Del siden
 
       

Malene drømmer om online-markedsføring

Malene Kjeldahl Haun er én af de tusinder af unge, som i år tager første skridt på vej mod drømmeuddannelsen, som skal sikre hende job og karriere i markedsføringsbranchen.
Artiklen fortsætter under billedet Malene har søgt ind på en uddannelse på Dania
2024-04-15
Erhvervsakademi Dania
https://eadania.dk/nyheder-og-presse/nyheder/malene-droemmer-om-online-markedsfoering/

20-årige Malene Kjeldahl Haun er én af de tusinder af unge, som i år tager første skridt på vej mod drømmeuddannelsen. Den randrusianske pige drømmer om at arbejde med online markedsføring, og derfor har hun søgt ind på markedsføringsøkonom-uddannelsen på Erhvervsakademie Dania

”Jeg drømmer faktisk om engang at blive selvstændig og hjælpe virksomheder med at markedsføre sig rigtigt for eksempel på sociale medier,” fortæller Malene Kjeldahl Haun.

Hun vil gerne hjælpe virksomheder med at markedsføre sig – især på de sociale medier. Vejen dertil går for hende gennem den to år lange uddannelse som markedsføringsøkonom på Erhvervsakademiet Danias afdeling i Randers.

”Tidligere på året var jeg tre dage i studiepraktik på Dania, og her blev jeg bekræftet i, at det var den vej jeg skulle,” siger hun.

Bag sig har Malene Kjeldahl Haun en folkeskoleuddannelse med 10. klasse, og lige nu går hun i 3.g på HHX-uddannelsen i Randers på studieretningen marketing.

Tidligere på året var jeg tre dage i studiepraktik på Dania, og her blev jeg bekræftet i, at det var den vej jeg skulle

Malene Kjeldahl Haun

”Da jeg startede på HHX fik jeg interesse for markedsføring, og især online markedsføring på de sociale medier, synes jeg, er spændende,” forklarer hun.

På markedsøkonom-uddannelsen på Erhvervsakademiet Dania lærer de studerende om alle de faktorer, der er vigtige, når virksomheder skal markedsføre produkter og serviceydelser. De studerende får kompetencer inden for markedsføring, salg, økonomi, kommunikation, ledelse og erhvervsret.

Og det tiltaler Malene Kjeldahl Haun og nærer hendes drøm.

”Jeg får værktøjerne til at kunne starte min egen virksomhed,” siger hun, og tilføjer, at hun jo nok kommer til at starte med at være ansat i en virksomhed, før hun kan springe ud som selvstændig erhvervsdrivende.

Den 28. juli får Malene Kjeldahl Haun og alle andre ansøgere til de videregående uddannelser svar på, om de er kommet ind på drømmeuddannelsen.

Hjalp denne side dig?