Del siden
 
       

Data analyse-studerende skal optimere for lokalt rengøringsfirma

Allerede på 2. dag er nye studerende i Viborg i gang med dataanalyse på rengøringsvirksomheden SvaneRent. Opgaven og samarbejdet begejstrer både virksomhed og studerende
Artiklen fortsætter under billedet Som ny studerende på dataanalyse er der fuld fart på fagligheden med caseopgave fra dag 2. Fra venstre er det Eva Karyo, Signe Bach og Jakob Klitgaard-Kristensen
2024-04-15
Erhvervsakademi Dania
https://eadania.dk/nyheder-og-presse/nyheder/data-analyse-studerende-skal-optimere-for-lokalt-rengoeringsfirma/

På nogle studier bruger den første uge på at lege og få nok at drikke, men på professionsbacheloren i dataanalyse i Viborg har man valgt at gribe tingene anderledes an. Allerede på anden dag af studiet er de studerende i gang med en faglig caseopgave om rengøringsvirksomheden Svanerent, der ligger i byen.

- Vi skal finde muligheder for optimering og se på både lederne, medarbejderne og kunderne. Lige nu er vi ved at indsamle data som baggrund og har mange ideer, forklarer 30-årige Jakob Klitgaard-Kristensen.

Artiklen fortsætter under billedet Jakob griner, mens han har gruppearbejde på studiet til dataanalytiker på Erhvervsakademi Dania Som ny studerende på dataanalyse er der fuld fart på fagligheden med caseopgave fra dag 2. Det passer 30-årige Jakob Klitgaard-Kristensen rigtig godt. Foto: Anne-Mette Gyldenløv, Dania

Han bor lige nu i Aarhus, men flytter inden længe til byen på grund af studiet på halvandet år på Erhvervsakademi Dania.

Frie tøjler i lokal virksomhed

Kun en kilometer væk derfra har Svanerents Lena Winsløv Lundbek gjort klar til besøg af Jakob og hans medstuderende som en del af opgaven.

- Vi vil gerne støtte lokalt og være med til at løfte studerendes viden, og så kan vi forhåbentlig også selv få noget nyt ud af det, siger Lena Winsløv Lundbek, der er content manager ved Svanerent.

Artiklen fortsætter under billedet Lena Winsløv Lundbek fra SvaneRent, som Erhvervsakademi Danias dataanalyse-studerende samarbejder med Lena Winsløv Lundbek fra SvaneRent forklarer om virksomheden til de spørgelystne studerende på dataanalyse. Foto: Anne-Mette Gyldenløv

De studerende har fået meget frie tøjler i projektet, og det er ikke tilfældigt.

- Jeg har svært ved at sætte fingeren ned og sige, at det er et bestemt område, de skal optimere. Vi er åbne for, hvad der kommer frem. Det giver de studerende frie tøjler, som forhåbentlig er en fordel for begge parter, fortæller hun, inden de spørgelystne studerende kom forbi.

Bare i gang

For Jakob Klitgaard-Kristensen er det ikke svært at finde ordene til at beskrive, hvad casearbejdet betyder for ham i stedet for mange dages navneleg.

- Det er fantastisk. Det er head-on og bare i gang med det samme. Vi har kun 1,5 år sammen og fysisk 10 dage nu, mens andre har tre års fysisk studie i en by, de ikke kender, siger han og henviser til, at meget af studiet foregår online.

Artiklen fortsætter under billedet Signe Bach (i midten) bor normalt på Vesterbro i København, men er i disse opstartsdage i Viborg, hvor hun arbejder med Jakob Klitgaard-Kristensen (til venstre) og Eva Signe Bach (i midten) bor normalt på Vesterbro i København, men er i disse opstartsdage i Viborg, hvor hun arbejder med Jakob Klitgaard-Kristensen (til venstre) og Eva Karyo (til højre). Foto: Anne-Mette Gyldenløv, Dania.

Hans gruppemakkere 30-årige Signe Bach og 32-årige Eva Karyo nikker.

- Jeg har også en anden forventning til studiet. Jeg er ældre nu, og jeg har en anden forventning og andre prioriteringer, samtidig med at vi ikke alle er tilflyttere i en ny by, fortæller Signe Bach, der til daglig bor på Vesterbro i København, men i disse dage er i Viborg til opstarten af studiet.

Løbende skal de studerende nemlig mødes på Erhvervsakademi Dania til bl.a. casearbejde.

De studerende slipper heller ikke helt for teambuilding, hygge og konflikthåndtering, som er på programmet i morgen.

Hjalp denne side dig?