Del siden
 
       

Sabina har valgt multimediedesigneruddannelsen for selv at sætte sit præg

23-årige Sabina Bjerggaard fra Løgstrup har allerede en travl hverdag med to børn på tre og fem år. Men efter sommerferien håber hun faktisk på at hverdagen bliver endnu travlere. Sabina har nemlig søgt ind på multimediedesigner-uddannelsen i Skive.
Artiklen fortsætter under billedet
2024-07-08
Erhvervsakademi Dania
/nyheder-og-presse/nyheder/sabina-har-valgt-multimediedesigneruddannelsen-for-selv-at-saette-sit-praeg/

Selvom hun er ung, har Sabina allerede prøvet mange ting. Hun har læst EUX, hun har arbejdet i en børnehave, i en produktionsvirksomhed og i detailbutikker. Og det har været ved at prøve ting af i praksis, at Sabina har sporet sig ind på, at det er multimediedesigneruddannelsen, der er den rigtige for hende.

Uddannelsen lød næsten for god til at være sand
Sabina havde i første omgang en lidt anden plan. For i forbindelse med at sin EUX-uddannelse, blev hun ansat hos en revisor som revisor-elev, og hun havde egentlig en forventning om, at det var revisor-vejen, hun ville forfølge:

Jeg vil gerne prøve at udfolde mig selv og sætte mit præg på tingene med design og detaljer. Og da jeg begyndte at undersøge mulighederne for at tage en uddannelse indenfor det felt, faldt jeg over multimediedesigner-uddannelsen og tænkte: Det lyder næsten for godt til at være sandt.

Sabina Bjerggaard, potentielt kommende multimediedesigner-studerende

”Jeg fandt ud af, at revisor-arbejdet blev for ensformigt for mig. Men jeg blev hurtigt opmærksom på at det, der interesserede mig mest var, når jeg fik mulighed for at lave designrettelser til de rapporter, vi arbejdede med”, forklarer Sabina Bjerggaard og siger videre:

”I revisorbranchen er der rigtig mange regler og retningslinjer, og det er der ikke noget forkert i. Jeg vil bare gerne prøve at udfolde mig selv og sætte mit præg på tingene med design og detaljer. Og da jeg begyndte at undersøge mulighederne for at tage en uddannelse indenfor det felt, faldt jeg over multimediedesigner-uddannelsen og tænkte: Det lyder næsten for godt til at være sandt”.

Praktik og samarbejdet med erhvervslivet er vigtigt
Før Sabina søgte ind på multimediedesigneruddannelsen, tog hun en grundig snak med en studievejleder på Campus Skive, for at blive skarpere på uddannelsens indhold og opbygning:

”Det er selvfølgelig vigtigt for mig, at uddannelsen giver mig mulighed for at arbejde med design og kreativitet. Men det er bestemt også vigtigt, at praktikforløbet er en integreret del af uddannelsen, og at det er en uddannelse, der arbejder tæt sammen med erhvervslivet”, fortæller Sabina Bjerggaard.

Pointen er, at Sabina lærer bedst, når hun ’får tingene mellem hænderne’, og hun arbejder med opgaver, der giver mening for hende. Det er hun meget bevidst om”.

Lille eller selvstændig virksomhed
Sabina ved endnu ikke om hun bliver optaget på multimediedesigneruddannelsen, men hun har allerede en god idé om, hvordan drømmejobbet som dimittend ser ud:

”Jeg kunne godt tænke mig enten at arbejde i en lille virksomhed med fokus på grafisk design, eller at starte som selvstændig, så jeg lærer alle de forskellige arbejdsopgaver i branchen at kende”, drømmer Sabina Bjerggaard og runder af med et lille smil:

Jeg kunne godt tænke mig enten at arbejde i en lille virksomhed med fokus på grafisk design, eller at starte som selvstændig, så jeg lærer alle de forskellige arbejdsopgaver i branchen at kende.

Sabina Bjerggaard, potentielt kommende multimediedesigner-studerende

”Alting er blevet så digitalt i dag. Men jeg kunne altså også godt tænke mig at arbejde med fysiske produkter og gøre dem vedkommende og interessante med mit design”.

Sabina får, sammen med alle de andre ansøgere gennem kvote 1 og kvote 2, svar på, om hun er kommet ind på multimediedesigner-uddannelsen den 26. juli kl. 00.01.

Hjalp denne side dig?