Del siden
 
       

Oliver kombinerer marketingstudie og DJ-karriere

Nu bliver de første markedsføringsøkonomer færdige på onlinestudiet. En af dem er Oliver Hertz, der håber at kunne blive ved Salling Group, hvor han er i praktik.
Artiklen fortsætter under billedet Oliver læser til markedsføringsøkonom online og er lige nu i praktik ved Føtex, så på billedet kan man se et foto af ham og Føtex' logovæg fra hovedkontoret ved Salling Group, hvor han er i praktik
2024-11-20
Erhvervsakademi Dania
/nyheder-og-presse/nyheder/oliver-kombinerer-marketingstudie-og-dj-karriere/

Hvad var det sjoveste ved at gå på HHX?

Sådan spurgte Oliver Hertz sig selv, da han skulle finde ud af, hvad han ville studere.

Svaret var afsætning og markedsføring.

Samtidig ville han gerne have tid til at passe sit arbejde som DJ med eget firma ved siden af, og derfor valgte han den toårige uddannelse til markedsføringsøkonom som online-studie.

- Jeg får fleksibilitet til at passe mit DJ-arbejde, og jeg sparer tid på transport til og fra studiet. Den ekstra tid bruger jeg på virksomheden, forklarer Oliver Hertz, der bor i Aarhus.

Det er et TinderMatch made in heaven for mig at komme i praktik ved Salling Group

Oliver Hertz, læser til online markedsføringsøkonom

Det viste sig at være en rigtig god løsning for den 27-årige DJ.

- På 1.semester af studiet havde jeg spillejob i udlandet, hvor jeg bare tog studiet med under armen, smiler han og tilføjer, det også har ulemper at læse online. For når temaerne ikke er sjove, kan det være svært at motivere sig selv.

TinderMatch made in Heaven
Oliver Hertz er en del af det første hold markedsføringsøkonomer, der bliver færdige online fra Erhvervsakademi Dania.

I alt går der 23 på studiet, der kommer fra både Spanien, Odense, Tønder, Birkerød og Aalborg, og som lige nu er i gang med praktik og hovedopgave.

Artiklen fortsætter under billedet Oliver læser til markedsføringsøkonom online og er lige nu i praktik ved Føtex, så på billedet kan man se et foto af ham og Føtex' logovæg fra hovedkontoret ved Salling Group, hvor han er i praktik Lige nu er Oliver Hertz i praktik ved Salling Group, hvilket han er virkelig glad for og håber at kunne blive efter praktikken. Privatfoto.

For Oliver Hertz er den praktik ved Salling Groups hovedkontor, hvor han sidder ved Føtex Trade marketing og får mulighed for at lave indkøb og marketing blandet med kommunikation.

- Det er et TinderMatch made in heaven for mig at komme i praktik her. Erhvervsøkonomi og dataanalysefagene var de mest spændende fag for mig, og det er også de mest relevante i forhold til Salling Group nu, forklarer Oliver Hertz begejstret.

- Jeg er meget glad for det, og jeg håber at kunne blive og være en del af marketing-indkøb, når jeg har afleveret hovedopgave og er færdig til januar. Kan jeg ikke det, vil jeg læse videre, men min første prioritet er Salling, slutter han.

Næste studiestart på online markedsføringsøkonom-uddannelsen er i februar.

Hjalp denne side dig?