Del siden
 
       
 

Property and Asset Management

Forvaltning af fast ejendom

Fakta

Titel

Den merkantile diplomuddannelse med retning i Property and Asset Management/Forvaltning af fast ejendom

Type

Deltidsuddannelse

Længde

Fleksibel varighed (ca. 3 år)

Uddannelsens niveau

Svarer til en bacheloruddannelse

Omfang

60 ECTS-point

Mere information

Se studieordning

Uddannelsen helt kort

Diplomuddannelsen i Property and Asset Management er en deltidsuddannelse, hvor omdrejningspunktet er forvaltning af fast ejendom. 

På uddannelsen får du et bredt kendskab til hele ejendommens livscyklus – lige fra køb og salg til drift, vedligehold, optimering og udvikling.  

Uddannelsen henvender sig til et bredt udsnit af ansatte i ejendomsbranchen fx ejendomsadministratorer, som har behov for efteruddannelse, asset managers, investment managers, ejendomsudviklere og andre som beskæftiger sig med fast ejendom.

Du lærer blandt andet at:

  • Identificere relevante økonomiske, juridiske samt markeds-, styrings- og ledel­sesmæssige problemstillinger
  • løse komplekse og ud­viklingsorienterede arbejdsopgaver inden for de ejendomsbranchen rådgivningsopgaver
  • udvikle egen praksis inden for ejendomsbranchens opgaver ift. håndtering af Property & Asset Management.

Fleksibel efteruddannelse

Diplomuddannelsen i Property and Asset Management er fleksibel, så den passer til dig og din virksomhed eller arbejdsgiver. 

Du bestemmer selv, om du vil læse en fuld diplomuddannelse eller blot et enkelt modul eller to. Og du kan altid vælge mere til senere, hvis du får behov for yderligere kompetencer i forhold til at udvikle dit job og din virksomhed.

Du bestemmer også selv, hvilken rækkefølge du ønsker at læse modulerne. Dog kan du først gå i gang med dit afgangsprojekt, når du har bestået alle obligatoriske og valgfrie moduler.

Obligatoriske moduler

På alle retninger under den merkantile diplomuddannelse er modulerne forretningsforståelse og projektledelse obligatoriske. 

Disse to moduler giver dig en overordnet forståelse af virksomhedens interne og eksterne forhold og gør dig i stand til at analysere og vurdere en virksomheds økonomiske og finansielle grundlag.

Dertil får du kompetencerne til at lede et projekt med alle de særlige strukturelle og relationelle vilkår, der kendetegner projekter. 

De to obligatoriske moduler udgør 15 ECTS-point.

  • Forretningsforståelse - 10 ECTS-point

    I dette diplomfag lærer du at udarbejde analyser af virksomhedens strategi og forretningsmodel. Du lærer også at vurdere analyserne i sammenspil med virksomhedens økonomi. 

    Desuden lærer du om modeller og metoder til at analysere virksomhedens omgivelser herunder konkurrencemæssige forhold samt ressourcer og kompetencer. 

    Når du har gennemført dette modul, kan du arbejde udviklingsorienteret med

    • Omverdensanalyse
    • Konkurrentanalyse
    • Forretningsmodeller
    • Strategivalg
    • Analyse af virksomhedens økonomiske nøgletal
  • Projektledelse - 5 ECTS-point

    Med modulet projektledelse får du viden, færdigheder og kompetencer til at varetage opgaven som leder af projekter. Du lærer de grundlæggende teorier, begreber og metoder inden for projektledelse, sådan at du kan anvende dem i praksis. 

    Desuden får du kompetencerne til at lede projekter i forhold til virksomhedens eller organisationens mål, drift og økonomi samt at udvikle din egen praksis i forbindelse med projektledelse.
     

    Når du har gennemført dette modul, kan du arbejde med

    • Projektledelsesværktøjer
    • Kommunikationsstrategi- og planer
    • Projektstyring og opfølgning

Retningsspecifikke moduler

På den merkantile diplom uddannelse med retning i Property and Asset Management er der en række obligatoriske moduler, som du skal igennem i løbet af din uddannelse.

Indholdet i fagene er nøje udvalgt og tilpasset i samarbejde med erhvervslivet og andre interessenter, så indholdet svarer til det, der efterspørges i erhvervslivet.

De obligatoriske fag udgør 20 ECTS-point. Du behøver ikke læse fagene i rækkefølge, og du kan også læse et valgfrit fag, før du har læst alle de obligatoriske moduler. Alle obligatoriske og valgfrie fag skal være bestået, inden du kan gå i gang med afgangsprojektet. 

  • Ejendomshandel og forvaltning - 5 ECTS-point

    På faget her får du en anvendelsesorienterede forståelse af hvilke aspekter der er relevante i relation af køb, forvaltning og salg af investeringsejendomme. Du får en forståelse både af de juridiske, tekniske og økonomiske elementer af en handel.

    Du kommer til at arbejde med ejendomsejers lovkrav, forsikring, vedligeholdelse, herunder lovpligtige eftersyn, energimærkning, regnskabsaflæggelse, officielle registre, Due Diligence, commerciel, juridisk, finansiel, teknisk, miljø, ejendoms- vs Selskabshandler, refusionsopgørelse, skatteforhold, moms, aftaledokumenter og processer, herunder tinglysning mv., stiftelse af andelsboligforeninger (meget overordnet, tilbudspligt, lån mv.), ejendomsstrategi og kontraktindgåelse med eksterne leverandører.

    Når du har gennemført forløbet kan du

    • Vurdere praktiske og teoretiske problemstillinger samt begrunde og vælge relevante løsningsmodeller ift. køb, forvaltning og salg af investeringsejendomme
    • Bidrage med input til udarbejdelse og implementering af handlingsplaner for ejendomme
    • Koordinere og gennemføre af lejemålsfraflytninger, herunder vurdering af lejers retableringsforpligtelse
    • Håndtere monitorering af lejere med henblik på at følge deres økonomiske situation til brug for løbende lejer-/risikoanalyse
    • Udarbejde og følge op på vedligeholdelsesplaner
    • Identificere og vurdere drift- og omkostningsoptimeringer samt andre optimeringspotentialer
    • Selvstændigt håndterer budgetlægning og -opfølgning, likviditetsstyring og planlægning på ejendomsniveau
    • Bidrage med input til rapportering til investorer, finansieringsinstitutioner og andre relevante samarbejdspartnere
    • Risikovurdere indholdet i ejendomsrelaterede dokumenter ifm. en due diligence
    • Bidrage til udarbejdelse af udlejningsstrategier, herunder vurdering af evt. opdelingsmuligheder, istandsættelsesbehov, udbudsleje, lejermålgruppe mv. for tomgangslejemål
    • Håndtere forsikringssager
    • Repræsentere ejendomsejer ved møder i eventuelle ejer-/grundejerforeninger
  • Regulering og administration af bolig- og erhvervslejemål - 5 ECTS-point

    På dette fag lærer du at tilegne dig viden, færdigheder og kompetencer til at administrere erhvervs- og boliglejemål og kunne yde kunderådgivning herom. Faget tager sit afsæt i både den gamle og nye boligmasse. 

    Du kommer til at arbejde med udfærdigelse og indgåelse af lejekontrakter (herunder paradigmer for boliglejekontrakter i kontekst af en konkret ejendom og dennes karakteristika, erhvervslejekontrakter herunder lager, detail, kontor mv., aftale om leje af opbevaringsrum og aftale om leje af parkeringsplads), fastsættelse og regulering af leje, GI og hensættelser til § 18 og 18b, betalingsmisligholdelse og tvister, tilbudspligt, arealbekendtgørelse og BBR og ejendomme med særlige egenskaber.

    Når du har gennemført forløbet, kan du

    • Vurdere, begrunde og præsentere relevante tiltag for en konkret udlejningsejendom i kontekst af ejendomsejers strategi for ejendommens drift og udvikling
    • Yde relevant og konkret kundeservice og indgå i et samarbejde med ejendommens ejer om udvikling af ejendommen
    • Løse administrationsopgaver i kontekst af udlejningsejendommens egenskaber og karakteristika
    • Forhandle og lave paradigmer for lejekontrakter med udgangspunkt i en analyse af det pågældende lejemål eller den pågældende ejendom
    • Analysere og vurdere muligheder for forhandling og forlig i forbindelse med lejevarsling samt begrunde og vælge relevante løsninger
    • Vurdere tvist- og konflikthåndteringsmuligheder mellem udlejer og lejer samt begrunde og vælge relevante løsningsmuligheder
    • Formidle faglige problemstillinger og løsningstiltag til samarbejdspartnere og andre interessenter
    • Håndtere komplekse drifts- og udviklingsorienterede tiltag i administrationen af bolig- og erhvervslejemål
    • Rådgive om optimeringsmuligheder i kontekst af ejendomstype og strategi.
    • Opnå indsigt i relaterede retsområder i forbindelse med drift af ejendommen herunder processen for betalingsmisligholdelse.
    • Selvstændigt indgå i fagligt og tværfagligt samarbejde og påtage sig ansvar inden for rammerne af en professionel etik
    • Yde relevant, konkret og specialiseret kunderådgivning.
  • Bogføring og regnskab i ejendomsselskaber - 5 ECTS-point

    På dette fag får du en udviklingsorienteret viden om målings- og indberetningsmetode, periodiseringsregler samt analyse af økonomiske transaktioner i ejendomsselskaber og kunne rådgive om disse.

    Du kommer til  at arbejde med udarbejdelse af drifts- og likviditetsbudgetter samt skatteregnskab for udlejningsejendomme og kunne rådgive herom, god projektstyring og rådgivning om udarbejdelse af årsrapporter, nøgletal og analyse, afkastmetoden med værdiregulering over resultatopgørelsen, ejendomskontering og løbende kontrol med bogføring – nyt, bogføring ved frivillig momsregistrering, skatte- og momsmæssige forhold i relation til udlejning af fast ejendom og bogføring af indvendig og udvendig vedligeholdelse

    Når du har gennemført forløbet, kan du

    • Bogføre, udarbejde regnskaber og årsrapporter samt værdiansætte ejendomme i henhold til gældende lovgivning
    • Føre løbende kontrol ved bogføring
    • Udarbejde drifts- og likviditetsbudgetter
    • Anvende regnskabs- og skattetekniske redskaber vedrørende afskrivninger, fradragsberettigede omkostninger og skattepligtig indkomst samt føre afregning med SKAT
    • Vurdere, hvorvidt den skattepligtige indkomst lever op til skattelovgivningen og de skattemæssige regler samt begrunde og vælge relevante løsningsmodeller
    • Vurdere, hvorvidt en årsrapport lever op til bogføring- og årsregnskabsloven samt begrunde og vælge relevante løsningsmodeller
    • Formidle bogføring- og regnskabsmæssige problemstillinger og løsninger til relevante samarbejdspartner, herunder Grundejerens Investeringsfond
    • Varetage den daglige bogføring, afstemning af ejendomsregnskaber samt andre regnskabsmæssige funktioner, der optræder i forbindelse med administration af ejendomme og i rådgivningen af disse
    • Indgå i fagligt og tværfagligt samarbejde omkring bogføring og regnskab for ejendomsselskaber og kunne påtage sig ansvar inden for rammerne af en professionel etik

Valgfag

Inden for Property and Asset Management er der udvalgt nogle specifikke og aktuelle valgfag, som du kan læse en beskrivelse af herunder.

Du har dog mange flere muligheder, idet du også kan vælge at læse et valgfag fra en af de øvrige retninger under den merkantile diplomuddannelse. Det giver dig frihed til at præge din efteruddannelse i præcis den retning, som vil gavne din karriere eller din arbejdsgivers forretning bedst muligt. 

Valgfrie moduler inden for Property and Asset Management

  • Makroøkonomi og ejendomme - 5 ECTS-point

    Diplomfaget makroøkonomi og ejendomme giver dig viden om de makroøkonomiske sammenhænge og samspillet mellem disse. Du får færdigheder til at analysere den økonomiske politiks muligheder og begrænsninger i relevante makroøkonomiske modeller.

    Desuden får du en introduktion til økonomiske data og udvikler kompetencer til at fortolke og anvende disse data i sammenhæng med økonomisk teori og anden relevant teori, og du får et overblik over vigtige økonomisk politiske institutionelle forhold.

    Du kommer blandt andet til at arbejde med nationalregnskabet og indkomstdannelsen, økonomisk politik, løn- og pristilpasning, inflation og arbejdsløshed, ejendomsmarkedet og økonomisk vækst.

    Når du har gennemført faget, kan du

    • Rådgive om makroøkonomiske sammenhænge i relation til ejendomsmarkedet
    • Vurdere sammenspillet mellem makroøkonomiske aspekter og de enkelte faktorers indbyrdes påvirkning
    • Udvikle egen praksis ift. analyse, vurdering og refleksion over økonomiske data og anvende disse i en sammenhæng med teori og dermed sikre overblik over vigtige økonomisk politiske institutionelle forhold.
  • Andelsbolig og ejerforeninger - 5 ECTS-point

    I dette fag får du viden om andelsboligforenings- og ejerlejlighedsloven og den øvrige lovgivning, der knytter sig til ejendomsadministration af andelsboligforeninger, og du ved hvornår en foreningsejendom er skattepligtig herunder reglerne om udskudsfremførelse og opgørelse af ejendomsavance i en andelsboligforening.

    Du kommer til at arbejde med lovgivningen, retspraksis og vedtægter, der har betydning ved administration af andelsbolig- og ejerforeninger. Og du lærer om processer og sagsgange i administration af andelsbolig- og ejerforeninger.

    Når du har gennemført faget kan du

    • Håndtere spørgsmål om anvendelsen af den eksklusive brugsret i andelsboligforeningen, herunder krav om bopælspligt og fremleje på baggrund af foreningens vedtægter
    • Håndtere problemstillinger inden for administrationen af andelsbolig- og ejerforeninger
    • Selvstændigt indgå i samarbejde med bestyrelsen for andelsboliger- og ejerforeninger og påtage sig ansvar inden for rammerne af en professionel etik.
    • Kunne udvikle din egen praksis inden for administration af ejer- og andelsboligforeninger samt rådgivning af bestyrelserne i disse
    • Rådgive bestyrelser og andre interessenter i relation til andelsbolig- og ejerforeninger.
  • Renoveringsprojekter og nybyggeri - 5 ECTS-point

    På dette fag kommer du til at arbejde med at styre renoverings- og nybyggeriprojekter fra start til slut og kunne rådgive omkring disse.

    Du kommer til at arbejde med værktøjer til planlægning og styring af udførelsesprojekter fra opstart til juridisk aflevering og nedlukning, leveranceplanlægning og logistik, budgettering og rapportering, god kunderådgivning i forbindelse med renoverings- og byggeprojektet med fokus på interessenter, budgetplanlægning og –styring, fokus på den gode kundeoplevelser med kunden i centrum ift. kundebehov, bygningsreglementet på grundlæggende niveau, bæredygtighed, energimærkning, certificering, håndtering af miljøfarlige stoffer og naboret og håndtering af naboskader

    Når du har gennemført modulet, kan du

    • Udvælge placeringer og materialer
    • Sammensætte et estimat for et byggeprojekt med valg af relevante enhedspriser og byggeparametre
    • Forberede, planlægge og gennemføre renoveringsprojekter og mindre nybyggeriprojekter
    • Vurdere specifikke investeringsforslag fra fx energimærker samt begrunde og vælge den relevante løsning
    • Vurdere mulighederne i forhold til, hvorledes en ejendomsportefølje kan drifts- og værdioptimeres samt begrunde og vælge relevante løsninger
    • Koordinere og formilde mellem eksterne samarbejdspartnere (arkitekter, ingeniører, myndigheder m.fl.)
    • Drøfte udfordringer og løsninger vedrørende design, funktionalitet og brugeranvendelse med andre fagfolk
    • Rådgive om betydningen af certificerede og bæredygtige ejendomme
    • Håndtere styring fra start til slut af renoverings- og mindre nybyggeriprojekter samt delprojekter i et større udførelsesprojekt
    • Håndtere juridiske spørgsmål i forbindelse med udførelsesprojekter
    • Indgå i fagligt og tværfagligt samarbejde i forbindelse med både større og mindre renoverings- og nybyggeriprojekter, herunder påtage sig ansvar inden for rammerne af en professionel etik.
  • Kundeindsigter, trends og tendenser - 5 ECTS-point

    Der er information om dette fag på vej. 

Du kan også vælge et valgfag fra en af de øvrige retninger under den merkantile diplomuddannelse

Afgangsprojekt i Property and Asset Management

  • Afsluttende projekt i Property and Asset Management

    Det afsluttende projekt giver dig mulighed for at afprøve de kompetencer og færdigheder, som du har opnået i løbet af uddannelsen. Du arbejder med din egen valgte problemstilling inden for forvaltning af fast ejendomsret. 

    Afgangsprojektet tager udgangspunkt i en praksisnær problemstilling i en relevant virksomhed og gennemføres som en vekselvirkning mellem undervisning, vejledning og selvstudium.

    Du får mulighed for at arbejde metodisk med et projekt og anvende de mest centrale og væsentlige begreber og modeller inden for de retningsspecifikke fag og koble dem til praksis.

    Afgangsprojektet udgør 15 ECTS-point.

Planlagte hold og tilmelding

Projektledelse

Den merkantile diplomuddannelse
Randers SØ
Dagundervisning - Online
08:30-15:30
Start:
20.09.2024

>
Slut:
15.11.2024
Tilmeld

8500 kr

Mødedatoer:

20.09 + 04.10 + 25.10 + 08.11

Eksamen:

Mundtlig online med udgangspunkt i en synopsis 15.11.2024

Tilmeldingsfrist:

30.08.2024

Udover deltagerbetalingen skal der påregnes udgifter til materialer.

Kontakt Anne Møller Hansen med praktiske spørgsmål Eller
kontakt Annemette Lyngby med fagligt relaterede spørgsmål

Mere information og kontakt

Erhvervsdirektør
Erhvervsakademi Dania
Studiesekretær
Dania Erhverv

Den merkantile diplomuddannelse

Diplomuddannelsen i Property and Asset Management er én af flere retninger inden for den merkantile diplomuddannelse

Hos Erhvervsakademi Dania udbyder vi ikke altid alle uddannelsesretningerne. Vores aktuelle udbud på tværs af hele den merkantile diplomuddannelse kan du se herunder. Er du interesseret i andet udbud, er du velkommen til at kontakte os

Vi skræddersyer gerne forløb, hvis der er et særligt ønske i din virksomhed. 

Projektledelse

Den merkantile diplomuddannelse
Randers SØ
Dagundervisning - Online
08:30-15:30
Start:
20.09.2024

>
Slut:
15.11.2024
Tilmeld

8500 kr

Mødedatoer:

20.09 + 04.10 + 25.10 + 08.11

Eksamen:

Mundtlig online med udgangspunkt i en synopsis 15.11.2024

Tilmeldingsfrist:

30.08.2024

Udover deltagerbetalingen skal der påregnes udgifter til materialer.

Kontakt Anne Møller Hansen med praktiske spørgsmål Eller
kontakt Annemette Lyngby med fagligt relaterede spørgsmål

Praktiske oplysninger

  • Adgangskrav

    For at blive optaget på en diplomuddannelse eller enkeltfag herunder kræves en af følgende:

    • en relevant kort videregående uddannelse (se studieordning for specifikationer)

    Derudover kræves minimum to års relevant erhvervserfaring, der er opnået efter adgangsgivende uddannelse.

    Der kan i enkelte tilfælde gives kompensation for ikke at opfylde de formelle adgangskrav - herunder kravet om at erhvervserfaringen er opnået efter adgangsgivende eksamen. Det kan kun ske i de tilfælde, hvor Erhvervsakademi Dania ud fra en konkret og individuel vurdering skønner, at du har forudsætninger, som svarer til adgangskravene.

    Eventuelle øvrige fagspecifikke adgangskrav, som eksempelvis krav om at læse fag i en obligatorisk bestemt rækkefølge, vil fremgå ovenfor og af studieordningen.

     

  • Økonomi og tilmelding

    Prisen fremgår ved tilmelding. Tilmeldingen er bindende og afregningen skal ske ved holdets start – også selvom du måtte springe fra før eller undervejs. Bliver forløbet mod forventning ikke oprettet, skal du selvfølgelig ikke betale.

    Med mindre andet er nævnt skal du oveni prisen beregne udgifter til undervisningsmateriale svarende til 500-800 kroner pr. fag.

    Er du ledig skal du ved tilmelding kontakte en studiesekretær i Dania Erhverv (se nedenfor)

  • Info til ledige

    I udgangspunktet kan du som ledig deltage i alle akademifag under forudsætning af, at du i øvrigt opfylder adgangskravene. Der er ingen begrænsninger fra Erhvervsakademi Danias side i forhold til om du som ledig kan læse et modul eller akademiuddannelse hos os.

    Du kan læse mere om dine muligheder som ledig her

  • Tilskudsmuligheder

    Der er ofte forskellige og gode tilskudsmuligheder du kan søge i forhold til at få dækket dele eller hele deltagergebyret. Det kan være kompetencefonde, din fagforening eller andet. Nogle arbejdsgivere betaler også for deres medarbejderes efteruddannelse.

    Er du ansat i staten har du mulighed for at søge tilskud i statens kompetencefond.

    Mange kan også søge om op til 10.000 kroner i omstillingsfonden pr. år. 

  • Eksamen

    Alle fag afsluttes med en skriftlig eller mundtlig eksamen. Du kan se, hvilken eksamensform det enkelte fag har i studieordningen.

    Du vil automatisk blive tilmeldt eksamen på faget. Du kan læse mere om reglerne for eksamen i eksamensreglementet.

    Du har som udgangspunkt 3 forsøg til at bestå en eksamen, og ønsker du et evt. 4. forsøg, skal du søge dispensation om det.

    Når du har betalt deltagergebyret til et fag, har du samtidig betalt for op til 3 eksamensforsøg hvis nødvendigt. Hvis du ikke deltager i den planlagte eksamen for faget, har du automatisk brugt ét forsøg og har dermed kun 2 tilbage.

    Har du ikke mulighed for at deltage i den planlagte eksamen pga. sygdom, skal du kontakte os hurtigst muligt og senest samme dag som selve eksamen. Vær opmærksom på at du kan blive bedt om at aflevere en lægeerklæring, hvis det ikke skal tælle som et forsøg. Du kan kun gå til en ny eksamen, såfremt du ikke består eller ikke deltog i den oprindelige eksamen.

    Hvis du skal til eksamen på et andet tidspunkt end den dag, der er planlagt på faget, skal du være opmærksom på, at eksamen kan blive afholdt et andet sted end oprindeligt, og at næste eksamensmulighed afhænger af gennemførelse af faget på et senere tidspunkt.

    Efter bestået eksamen får du tilsendt et officielt eksamensbevis til digital post.

Hjalp denne side dig?