Del siden
 
       

Rosa vil være administrationsøkonom

Med to små børn og en mand er Rosa Laugesen nødt til at være godt organiseret for at få hverdagen til at gå op. Nu har hun søgt ind på administrationsøkonomuddannelsen på Dania i Horsens, så hun også kan bruge sit organisations-talent professionelt
Artiklen fortsætter under billedet
2024-04-15
Erhvervsakademi Dania
https://eadania.dk/nyheder-og-presse/nyheder/rosa-vil-vaere-administrationsoekonom/

Rosa Laugesen har både været forbi pædagoguddannelsen og har arbejdet hjemmeplejen i Horsens og det har gjort hende bevidst om, at hun er god til at holde styr på tingene. Derfor har det været et valg lige til højrebenet, at hun nu har valgt at søge ind på administrations-økonomuddannelsen:

”Først og fremmest er det er en uddannelse, der åbner mange muligheder, og det er afgørende for mig. Men det er også vigtigt, at uddannelsen giver mig nogle værktøjer i forhold til at være projektleder og koordinere, for det kan jeg rigtig godt lide”, siger 28-årige Rosa Laugesen og forklarer videre:

”Samtidig er uddannelsen til administrationsøkonom på kun to år en overskuelig uddannelse. Her får jeg mulighed for at specialisere mig i forhold til mine interesser, og jeg vil gerne kvalificere mig til et job, hvor jeg får en stor kontaktflade til samarbejdspartnere, kunder og kolleger”.

Jeg vil gerne kvalificere mig til et job, hvor jeg får en stor kontaktflade til samarbejdspartnere, kunder og kolleger.

Rosa Laugesen

Glæder sig til nyt og lækkert studiemiljø
Før Rosa Laugesen valgte at søge ind på administrationsøkonom-uddannelsen fik hun en grundig snak med Danias studievejleder:

”Studievejlederen var god til at fortælle om uddannelsen. Og en af de ting, der var med til at overbevise mig er, at der på uddannelsen er en kombination mellem klasseundervisning og case-arbejde. Det er nemlig en god måde for mig at lære på, og så glæder jeg mig bare til at blive en del af et nyt og lækkert studiemiljø på Campus Horsens, hvor der er mange studerende samlet”.

Fakta
Navn: Rosa Laugesen
Alder: 28 år
Uddannelse: Kommende studerende på administrationsøkonomuddannelsen i Horsens
Bopæl: Bor i Lund med mand og to børn

Hjalp denne side dig?