Del siden
 
       

”Det, jeg lærte, kunne jeg bruge med det samme i min dagligdag”

Uddannelsen til el-installatør på deltid har givet Martin Meldgaard Christensen en højere faglighed uden at føle, han gik ned i løn
Artiklen fortsætter under billedet Martin Meldgaard Christensen smiler under dimissionen som el-installatør på Erhvervsakademi Dania
2024-04-15
Erhvervsakademi Dania
https://eadania.dk/nyheder-og-presse/nyheder/det-jeg-laerte-kunne-jeg-bruge-med-det-samme-i-min-dagligdag/

Forleden fik tre elektrikere ny titel og kan nu kalde sig el-installatører. De har taget uddannelsen på deltid, mens de arbejdede.

Selvom det har været to hårde år med både arbejde og studie, fortryder 24-årige Martin Meldgaard Christensen ikke et sekund, at han valgte den vej.

Hvis nogen spørger mig, om jeg vil anbefale det, så siger jeg ja! Helt sikkert ja!

Martin Meldgaard Christensen, nyuddannet el-installatør

- Jeg trives i at have travlt og lære nyt, og det, jeg lærte på uddannelsen, kunne jeg med det samme bruge i min dagligdag. Nogle vælger uddannelsen for at starte deres eget. Jeg brænder ikke for at blive selvstændig, men jeg synes, det er rart at have den viden, der skal til for at lave et godt stykke arbejde og generelt have en høj faglighed, fortæller Martin Meldgaard Christensen, der på dagen havde sin kæreste og forældre med til dimissionen.

Udgifter dækket via fonde
Han bor i Risskov, og til daglig arbejder han for El-Center Vest i Hjerm nær Holstebro. Derfor fik han efter endt EUX-elektrikeruddannelse lov til at starte en ny afdeling op i Aarhus, der i dag hedder El-center vest, afdeling Øst.

Artiklen fortsætter under billedet De tre el-installatør dimittender, der har læst på deltid er Martin, Michael  og Martin De tre el-installatør dimittender, der har læst på deltid er Martin, Michael og Martin

Det krævede ekstra viden, som Martin Meldgaard Christensen gerne ville have, hvorfor hans mester foreslog at starte på deltidsuddannelsen. Via Kompetencefonden har han fået dækket 85 % af sin løn, og midler fra Omstillingsfonden har dækkes hans deltagerbetaling. Kørslen har virksomheden betalt.

- I realiteten føltes det ikke som om jeg gik ned i løn, fordi jeg fik ferie og pension udbetalt sammen med, så det kunne sagtens hænge sammen. Men det kom bag på mig, hvor mange lektier, der var, smiler han og fortsætter:
- Jeg troede, at underviserne skræmte os med omfanget af faget for sjov, men det var rigtigt, at der var svært. Og til tider presset. Især med de tunge regnefag.

Online samarbejde
Samtidig ramte corona og sendte ham og de andre fra uddannelsen hjem til onlineundervisning hver fredag. Men det fandt de snedige elektrikere da bare en løsning på, mens arbejdspresset var på sit højeste.

- Vi blev enige om, at vi efter undervisning kl. 15 blev siddende i rummet for at lave lektier sammen. Så gik vi kort ud og spiste aftensmad, og så arbejdede vi videre til kl. 22. Og så igen derind hele lørdag for at regne på opgaver, forklarer Martin Meldgaard Christensen og tilføjer, at kæresten snart skal til at lave bachelorprojekt på sin uddannelse nu.

Artiklen fortsætter under billedet Familie, undervisere og dimittender sidder om langbord og hygger ved dimission for el-installatører Dimissionen for de nye el-installatører blev både hyggelig og intim med frokost ved langbord med undervisere, familie og kærester

- Så bliver rollerne lige byttet om, griner han og slutter:

- Hvis nogen spørger mig, om jeg vil anbefale det, så siger jeg ja! Helt sikkert ja. Det er det hele værd.

Artiklen fortsætter under billedet Øllefant fra Georg Jensen med Danias logo på var en gave til installatørerne Øllefant fra Georg Jensen med Danias logo på var en gave til installatørerne

Hjalp denne side dig?