Del siden
 
       
 

Leisure management

Fakta

Titel

Den merkantile diplomuddannelse med retning i Leisure management

Type

Deltidsuddannelse

Længde

Fleksibel varighed (ca. 3 år)

Uddannelsens niveau

Svarer til en bacheloruddannelse

Omfang

60 ECTS-point

Mere information

Se studieordning

Uddannelsen helt kort

Diplomuddannelsen i Leisure management er en deltidsuddannelse med fokus på brancherne event, turisme, kunst, kultur, sport, hotel og restauration.

Du opnår en bred viden om professionel drift og udvikling af brancherne, som åbner døre for en spændende karriere både i det private erhvervsliv, den offentlige sektor og blandt frivillige og almennyttige organisationer. 

Diplomuddannelsen i Leisure management er relevant for dig, der allerede arbejder som serviceøkonom eller på anden vis er ansvarlig for opgaver i oplevelsesindustrien som hotelmanager, eventmanager eller festivalkoordinator og ønsker at styrke dine kompetencer og karrieremuligheder i fremtiden.

 

Du lærer blandt andet at:

  • udvikle relevante servicedesign med afsæt i den optimale kunderejse
  • sikre forretningsudvikling og økonomi i oplevelsesevents
  • lede og facilitere større tiltag i oplevelsesindustrien

 

Fleksibel efteruddannelse

Diplomuddannelsen i Leisure management er fleksibel, så den passer til dig og din virksomhed eller arbejdsgiver. 

Du bestemmer selv, om du vil læse en fuld diplomuddannelse eller blot et enkelt modul eller to. Og du kan altid vælge mere til senere, hvis du får behov for yderligere kompetencer i forhold til at udvikle dit job og din virksomhed.

Du bestemmer også selv, hvilken rækkefølge du ønsker at læse modulerne. Dog kan du først gå i gang med dit afgangsprojekt, når du har bestået alle obligatoriske og valgfrie moduler.

Obligatoriske moduler

På alle retninger under den merkantile diplomuddannelse er modulerne forretningsforståelse og projektledelse obligatoriske. 

Disse to moduler giver dig en overordnet forståelse af virksomhedens interne og eksterne forhold og gør dig i stand til at analysere og vurdere en virksomheds økonomiske og finansielle grundlag.

Dertil får du kompetencerne til at lede et projekt med alle de særlige strukturelle og relationelle vilkår, der kendetegner projekter. 

De to obligatoriske moduler udgør 15 ECTS-point.

  • Forretningsforståelse - 10 ECTS-point

    I dette diplomfag lærer du at udarbejde analyser af virksomhedens strategi og forretningsmodel. Du lærer også at vurdere analyserne i sammenspil med virksomhedens økonomi. 

    Desuden lærer du om modeller og metoder til at analysere virksomhedens omgivelser herunder konkurrencemæssige forhold samt ressourcer og kompetencer. 

    Når du har gennemført dette modul, kan du arbejde udviklingsorienteret med:

    • Omverdensanalyse
    • Konkurrentanalyse
    • Forretningsmodeller
    • Strategivalg
    • Analyse af virksomhedens økonomiske nøgletal
  • Projektledelse - 5 ECTS-point

    Med modulet projektledelse får du viden, færdigheder og kompetencer til at varetage opgaven som leder af projekter. Du lærer de grundlæggende teorier, begreber og metoder inden for projektledelse, sådan at du kan anvende dem i praksis. 

    Desuden får du kompetencerne til at lede projekter i forhold til virksomhedens eller organisationens mål, drift og økonomi samt at udvikle din egen praksis i forbindelse med projektledelse.
     

    Når du har gennemført dette modul, kan du arbejde med:

    • Projektledelsesværktøjer
    • Kommunikationsstrategi- og planer
    • Projektstyring og opfølgning

Retningsspecifikke moduler

På den merkantile diplom uddannelse med retning i Leisure management er der en række obligatoriske moduler, som du skal igennem i løbet af din uddannelse.

Indholdet i fagene er nøje udvalgt og tilpasset i samarbejde med erhvervslivet og andre interessenter, så indholdet svarer til det, der efterspørges i erhvervslivet.

De obligatoriske fag udgør 20 ECTS-point. Du behøver ikke læse fagene i rækkefølge, og du kan også læse et valgfrit fag, før du har læst alle de obligatoriske moduler. Alle obligatoriske og valgfrie fag skal være bestået, inden du kan gå i gang med afgangsprojektet. 

  • Service- og oplevelsesdesign - 10 ECTS-point

    I dette fag får du en dybere forståelse af elementerne i den gode kundeoplevelse og udarbejdelse af stærke servicestrategier. En viden du kan bruge til at finde relevante løsningsmodeller for kunderne.

    Du får desuden indsigt i brugen af blandt andet service design thinking, kunderejsen, ny teknologi og digitalisering, som du kan transformere til brug i praksis.

    I faget arbejder du med at analysere, kortlægge, konceptudvikle, optimere og evaluere servicestrategier og kundeoplevelser. Vi arbejder med teorierne bag oplevelsesøkonomien, og hvorledes disse kan implementeres i praksis for at styrke din virksomhed.

    Når du har gennemført dette modul, kan du arbejde med:

    • Udvikling af service- og oplevelsesdesign,
    • Service design thinking
    • Off-brand og on-brand services
    • Frontstage og backstage-aktiviteter
    • Kontaktpunkter, kunderejse og service blueprint
    • Segmentering, prissætning og revenue management.
    • Teknologiens og digitaliseringens betydning for design af serviceydelser og oplevelser.
  • Oplevelsesledelse - 5 ECTS-point

    I dette fag udvikler du en forståelse for at lede og forretningsudvikle virksomheder og organisationer inden for oplevelsesøkonomien.

    Du får indsigt i de særlige udfordringer og potentialer, der findes i leisurebranchen herunder kommunikationen med f.eks. frivillige i branchen.

    I faget arbejder du med at analysere, vurdere og indgå i de ledelses- og forretningsmæssige udfordringer i branchen med fokus på blandt andet ledelse og HR, innovation og forretningsudvikling samt projektorganisering.

     

    Når du har gennemført dette modul, kan du arbejde med:

    • Ledelse og HR i leisurebranchen
    • Innovation og forretningsudvikling i leisurebranchen
    • Produktion af oplevelser og oplevelsesbaseret kommunikation
    • Projektorganisering
    • Frivilligledelse
  • Salg og marketing i leisureindustrien - 5 ECTS-point

    I dette fag bliver du klædt på til at udarbejde en effektiv salgs- og markedsføringsindsats på leisureområdet gennem viden om forbrugeradfærd og markedskommunikation.

    Du får desuden indsigt i kunders/brugeres behov og deres adfærd og beslutningsprocesser i en leisurekontekst. Dertil kommer, at du får indsigt i jura med relevans for dit arbejde med salg og marketing inden for digitale og sociale medier, events, sponsorater samt E-handel.

    Når du har gennemført dette fag, kan du arbejde med:

    • Integreret markedskommunikation i leisureindustrien
    • Kommunikationsstrategi og markedsføringsplan
    • Segmentering og forbrugeradfærd i forbindelse med leisuretilbud
    • Digital markedsføring, E-handel, sponsorater og events som salgs- og markedsføringsværktøjer

Valgfag

Inden for Leisure Management er der udvalgt nogle specifikke og aktuelle valgfag, som du kan læse en beskrivelse af herunder.

Du har dog mange flere muligheder, idet du også kan vælge at læse et valgfag fra en af de øvrige retninger under den merkantile diplomuddannelse. Det giver dig frihed til at præge din efteruddannelse i præcis den retning, som vil gavne din karriere eller din arbejdsgivers forretning bedst muligt. 

Valgfrie moduler inden for Leisure Management

  • Eventledelse - 5 ECTS-point

    I dette fag udvikler du en forståelse for at designe, gennemføre og evaluere professionelle events. Desuden bliver du klædt på til at organisere og lede projektdeltagere internt i organisation samt eksternt i forhold til tværgående samarbejder.

    Du arbejder med løsninger inden for eventdesign og eventledelse, herunder fastsættelse af målsætninger, vurdering af eventens ressourcer samt økonomiske eller andre værdiskabende effekter.

    Når du har gennemført dette fag, kan du arbejde med:

    • Eventens væsentlige rolle i oplevelsesøkonomien, herunder arbejdet med andre projektdeltagere
    • Eventdesign og evaluering
    • Eventledelse og risikovurdering
    • Eventøkonomi
    • Teknologiens og digitaliseringens betydning for eventindustrien
  • Entreprenant mindset i leisureindustrien - 5 ECTS-point

    I dette fag får du en forståelse for innovationsprocesser i forretningsudvikling. Dertil bliver du klædt på til at præsentere og vurdere nye forretningsområder, forretningsideer og forretningsmodeller som entreprenør eller intraprenør.

    Du kan bruge værktøjerne i din egen forretning til at udvikle tiltag, som understøtter den forretningsmæssige strategi.

    Desuden får du en dybere indsigt i relevante data til gennemførelse af analyser inden et projekt eller forretningside udvikles til forskellige målgrupper.

    Når du har gennemført dette fag, kan du arbejde med:

    • Entreprenørskab og intraprenørskab
    • Forretningsidé og forretningsmodeller
    • Segmentering
    • Visualisering, validering og pitch
    • Feasibility-analyse

Du kan også vælge et valgfag fra en af de øvrige retninger under den merkantile diplomuddannelse

Afgangsprojekt i Leisure Management

  • Afsluttende projekt i Leisure management

    Det afsluttende projekt giver dig mulighed for at afprøve de kompetencer og færdigheder, som du har opnået i løbet af uddannelsen. Du arbejder med din egen valgte problemstilling inden for Leisure management. 

    Afgangsprojektet tager udgangspunkt i en praksisnær problemstilling i en relevant virksomhed og gennemføres som en vekselvirkning mellem undervisning, vejledning og selvstudium.

    Du får mulighed for at arbejde metodisk med et projekt og anvende de mest centrale og væsentlige begreber og modeller inden for de retningsspecifikke fag og koble dem til praksis.

    Afgangsprojektet udgør 15 ECTS-point.

Planlagte hold og tilmelding

Der er desværre ikke nogle aktuelle hold i dette fag

Men vi kan give dig besked, når der kommer nye hold

Mere information og kontakt

Studiesekretær
Dania Erhverv
Chefkonsulent
Dania Erhverv

Den merkantile diplomuddannelse

Diplomuddannelsen i Leisure Management er én af flere retninger inden for den merkantile diplomuddannelse

Hos Erhvervsakademi Dania udbyder vi ikke altid alle uddannelsesretningerne. Vores aktuelle udbud på tværs af hele den merkantile diplomuddannelse kan du se herunder. Er du interesseret i andet udbud, er du velkommen til at kontakte os

Vi skræddersyer gerne forløb, hvis der er et særligt ønske i din virksomhed. 

Bæredygtige forretningsmodeller

Den merkantile diplomuddannelse
Silkeborg
Dagundervisning
09:00-15:30
Start:
25.02.2025

>
Slut:
06.05.2025
Tilmeld

8500 kr

Mødedatoer:

25.02 + 11.03 + 25.03 + 08.04

Eksamen:

Mundtlig

Tilmeldingsfrist:

04.02.2025
Kontakt Britt Lundgaard Carlsen med praktiske spørgsmål Eller
kontakt Pernille Lindkvist Malloul med fagligt relaterede spørgsmål

Praktiske oplysninger

  • Adgangskrav

    For at blive optaget på en diplomuddannelse eller enkeltfag herunder kræves en af følgende:

    • en relevant kort videregående uddannelse (se studieordning for specifikationer)

    Derudover kræves minimum to års relevant erhvervserfaring, der er opnået efter adgangsgivende uddannelse.

    Der kan i enkelte tilfælde gives kompensation for ikke at opfylde de formelle adgangskrav - herunder kravet om at erhvervserfaringen er opnået efter adgangsgivende eksamen. Det kan kun ske i de tilfælde, hvor Erhvervsakademi Dania ud fra en konkret og individuel vurdering skønner, at du har forudsætninger, som svarer til adgangskravene.

    Eventuelle øvrige fagspecifikke adgangskrav, som eksempelvis krav om at læse fag i en obligatorisk bestemt rækkefølge, vil fremgå ovenfor og af studieordningen.

     

  • Økonomi og tilmelding

    Prisen fremgår ved tilmelding. Tilmeldingen er bindende og afregningen skal ske ved holdets start – også selvom du måtte springe fra før eller undervejs. Bliver forløbet mod forventning ikke oprettet, skal du selvfølgelig ikke betale.

    Med mindre andet er nævnt skal du oveni prisen beregne udgifter til undervisningsmateriale svarende til 500-800 kroner pr. fag.

    Er du ledig skal du ved tilmelding kontakte en studiesekretær i Dania Erhverv (se nedenfor)

  • Info til ledige

    I udgangspunktet kan du som ledig deltage i alle akademifag under forudsætning af, at du i øvrigt opfylder adgangskravene. Der er ingen begrænsninger fra Erhvervsakademi Danias side i forhold til om du som ledig kan læse et modul eller akademiuddannelse hos os.

    Du kan læse mere om dine muligheder som ledig her

  • Tilskudsmuligheder

    Der er ofte forskellige og gode tilskudsmuligheder du kan søge i forhold til at få dækket dele eller hele deltagergebyret. Det kan være kompetencefonde, din fagforening eller andet. Nogle arbejdsgivere betaler også for deres medarbejderes efteruddannelse.

    Er du ansat i staten har du mulighed for at søge tilskud i statens kompetencefond.

    Mange kan også søge om op til 10.000 kroner i omstillingsfonden pr. år. 

  • Eksamen

    Alle fag afsluttes med en skriftlig eller mundtlig eksamen. Du kan se, hvilken eksamensform det enkelte fag har i studieordningen.

    Du vil automatisk blive tilmeldt eksamen på faget. Du kan læse mere om reglerne for eksamen i eksamensreglementet.

    Du har som udgangspunkt 3 forsøg til at bestå en eksamen, og ønsker du et evt. 4. forsøg, skal du søge dispensation om det.

    Når du har betalt deltagergebyret til et fag, har du samtidig betalt for op til 3 eksamensforsøg hvis nødvendigt. Hvis du ikke deltager i den planlagte eksamen for faget, har du automatisk brugt ét forsøg og har dermed kun 2 tilbage.

    Har du ikke mulighed for at deltage i den planlagte eksamen pga. sygdom, skal du kontakte os hurtigst muligt og senest samme dag som selve eksamen. Vær opmærksom på at du kan blive bedt om at aflevere en lægeerklæring, hvis det ikke skal tælle som et forsøg. Du kan kun gå til en ny eksamen, såfremt du ikke består eller ikke deltog i den oprindelige eksamen.

    Hvis du skal til eksamen på et andet tidspunkt end den dag, der er planlagt på faget, skal du være opmærksom på, at eksamen kan blive afholdt et andet sted end oprindeligt, og at næste eksamensmulighed afhænger af gennemførelse af faget på et senere tidspunkt.

    Efter bestået eksamen får du tilsendt et officielt eksamensbevis til digital post.

Hjalp denne side dig?