Del siden
 
       

Fra dumpet til selvstændig

Louise Petersen havde en barsk tur i folkeskolen og gik ud af 9.klasse uden at bestå afgangsprøverne. Men beslutsomhed og hårdt arbejde gjorde, at hun i 2013 kunne leve op til de akademiske krav og kunne påbegynde en videregående uddannelse hos Erhvervsakademi Dania i Randers. Louise uddannede sig til produktionsteknolog og er i dag selvstændig. Og lykkelig.
Artiklen fortsætter under billedet Louise er pige og læser på en typisk mandsdomineret uddannelse på Erhvervsakademi Dania
2024-04-15
Erhvervsakademi Dania
https://eadania.dk/nyheder-og-presse/nyheder/fra-dumpet-til-selvstaendig/

Fra dumpet til selvstændig

Louise Petersen dimitterede i 2015 fra Erhvervsakademi Dania i Randers som produktionsteknolog. Den 36-årige kvinde er oprindeligt uddannet klejnsmed, men ønskede at udvikle flere sider af sit fag og valgte derfor konstruktørlinjen på produktions-teknologuddannelsen. Uddannelsen hjalp hende med at starte egen virksomhed.

- Produktionsteknolog-uddannelsen har hjulpet mig til at nå mine faglige mål har gjort, at jeg turde blive selvstændig. Jeg har lært at tænke ud af boksen og forny mit produkt, og samtidig lærte jeg en hel masse om driftsøkonomi, siger Louise Petersen.

Udover driftsøkonomien fik Louise Petersen også et grundigt indblik i innovation og ”tænke ud af boksen”. Det er værktøjer, som hun nu bruger som selvstændig.

Produktionsteknolog-uddannelsen har hjulpet mig til at nå mine faglige mål og har gjort, at jeg turde blive selvstændig.

Louise Petersen, produktionsteknolog og selvstændig

Hjælper smede med at få papirarbejde i orden

Efter et par ansættelser rundt omkring i smedjebranchen, er hun i dag stifter og medejer af firmaet ”I want Quality.”

Hun fik ideen til eget firma, da en tidligere arbejdsgiver blev ved med at låne hende, fordi hun kunne alt det, som han ikke selv havde tid til og kunne overskue. Med produktionsteknolog-uddannelsen i rygsækken havde hun alle forudsætninger på plads til starte egen virksomhed.

- Jeg hjælper smedene med at forstå de mange komplicerede regler, de skal leve op til. Jeg startede firmaet op med min partner, fordi jeg kunne se, at der var et behov i markedet for at hjælpe med certificeringsdelen og det daglige kvalitetsarbejde i en smedjevirksomhed. Det vil sige alt det vanskeligt forståelige papirarbejde, som følger med i en smedjevirksomhed grundet mange lovkrav og regler. Det kan jeg hjælpe med – uden at det behøver at koste virksomhederne en bondegård, fortæller Louise Petersen.

Hjalp denne side dig?