Del siden
 
       

Nyt talentforløb skal skabe udvikling i virksomheder

Studerende skal gennem de næste tre år finde udviklingsmuligheder sammen med 15 virksomheder
Artiklen fortsætter under billedet Tre kvindelige studerende sidder i tre lænestole og snakker sammen ved indgangen på Erhvervsakademi Dania i Randers
2024-04-15
Erhvervsakademi Dania
https://eadania.dk/nyheder-og-presse/nyheder/nyt-talentforloeb-skal-skabe-udvikling-i-virksomheder/

75 studerende fra Erhvervsakademi Dania får nu mulighed for at blive knivskarpe på udvikling af 15 mindre virksomheder.

Det er resultatet af et nyt EU-program til 2,4 mio. kr., som udover Dania i Randers også tæller Aalborg universitet, VIA University College og Erhvervsakademi MidtVest.

Artiklen fortsætter under billedet Mandlig studerende i fokus til undervisning med flere studerende tæt på, der alle smiler mod tavlen I et nyt projekt får i alt 75 studerende på Erhvervsakademi Dania mulighed for at videreudvikle mindre virksomheder

De studerende bliver i teams matchet med en virksomhed, som de skal arbejde tæt sammen med i en halvårlig periode. Tidligere har man ofte lavet samarbejder af kortere varighed mellem studerende og virksomheder, men den tankegang går erhvervsakademiet væk fra med det nye projekt.

Artiklen fortsætter under billedet Andreas Fjord Bonven arbejder med udvikling og iværksætteri på Erhvervsakademi Dania 2,4 mio. kr., 75 studerende og 15 virksomheder skal finde hinanden i nyt projekt, fortæller Andreas Fjord Bonven fra Dania

”Vi tror på, at studerende har brug for kompetencer til at spotte udviklingspotentialer i små virksomheder og ikke kun kunne generere masser af ideer. Ved at studerende arbejder med en virksomhed over et halvt år kommer de mere ind under huden på virksomheden,” fortæller udviklingsmedarbejder Andreas Fjord Bonven fra Erhvervsakademi Dania.

Men præcis hvilke 15 virksomheder, de studerende skal arbejde med, er endnu ikke på plads.

”Så har man lyst til at være med som virksomhed, har under 10 medarbejdere og er max 3 år gammel, så er man velkommen til at kontakte os for nærmere information,” smiler Andreas Fjord Bonven.

Projektet Scandinavian Growth Creators er støttet af Interreg og løber over de næste tre år.

For mere info kontakt via nedenstående

Lektor
Erhvervsakademi Dania

Hjalp denne side dig?