Del siden
 
       

Opdag dit barns dårlige syn

Marianne Ledet Maagaard og Ivan Nisted er eksperter i synet og forsker i børns syn på Erhvervsakademi Dania i Randers. Her deler de ud af deres store viden til kommende optikere, og her kan du blive klogere på dit barns øjne og syn
Artiklen fortsætter under billedet Glad lille dreng med briller på og grøn baggrund
2024-04-15
Erhvervsakademi Dania
https://eadania.dk/nyheder-og-presse/nyheder/opdag-dit-barns-daarlige-syn/

Som nybagte forældre er der 1000 ting at bekymre sig om. Spiser mit barn som det skal, vokser det, hvornår skal det kunne rulle, krybe og kravle? De færreste forældre spekulerer sikkert over, om deres barns syn udvikler sig, som det skal. Et godt syn er ikke noget, vi fødes med. Det er noget, vi udvikler i barndommen.

Ved fødslen er dit barn i stand til at se på kort afstand – især hvis der er en høj kontrast som fx dine øjne, for øjne har det til fælles, at der er en helt sort pupil, og en farvet regnbuehinde, som er omkranset af hvidt. Derfor er det lettere for det nyfødte barn at se vores øjne end resten af ansigtet. På den måde hjælper vores øjnes farver det lille barn til at tage øjenkontakt, hvilket er helt centralt for, at barnet kan knytte bånd til de voksne, der skal drage omsorg for det. Mange forældre har sikkert oplevet at have meget intens øjenkontakt med deres nyfødte barn.

Artiklen fortsætter under billedet Optiker underviserne i Randers Ivan og Marianne står op af en grå væg og smiler til dig Ivan Nisted og Marianne Ledet Maagaard er lektorer på Erhvervsakademi Dania i optometri og underviser derfor fremtidens optikere. Derudover forsker de i børns syn

Et få måneder gammelt barn ser ikke skarpt. Det ser former og farver og opfatter bevægelser, men ikke fine detaljer. Dit barns evne til at se skarpt udvikles gradvist over de første tre leveår sideløbende med barnets øvrige udvikling.

Under særlige omstændigheden kan denne udvikling bremses, hvis øjnene ikke modtager gode informationer fra omverdenen fx pga. medfødt grå stær, meget høj langsynet eller konstant skelen.

Få har medfødt grå stær

Cirka 0,01 procent af danske børn har grå stær fra fødslen. Grå stær er en tilstand, hvor linsen inde i øjet er uklar. Dette betyder, at der ikke dannes klare billeder på øjenbaggrunden, hvilket resulterer i, at barnet ikke kan udvikle evnen til at se skarpt. Her der det vigtigt, at tilstanden opdages tidligt, så barnet kan få fjernet den uklare linse og få briller eller kontaktlinser. Først da kan synsudviklingen komme i gang. Oftest vil tilstanden blive opdaget ved lægeundersøgelsen umiddelbart efter fødslen eller ved sundhedsplejerskens besøg i hjemmet. Hvis dit barn aldrig tager øjenkontakt, skal du tage kontakt til egen læge.

Stor langsynethed

Langt de fleste børn er langsynede ved fødslen, men det vil typisk aftage i takt med, at barnet vokser. Hvis barnet har en ekstraordinær stor langsynethed, bygningsfejl eller nærsynethed, kan dette også forstyrre den normale synsundvikling. Det kan være meget svært at opdage som forældre, at dit barn har behov for briller, da barnet ikke kender til andet og derfor sjældent klager. Derfor er det vigtigt, at vi som forældre tager barnet til 4-årsundersøgelsen hos den praktiserende læge. Her bliver barnets syn undersøgt, og hvis det viser sig, at barnet ikke har lært at se skarpt, bliver det henvist videre til øjenlæge.

Skelen
Det er helt almindeligt, at spædbørn skeler lejlighedsvis, men hvis barnet skeler konstant, vil det forstyrrer den normale synsudvikling. Skelen kan også være svær at opdage som forældre. Samtidig tror mange forældre, at deres barn skeler, uden at det er tilfældet. Spædbørn har ofte flade, brede næser, der kan give os den fejlagtige opfattelse, at barnet skeler. Hvis du har mistanke om at dit barn skeler, er det vigtigt at opsøge egen læge.

I Danmark kommer langt de fleste børn til 4-års undersøgelse, hvor de få børn med mangelfuld synsundvikling bliver opdaget. Behandlingen er som hovedregel briller. I nogle tilfælde skal barnet have en klap for det ene øje nogle timer dagligt, og endeligt kan en operation for skelen være nødvendig. Det danske system med 4-års undersøgelsen har været en stor succes. Nyere dansk forskning viser, at 3 ud af 4 børn undgår at få et dovent øje, fordi der er blevet indført obligatorisk 4-års synsundersøgelse.

Bagom denne kronik

Dania har mange dygtige lektorer, der udover at levere undervisning med nerve og sjæl, også forsker i deres fagspeciale.

At forske på et erhvervsakademi betyder, at resultaterne skal kunne bruges til noget af fx virksomheder, forening eller kommune.

Flere lektorer og chefer har sagt ja til at videreformidle deres viden i kronikker, som kan læses her på Danias hjemmeside.

Se flere forskningsprojekter på EAviden.dk

I de tilfælde, hvor den mangelfulde synsudvikling først opdages i skolealderen, er der stadig mulighed for at forbedre synet med briller og klapbehandling, selvom behandlingseffekten er størst hos børn under syv år.

Lektor
Randers
Lektor
Randers

Hjalp denne side dig?