Del siden
 
       

Dansk uddannelse starter op i Asien

Som den første videregående uddannelsesinstitution har Erhvervsakademi Dania fået lov til at udbyde en uddannelse i Asien, der kombinerer online undervisning med fysiske møder
Artiklen fortsætter under billedet Studerende kigger ned i skræm, mens der bag hende står en person og underviser ved en tavle oplyst af en projektor
2024-04-15
Erhvervsakademi Dania
https://eadania.dk/nyheder-og-presse/nyheder/dansk-uddannelse-starter-op-i-asien/

Hvis man har et godt produkt, vil de fleste virksomheder forsøge at sælge og udbrede det til flere markeder.

Sådan har man det også på Erhvervsakademi Dania, der udbyder 23 korte, videregående uddannelser i Jylland.

Derfor har Dania det sidste år arbejdet med at undersøge, om erhvervsakademiet kunne udbyde uddannelser uden for EU's grænser – online og fysisk. En slags hybrid-uddannelse.

Artiklen fortsætter under billedet Claus Grand Bang står i et klasselokale med studerende omkring sig og kigger ned på deres papir på bord De store universiteter i udlandet laver online-studier, og nu vil erhvervsakademi i Randers med og have sin bid af kagen - med lektor Claus Grand Bang som ansvarlig for uddannelsen.

Resultatet er nu kommet, og Dania har i dag fået lov til at udbyde den internationale markedsføringsøkonom-uddannelse i Asien, hvilket er første gang nogensinde, at man laver videregående, dansk uddannelse så langt væk fra landets grænser.

Artiklen fortsætter under billedet Anders Graae Rasmussen griner, mens han med begge hænder holder ved en trappe i gråblå skjorte ”Med den nye uddannelse viser vi en ny vej frem internationalt for hele den danske videreuddannelsessektor,” siger rektor for Erhvervsakademi Dania, Anders Graae Rasmussen

”Det er en fantastisk nyhed, som vi er meget stolte af at kunne fortælle. Vi ser flere og flere store universiteter i udlandet udbyde hold online, og den udviklingsrejse skal vi selvfølgelig med på. Med den nye hybrid-uddannelse viser vi en anderledes vej frem internationalt for ikke bare erhvervsakademierne, men for hele den danske videreuddannelsessektor,” forklarer en tydeligt glad rektor for Erhvervsakademi Dania, Anders Graae Rasmussen.

Der er planlagt fysiske opstarts camps i Singapore samt case- og eksamens camps ved afslutningen af 1., 2. og 3. semester.

Imellem disse camps vil undervisningen på daglig basis foregå online med Danias undervisere med særligt fokus på arbejde med aktuelle virksomhedscases.

Undervisningen kommer til at foregå på den danske ambassade i Singapore

Claus Grand Bang, lektor og uddannelsesansvarlig for den nye hybrid uddannelse på Dania

Uddannelses- og Forskningsministeriet har blåstemplet kvaliteten af uddannelsen, og Udenrigsministeriet har vurderet forretningspotentialet som så stort, at uddannelsen er blevet en del af deres særlige VITUS-program, som kun ganske få får adgang til.

Det betyder blandt andet, at undervisningen vil komme til at foregå i samarbejde den danske ambassade i Singapore.

Hjalp denne side dig?