En helt ny undersøgelse fra Center for Frivillig Arbejde viser, at andelen af unge frivillige i Danmark er væsentlig højere end blandt andre generationer. Det er de 16-24-årige, de bliver kaldt Generation Z, de er yderst digitale, og de er fremtidens randrusianere.
I forbindelse med et igangværende forskningsprojekt sammen med Muskelsvindfonden har jeg været ved at analysere, hvad der motiverer og fastholder denne gruppe af frivillige. Her var det specielt tre elementer, som trådte tydelig frem i forskningen: formål, fællesskab og selvudvikling.
Alle tre faktorer havde stor betydning for de frivillige, og hvis man sørger for at balance dem korrekt, har det en betydelig indflydelse på de frivilliges motivation.
Læs også: Frivillighed kommer ikke af sig selv
Formålet
Man har tidligere beskyldt yngre generationer for at mangle noget at kæmpe for og for at være formålsløse forbrugere uden en holdning til den omverden, som de omgiver sig med.
Hvis man kigger på den nuværende klimadebat og kampen imod global opvarmning, er det dog tydeligt, at det specielt er Generation Z, som er de mest ivrige forkæmpere for en grønnere planet.
Det var ganske tydeligt i foråret, da flere hundrede af byens unge trodsede den silende regn og demonstrerede for klimaet på Rådhusparken.
Med andre ord er det en generation, som gerne lader sig påvirke af et højere formål, og dette er noget, vi som by skal overveje, når vi forsøger at inddrage de unge i frivilligt arbejde.
Læs også: Dania i spidsen for nyt forsknings-projekt om frivilligt arbejde
Fællesskabet
Et af de grundlæggende karakteristika ved Generation Z er, at de er den første generation, som gennem hele deres opvækst har været vant til, at verden var digital. I modsætning til deres forældre og ældre søskende var der ikke en indlæringskurve, som først skulle overvindes, og de voksede således også op med, at alle ens relationer var online.
Dette har naturligvis også en stor indflydelse på den måde, som de opfatter fællesskabet med andre. Hvor man tidligere anså fællesskabet med andre som noget fysisk – man mødtes med vennerne til en øl eller en kop kaffe – så er fællesskab for Generation Z ikke noget som udelukkende befinder sig i den ”virkelige verden”. Interaktionen med vennerne er i lige så høj grad noget, som kan foregå virtuelt gennem de apps, man bruger.
I sin nye bog ”De topmotiverede unge” fremhæver ungdomsforsker Noemi Katznelson dog samtidig, at netop manglen på det fysisk fællesskab kan være noget, som efterlader de unge med en fornemmelse af tomhed og mangel. Dette er en vigtig pointe, når vi skal forsøge at rekruttere fra Generation Z. Kan vi skabe ægte, fysiske fællesskaber, som kan tiltrække Generation Z, kan vi motivere dem til frivilligt arbejde.
Selvudvikling
At være frivillig handlede ikke kun om at skulle give noget til andre, men i høj grad også om, hvad man selv fik ud af det. For de fleste var det at kunne ”slippe” hverdagen og leve sig ind i en ny rolle. Det var regnskabschefen, som blev motiveret af at kunne slippe for ansvaret i et par uger, imens han solgte popkorn på Cirkus summarum, eller det var den studerende, som gennem sin frivillige tjeneste fik lov til at prøve sine ledelsesevner af som teamleder. Begge søgte noget som berigede dem, og som de kun kunne få gennem frivilligt arbejde.
Tænker vi i fremtiden disse tre markører ind, når vi søger fodboldtrænere i Dronningborg Boldklub eller billetansvarlige til Randers festuge, er chancen for at få Generation Z med langt større.