Arne sætter den grønne omstilling på dagsordenen som produktionsteknolog

Men Arnes uddannelses-rejse startede ikke med en produktionsteknolog-uddannelse. Den startede med en corona-fyring. Og hvad gør man så? Arne tog konsekvensen og satte sig på skolebænken for første gang i 30 år for at tage en uddannelse som industrioperatør. Der fandt han ud af, at det med skolebænken fungerede overraskende godt for ham, så Arne blev inspireret til at læse videre.

Spørgsmålet var, hvilken uddannelsen skulle han vælge. Arne var i tvivl, men en erhvervsvejleder guidede ham i retning af produktionsteknologuddannelsen. Arne har nemlig en masse ’hands-on’ erfaring, og fordi uddannelsen er konkret og praksisrettet mente vejlederen, at det var et godt bud. Han havde ret.

Tog hensyn til de kompetencer jeg kom med
Det var først og fremmest projektlederdelen på produktionsteknolog-uddannelsen, at Arne tændte på. Han havde snuset lidt til projektledelse i sit bestyrelsesarbejde og på forskellige måder i sine tidligere jobs. Men glæden ved at tage uddannelsen startede nu et helt andet sted end med projektledelse:

”Jeg oplevede fra start, at uddannelsen tog hensyn til de kompetencer jeg kom med. Det var vigtigt for mig, og det hjalp mig godt i gang. Men jeg synes nu, at det var lidt hårdt at grave matematikken frem fra dybet – heldigvis fik jeg hjælp og opbakning til det, så det lykkes”, forklarer Arne Hilligsøe og siger videre:

”Den sparring og feed back vi får fra underviserne i løbet af uddannelsen, er guld værd. Og vi er meget tæt på underviserne i dagligdagen på en uformel måde, så vi har en god dialog”.

Alsidigheden er afgørende
Det er alsidigheden i produktionsteknolog-uddannelsen, som Arne er blevet mest begejstret for som studerende. Han har nemlig slet ikke lyst til at være bundet til ét job i én branche:

”Projektleder-delen var det, der inspirerede mig til at søge ind på uddannelsen, men nu er det egentlig alsidigheden i uddannelsen, jeg er gladest for. Det betyder, at jeg kan bruge uddannelsen i mange brancher og til mange arbejdsopgaver. Jeg troede på forhånd, at det skulle være ved en produktionslinje eller i en produktionshal, at jeg ville ende med at arbejde. Men min interesse går lige nu mere i retning af, hvordan vi kan genanvende og genbruge for at understøtte den grønne omstilling ”, pointerer Arne Hilligsøe.

Småt brandbart er ikke ’bare’ småt brandbart
Allerede under sin uddannelse til industrioperatør var Arne i kontakt med Randes Affaldsterminal. Der blev han fascineret af, hvor stor en del af affaldet, som rent faktisk kan genbruges. Derfor valgte Arne at søge ind på afdelingen Affald og genbrug på Randers kommune i sin praktik:

”Jeg fik en aftale i stand med Randers Kommune, som gerne ville have, at jeg så nærmere på deres storskraldsordning. Så vi aftalte en ordning, hvor jeg var to dage om ugen på Randes Affaldsterminal og tre dage i et område med 350 boliger i et etagebyggeri, hvor jeg helt konkret skulle se på, hvordan vi kunne optimere affaldssorteringen”, fortæller Arne Hilligsøe.

En af udfordringerne for Randers Kommune er, at alt det der bliver betegnet som småt brandbart, bliver kørt til Aarhus for at blive brændt af, og det er både dyrt og dårligt for miljøet:

”I stedet for at beboerne smed alt deres småt brandbart i én kasse, beregnede vi, hvordan vi kunne få dem til at sortere affaldet mere. Det var der stor opbakning til, og vi kunne dokumentere, at mængden af småt brandbart faldt med 72% i løbet af én måned. Konkret betød det, at der var meget affald, som kunne genbruges. Det er godt for miljøet, og Randers Kommune sparer en masse penge, fordi den mængde affald, som bliver kørt til Aarhus bliver kraftigt reduceret”.

I forlængelse af sin praktik har Arne valgt at skrive sin hovedopgave om affaldssortering som led i den grønne omstilling sammen med Randers kommune. Han afslutter sin uddannelse i juni 2024.