Del siden
 
       

Frivillighed kommer ikke af sig selv

Hvad skal der til, for at man har lyst til at være frivillig? Det er ikke noget på Cv'et, viser nyt projekt af lektor Henrik Pahus. Han skriver her, hvad der virker
Artiklen fortsætter under billedet Fire der slår knytnæverne sammen
2024-04-15
Erhvervsakademi Dania
https://eadania.dk/nyheder-og-presse/nyheder/frivillighed-kommer-ikke-af-sig-selv/

Foreningslivet, festivaller og sportsklubber landet over ved det allerede. Det er de frivillige, det hele handler om! Fra fodboldtræneren, som trodser vind og vejr året rundt for at træne det lokale lilleput-hold, til de mange tusinde frivillige, som hver sommer gør klar til landets store festivaller - nøglen til, at det hele kan lykkes, er de frivilliges indsats.

I takt med at et stigende antal opgaver i vores velfærdsamfund i fremtiden også skal løftes af frivillige hænder, bør vi dog løbende overveje, hvordan vi fastholder og motiverer den frivillige arbejdskraft. De traditionelle motivationsgulerødder med lønforhøjelse, jobsikkerhed osv. fungerer ikke specielt godt, når vi snakker ulønnet arbejde. Vi mangler ganske enkelt nogle moderne ledelsesredskaber til at tale ind i de frivilliges mindset, så vi hele tiden kan sørge for, at de er motiverede og har lyst til at bidrage.

Artiklen fortsætter under billedet Henrik Pahus Henrik Pahus underviser og forsker i events på Erhvervsakademi Dania i Randers. Foto: Dania

Som en del af et større forskningsprojekt omkring frivillighed på festivaller og event, har jeg sammen med en gruppe studerende gennem det seneste års tid været rundt og interviewe frivillige fra Muskelsvindfonden.

Her bruger man hvert år tusindvis af frivillige som arbejdskraft til at afvikle store events som bl.a. Grøn koncert, Cirkus Summarum og Roskilde festival. Muskelsvindfonden har gennem mange år arbejdet professionelt med at finde den gyldne løsning på at fastholde og motivere deres mange tusinde frivillige, som hvert år er drivkraften bag deres festivaller.

Frivillig familie
En af de mest overraskende konklusioner fra vores foreløbige undersøgelse var faktisk, at point til ens CV har en meget lille betydning for de frivilliges motivation og lyst til at være frivillige igen!

Den traditionelle forestilling omkring ”noget for noget” var således ikke specielt udtalt iblandt de frivillige rundt på landets festivaller. Derimod havde følelsen af et fællesskab med de medfrivillige en væsentlig betydning for, om man havde lyst til at vende tilbage året efter. En betydelig del af dem, vi snakkede med undervejs her til sommer, femhævede endda det frivillige fællesskab som en slags udvidet familie, hvor man på ekstremt kort tid lærte de andre ”familiemedlemmer” at kende.

Fællesskabet var både noget, som opstod i den brede kontekst, hvor man identificerede sig med alle de frivillige på den bestemte festival, men det var i høj grad også noget, som opstod i de mindre fællesskaber. 

Et andet sprog
Dannelsen af specifikke ritualer blandt de frivillige på de forskellige festivaller var i høj grad også noget, som var med til at forstærke følelsen af sammenhold og fælleskab.

Et godt eksempel herpå er de specielle udtryk og vendinger, som for en udeforstående ligeså godt kunne være et andet sprog, men som for de indvidede var helt logiske. Ved du for eksempel, kære læser, hvad ”crewet” er for en størrelse, eller hvordan man kører hegn? Det gør man, hvis man er ”muskelsvindler” (som de selv kalder sig!) ved Muskelsvindfonden, og det har stor betydning for dannelsen af sin identitet som frivillig og dermed også for, hvordan man fastholder fællesskabet og familiefølelsen.

Afbræk fra hverdagen
Det tredje fællestræk, vi fandt blandt de mange frivillige, vi interviewede, var derudover en udtalt følelse af, at man som frivillig havde mulighed for at slippe væk fra ens hverdag og ind i en ny identitet.

Uanset hvilken type arbejde man havde til dagligt, var der en speciel befrielse ved at kunne trække i arbejdstøjet som frivillig og dermed påtage sig en ny rolle. Det kunne enten være som bartender på Grøn Koncert, cirkusklovn på Cirkus Summarum eller noget helt tredje.

Det væsentligste var følelsen af, at man var på en slags ”ferie/orlov” fra sit almindelige liv med de daglige pligter, og at man gennem rollen som frivillig kunne lade sine batterier op til resten af året – også selvom at det til tider betød lange arbejdsdage med mange forskellige typer af opgaver.

At skabe rum og glæde for de frivillige er noget, som alle organisationer, der bruger frivillig arbejdskraft bør arbejde professionelt med.

Frivillige er ikke bare gratis arbejdskraft, man kan trække på for at øge sit overskud, men en helt speciel gruppe af medarbejdere, som man skal behandle ud fra de forudsætninger, som de kommer med.

Gør man det, vil man til gengæld få en gruppe ”medarbejdere”, som møder på ”arbejde” hver dag med stor gejst og lyst, og som forbliver loyale frivillige gennem mange år.

 

Frivillige er ikke bare gratis arbejdskraft, man kan trække på for at øge sit overskud, men en helt speciel gruppe af medarbejdere, som man skal behandle ud fra de forudsætninger, som de kommer med

Henrik Pahus, lektor og forsker

Hjalp denne side dig?