”Nu skal jeg hjem og se mine børnebørn for første gang!”
Sådan sagde en ældre mand efter at have fået sine første par briller af 27-årige Marie-Louise Frimann Jensen fra Randers. Hun er optiker ved Synoptik, og udtalelsen fra den ældre herre er med til at gøre hendes job til verdens bedste.
”Jeg sidder med en følelse af at have gjort en stor forskel for et andet menneske. Det gør mig meget glad, når kunderne får deres briller og får forbedret deres livskvalitet, så de fx kan se børnebørnene smile,” forklarer randrusianeren.
Tidligere har hun også hjulpet en ung pige med at komme ud af et smertehelvede. Pigen havde efter en hjernerystelse ondt i hovedet konstant, og ingen kunne finde ud af, hvad der var galt. Via sundhedstjek kunne Marie-Louise Jensen se, at pigens synsnerver var hævede. Hun blev sendt videre til øjenlæge og så til neurologisk, hvor man fandt ud af, at smerterne skyldes et stort tryk på hjernen.
”Hun fik drænet 40 ml væske, hvilket er rigtig meget. Det er heldigvis utrolig sjældent, det sker, men det var godt, hun fik det bedre og et klap på skulderen at få, at det var mig, der opdagede grunden til smerten,” smiler Marie-Louise Frimann Jensen.
Studie med godt sammenhold
For at blive optiker har hun uddannet sig til optometrist på Erhvervsakademi Dania i Randers, som er det ene af kun to steder i landet, man kan tage den videregående uddannelse på 3,5 år.
Som optiker skal du ifølge Marie-Louise Frimann Jensen være:
- Udadvendt – eller have lyst til at blive det
Du skal i kontakt med alle typer og kunne håndtere mange mennesker. Det dur ikke at være sky, for du skal arbejde med mennesker - En teamplayer
Både i butikken og på studiet skal man kunne arbejde sammen med andre og hjælpe hinanden - Okay med at røre folks øjne
Det skal man altså en gang i mellem, når folk skal have hjælp med kontaktlinser eller lignende
Du behøver dog ikke være
- et geni til matematisk
Du skal kunne formlerne på studiet, men det kræves ikke i den virkelige verden. Alle kan være med, hvis de vil være optiker. Jeg har aldrig været matematisk, og det går fint.
”Jeg havde ingen plan efter gymnasiet, så en aften brainstormede min søster og jeg helt vildt på, hvad jeg kunne blive. Hun kom på optiker, og da jeg har brugt briller, siden jeg var fire år gammel, havde jeg en idé om, hvad det gik ud på,” siger Marie-Louise Frimann Jensen, der via studiepraktik i uge 43 kom ud og afprøvede, hvad studiet gik ud på.
Og hun kunne lide, hvad hun mødte.
”Det var en kombination af alle mine yndlingsfag fra gymnasiet; matematik, fysisk og det kliniske, hvor man undersøger syn. Underviserne var ekstremt dygtige, havde tid til den enkelte og der var en uformel omgangstone. Samtidig var sammenholdet rigtig godt. Alle kendte alle på tværs af hold, og der var altid tid til at have det sjovt,” fortæller hun og fortsætter:
Man får mulighed for at gøre en reel forskel for andre som optometrist
Marie-Louise Frimann Jensen
”Klinik-tid var det bedste, hvor vi anvendte det, vi lige havde lært teoretisk. Det kunne være om fx bygningsfejl, hvor vi undersøgte det i klinikken efter undervisningen for dermed at lære forskellen på teorien og virkeligheden.”
Fra problem til løsning
Under studiet er der i alt 18 måneders praktik, hvor Marie-Louise var ved Synoptik i Randers Storcenter. Det er også ved Synoptik, hun har arbejde i dag og tager synsprøver, tilpasser kontaktlinser, sidder på brille-værksted og har almindelig kundekontakt i butikken.
”Det er rigtig fedt at følge en kunde, fra han kommer ind ad døren med et problem, over til synsprøven, hvor vi måske finder løsningen, finde de nye briller og udlevere dem til kunden, der bliver glad. Det er det bedste ved jobbet,” siger Marie-Louise Frimann Jensen og tilføjer, at butiksarbejdstider og weekendarbejde er noget, man hurtigt vænner sig til allerede under studiet.
Oplevelsen med bedstefaren, der endelig kunne se sine børnebørn for første gang, havde Marie-Louise Frimann Jensen dog ikke i Randers, men i Ghana i Afrika, hvor hun var nede sammen med Synoptik.
”Han havde +8 på begge øjne, og andre havde -7, så der kunne jeg virkelig gøre en forskel. Folk sad i meterlange køer fra morgenstunden for at få en synsprøve og et par aflagte briller, der var samlet ind. Hvis jeg kunne komme afsted igen, ville jeg det, for det var en vild oplevelse,” slutter Marie-Louise Frimann Jensen med et smil.