Et politisk udspil til en ny politireform med blandt andet 20 nye nærpolitistationer skal ifølge forslaget delvis finansieres ved at spare på reklameudgifter for de videregående og gymnasiale uddannelser.
Jeg kan godt forstå, hvis man får den tanke, at der ikke skal bruges penge på at markedsføre uddannelser i Danmark. Det er da spild af skatteborgernes penge, at uddannelsesinstitutionerne skal konkurrence mod hinanden.
Problemet er bare, at hvis vi leger den tanke, at der ikke skal være konkurrence på området, så medfører det desværre, at det er de store spillere på markedet, som vinder. Hvem kender ikke til Aarhus Universitet? Det gør stort set alle. Hvor mange kender derimod Erhvervsakademi Dania? Ja, det gør 26% i Region Midtjylland. Derfor er der allerede ulige konkurrence på området. Hvis vi så samtidig ikke må gøre opmærksom på os selv, ja så bliver det svært at tiltrække nye studerende til vores uddannelser.
’Og hvad så?’ vil nogen måske spørge. Ja, det kan så gå ud over det lokale erhvervsliv, som dermed ikke kan rekruttere dimittender fra os, selv om de står og skriger på kvalificeret arbejdskraft. Det kan så i sidste ende medføre, at virksomheder bliver nødt til at dreje nøglen om eller flytte til storbyerne. Og det er jo ikke ligefrem godt for lokalsamfundet.
Derudover ønsker omkring halvdelen af de uddannelsessøgende til de videregående uddannelser i Danmark at studere i enten København eller Aarhus. Det er naturligt for et ungt menneske at blive tiltrukket af en storby. Og det er en tendens, som ikke ser ud til at ændre sig – tværtimod. Det gør det dermed endnu sværere for videregående uddannelsesinstitutioner uden for storbyerne at opretholde antallet af studerende, hvis vi samtidig ikke må markedsføre os.
Regeringen og andre partier er selv fortalere for et Danmark i balance, og derfor kan det godt undre, at der er gang i tiltag, som går stik imod den hensigt.
Endvidere er de tal, som ligger til grund for forslaget om besparelser slet ikke sammenlignelige på tværs af de videregående uddannelsesinstitutioner. For erhvervsakademiernes og professionshøjskolernes vedkommende er tallene fremkommet via årsrapporterne under posten ’Markedsføring’, mens universiteterne blot er blevet spurgt.
Det bliver i øvrigt interessant at se, hvordan man har tænkt sig at rekruttere flere politibetjente, når nu der lægges op til, at der skal spares på reklameudgifterne
Niels Søndergaard, kommunikations- og marketingchef
Det betyder, at vi ud fra den opgørelse bruger omkring en million kroner mere på markedsføring end Københavns Universitet. Jeg har virkelig svært ved at forestille mig, at det kan være tilfældet, når de har over 37.000 studerende og 9.400 medarbejdere, mens vi har lidt over 5.000 studerende og 190 medarbejdere. For vores vedkommende er markedsføringsudgiften blandt andet inklusiv medarbejdere, og det tvivler jeg stærkt på forholder sig på samme måde hos Københavns Universitet.
Med andre ord skal der altså træffes en beslutning om, hvorvidt der skal spares på reklameudgifterne for de videregående og gymnasiale uddannelsesinstitutioner i Danmark, uden at man ligger inde med sammenlignelige tal.
Og så bliver det i øvrigt interessant at se, hvordan man har tænkt sig at rekruttere flere politibetjente i forbindelse med det nye udspil til politireformen, når nu der lægges op til, at der skal spares på reklameudgifterne. Det er jo ikke ligefrem, fordi det er forvejen vrimler med unge mennesker, som gerne vil ind til politiet.