Del siden
 
       

Studerende forbedrer velkomst for internationale tilflyttere

Bachelorstuderende i servicedesign har arbejdet med Randers’ velkomst for internationale tilkomne. Nu bliver der kigget på at implementere nogle af forslagene
Artiklen fortsætter under billedet Bibliotekar Dorthe Meyer Andreassen står uden foran Randers Bibliotek og storsmiler iført en grøn kjole med en masse prikker i gule og røde farver.
2024-04-15
Erhvervsakademi Dania
https://eadania.dk/nyheder-og-presse/nyheder/internationale-tilflytteres-velkomst-forbedres-af-studerende/

Hvordan er det egentlig at være ny i Randers, hvis man kommer fra udlandet? Det spørgsmål satte 23 International Hospitality Management-studerende sig for at finde ud af som led i deres bachelorstudie på Erhvervsakademi Dania i Randers.

En såkaldt service-safari fra de studerende viste, at kommune, bibliotek og sprogcenter med få tiltag kunne gøre en stor forskel for oplevelsen som international tilflytter. Det var fx tilføjelsen af en engelsk valgmulighed som tryk-selv på telefonsvaren, en ekstra side i velkomstbrevet på engelsk eller få frivillige til at lave en gratis rundvisning af byen, ligesom man gør for turister.

Vi fandt mange små ting, som ville få stor effekt og betydning, hvis man indførte dem.

Lasma Balode, studerende

”Vores konklusion var, at der var lettilgængelige og økonomisk overkommelige forbedringsmuligheder i både digital, verbal og non-verbal kommunikation med internationale tilflyttere. Vi fik fin respons på vores rapport fra vores kontaktperson på kommunen,” forklarer 26-årige Cecilie Sofie Vahle, der læser International Hospitality Management.

Entusiastisk samarbejde
For bibliotekar Dorthe Meyer Andreassen, der arbejder med Skole og Uddannelse på Randers Bibliotek, har samarbejdet været en positiv oplevelse, hvor alle har fået noget ud af det.

Artiklen fortsætter under billedet Bibliotekar Dorthe Meyer Andreassen står uden foran Randers Bibliotek og storsmiler iført en grøn kjole med en masse prikker i gule og røde farver. Sammen med kommunen og Randers Sprogcenter har Dorthe Meyer Andreassen fra Randers Bibliotek sat skub i at få gjort nogle af de studerendes forslag til virkelighed. Foto: Dania.

”Det er dejligt at være med til et samarbejde, som giver så megen mening at deltage i. De studerende var så engagerede, godt hjulpet på vej af en virkelig entusiastisk underviser, og der er mange ideer at hente. Nogle af ideerne kan udføres uden de helt store udgifter og med forholdsvis lille arbejdsindsats, mens andre vil kræve væsentlig flere ressourcer,” siger Dorthe Meyer Andreassen fra Randers Bibliotek.

Små ændringer, stor effekt
Det glæder lettiske Lasma Balode, der bor og studerer i Randers, som hun elsker for sin natur, historie og charme.

Derfor håber hun også, at det kan blive vist mere frem til andre internationale tilflyttere.

Artiklen fortsætter under billedet Lasma Balode, som er studerende fra Letland, sidder på en café ved et lille bord med en bærbar computer og kigger mod kameraet. Lasma Balode har som studerende på Erhvervsakademi Dania i Randers arbejdet på at forbedre velkomsten for internationale tilflyttere som hende selv til byen. Foto: Dania

”Vi fandt mange små ting, som ville få stor effekt og betydning, hvis man indførte dem. Der er så meget godt at fortælle om byen, men det bliver ikke vist til tilflyttere fx museerne eller naturen,” smiler Lasma Balode på 23 år, der bor i byen med sin kæreste.

Projekterne fra de studerende skulle have været vist frem til en stor event i kulturhuset, men måtte ende med online feedback fra de deltagende organisationer pga. corona-udbruddet. Men.

Til gengæld har Dorthe Meyer Andreassen sammen med de andre samarbejdspartnere fra Randers Kommune og Randers Sprogskole efterfølgende sat sig sammen med Underværket for at gøre nogle af de studerendes forslag til virkelighed.

”Det bliver så spændende, og jeg er optimistisk om det,” slutter Dorthe Meyer Andreassen.

Hjalp denne side dig?