder, som du løbende kan sparre med omkring udfordringer i dit arbejde med afgangsprojektet.

Planlagte hold og tilmelding

Coaching og konflikthåndtering

Ledelse
Silkeborg
Dagundervisning
09:00-15:30
Start:
18.02.2025

>
Slut:
01.05.2025
Tilmeld

10000 kr

Mødedatoer:

18.02 + 25.02 + 13.03 + 20.03 + 25.03 + 04.04 + 11.04

Eksamen:

Mundtlig 01.05.2025

Tilmeldingsfrist:

28.01.2025

Udover deltagerbetalingen skal der påregnes udgifter til materialer.

Kontakt Karin Nielsen med praktiske spørgsmål Eller
kontakt Pernille Lindkvist Malloul med fagligt relaterede spørgsmål

Kommunikation i praksis

Kommunikation og formidling
Silkeborg
Dagundervisning
09:00-15:30
Start:
02.04.2025

>
Slut:
04.06.2025
Tilmeld

10000 kr

Mødedatoer:

02.04 + 09.04 + 23.04 + 30.04 + 07.05 + 14.05 + 21.05

Eksamen:

Mundtlig 04.06.2025

Tilmeldingsfrist:

12.03.2025

Udover deltagerbetalingen skal der påregnes udgifter til materialer.

Kontakt Karin Nielsen med praktiske spørgsmål Eller
kontakt Pernille Lindkvist Malloul med fagligt relaterede spørgsmål

Service og kundeforståelse (Salg og salgspsykologi)

Salg og markedsføring
Silkeborg
Dagundervisning
09:00-15:30
Start:
23.04.2025

>
Slut:
18.06.2025
Tilmeld

10000 kr

Mødedatoer:

23.04 + 30.04 + 07.05 + 14.05 + 21.05 + 27.05 + 03.06

Eksamen:

Mundtlig 18.06.2025

Tilmeldingsfrist:

09.04.2025

Udover deltagerbetalingen skal der påregnes udgifter til materialer.

Kontakt Karin Nielsen med praktiske spørgsmål Eller
kontakt Pernille Lindkvist Malloul med fagligt relaterede spørgsmål

Bæredygtig projektledelse

Ledelse
Silkeborg
Dagundervisning
09:00-15:30
Start:
02.05.2025

>
Slut:
26.06.2025
Tilmeld

10000 kr

Mødedatoer:

02.05 + 08.05 + 15.05 + 22.05 + 28.05 + 04.06 + 11.06

Eksamen:

Mundtlig 26.06.2025

Tilmeldingsfrist:

11.04.2025

Udover deltagerbetalingen skal der påregnes udgifter til materialer.

Kontakt Karin Nielsen med praktiske spørgsmål Eller
kontakt Pernille Lindkvist Malloul med fagligt relaterede spørgsmål

Har du spørgsmål?

Studiesekretær
Dania Erhverv
Chefkonsulent
Dania Erhverv

Praktiske informationer

  • Adgangskrav

    For at blive optaget på en akademiuddannelse eller enkeltfag kræves en af følgende:

    • en relevant erhvervsuddannelse (se studieordning for specifikationer)
    • en relevant grunduddannelse for voksne (GVU)
    • en gymnasial uddannelse
    • en anden relevant uddannelse på mindst samme niveau som de tre førstnævnte.

    Derudover kræves minimum 2 års relevant erhvervserfaring efter gennemført adgangsgivende uddannelse. Relevant erhvervserfaring, der er opnået under en afsluttet erhvervsuddannelse eller en relevant erhvervsuddannelse for voksne medregnes ved optagelse på akademiuddannelsen.

    Der kan i enkelte tilfælde gives dispensation for ikke at opfylde de formelle adgangskrav. Det kan kun ske i de tilfælde, hvor Erhvervsakademi Dania ud fra en konkret og individuel vurdering skønner, at du har forudsætninger, som svarer til adgangskravene.

    Eventuelle øvrige fagspecifikke adgangskrav, som eksempelvis krav om at læse fag i en obligatorisk bestemt rækkefølge, vil fremgå ovenfor og af studieordningen.

  • Økonomi og tilmelding

    Prisen fremgår ved tilmelding. Tilmeldingen er bindende og afregningen skal ske ved holdets start – også selvom du måtte springe fra før eller undervejs. Bliver forløbet mod forventning ikke oprettet, skal du selvfølgelig ikke betale.

    Med mindre andet er nævnt skal du oveni prisen beregne udgifter til undervisningsmateriale svarende til 500-800 kroner pr. fag.

    Er du ledig skal du ved tilmelding kontakte en studiesekretær i Dania Erhverv (se nedenfor)

  • Info til ledige

    I udgangspunktet kan du som ledig deltage i alle akademifag under forudsætning af, at du i øvrigt opfylder adgangskravene. Der er ingen begrænsninger fra Erhvervsakademi Danias side i forhold til om du som ledig kan læse et modul eller akademiuddannelse hos os.

    Du kan læse mere om dine muligheder som ledig her

     

  • Tilskudsmuligheder

    Der er ofte forskellige og gode tilskudsmuligheder du kan søge i forhold til at få dækket dele eller hele deltagergebyret. Det kan være kompetencefonde, din fagforening eller andet. Nogle arbejdsgivere betaler også for deres medarbejderes efteruddannelse.

    Er du ansat i staten har du mulighed for at søge tilskud i statens kompetencefond.

    Mange kan også søge om op til 10.000 kroner i omstillingsfonden pr. år. 

  • Eksamen

    Alle fag afsluttes med en skriftlig eller mundtlig eksamen. Du kan se, hvilken eksamensform det enkelte fag har i studieordningen.

    Du vil automatisk blive tilmeldt eksamen på faget. Du kan læse mere om reglerne for eksamen i eksamensreglementet.

    Du har som udgangspunkt 3 forsøg til at bestå en eksamen, og ønsker du et evt. 4. forsøg, skal du søge dispensation om det.

    Når du har betalt deltagergebyret til et fag, har du samtidig betalt for op til 3 eksamensforsøg hvis nødvendigt. Hvis du ikke deltager i den planlagte eksamen for faget, har du automatisk brugt ét forsøg og har dermed kun 2 tilbage.

    Har du ikke mulighed for at deltage i den planlagte eksamen pga. sygdom, skal du kontakte os hurtigst muligt og senest samme dag som selve eksamen. Vær opmærksom på at du kan blive bedt om at aflevere en lægeerklæring, hvis det ikke skal tælle som et forsøg. Du kan kun gå til en ny eksamen, såfremt du ikke består eller ikke deltog i den oprindelige eksamen.

    Hvis du skal til eksamen på et andet tidspunkt end den dag, der er planlagt på faget, skal du være opmærksom på, at eksamen kan blive afholdt et andet sted end oprindeligt, og at næste eksamensmulighed afhænger af gennemførelse af faget på et senere tidspunkt.

    Efter bestået eksamen får du tilsendt et officielt eksamensbevis til digital post.

Hjalp denne side dig?