Laurids Dam er oprindeligt fra Skave lidt uden for Holstebro. Men drømmen var at blive maskiningeniør, og derfor rykkede han og konen teltpælene op fra det vestjyske og tog mod øst, hvor de landede i Aarhus for at læse. De blev hængende bagefter, hvor Laurids fik job på en maskinfabrik i Odder som nyuddannet i 1982.
16 år senere, da han og konen netop havde købt deres drømmehjem i Aarhus-bydelen Åbyhøj, gik virksomheden konkurs, og Laurids stod sammen med alle sine kollegaer til at miste deres job og fælles arbejdsplads og deres indtægter. De var alle lidt chokerede, men ikke desto mindre, så var det en af kollegaerne, som så en jobannonce i Jyllands-Posten, som han syntes passede lige til Laurids.
”Han sagde, at de søgte en på Randers Tekniske Skole, som skulle kunne noget Auto-cad og noget. Og så kiggede jeg lidt på det, søgte det og fik det,” kommer det beskedent fra jubilaren.
Det perfekte tilfælde
I 1998 var uddannelserne struktureret anderledes. Og mange af de korte videregående erhvervsakademiuddannelser var den gang placeret på de tekniske skoler. Herunder også uddannelsen til produktionsteknolog.
Når man har set de her nye mennesker, der bliver sat sammen for to år. Og set, hvordan de udvikler sig fra at tvivle på det de kan, og så ser deres afgangsprojekter. Det er fantastisk at se den forvandling
Laurids Dam, underviser gennem 25 år
Selvom det i høj grad var tilfældigt at Laurids Dam landede som underviser og en stor del af motivationen for at søge jobbet den gang skyldtes, at der skulle være penge til at afdrage på huset, så var jobbet det helt rigtige.
”Senere skulle det vise sig, at jeg er rigtig glad for mit job. Jeg har aldrig prøvet at stå op om morgenen og ikke være glad for at skulle på arbejde. Det er en velsignelse,” fortæller han eftertænksomt og kommenterer så med:
”…og så kan jeg jo godt lide at snakke.” Hvorefter han smiler med hele ansigtet.
Udviklingen motiverer Laurids
25 år i samme job er imponerende – også selvom der har været et nyt navn til både uddannelse og arbejdsgiver undervejs. Laurids er dog ikke i tvivl om, hvad det er, der gør, at han har holdt ved så længe.
”Når man har set de her nye mennesker, der bliver sat sammen for to år. Og set, hvordan de udvikler sig fra at tvivle på det de kan, og så ser deres afgangsprojekter. Det er fantastisk at se den forvandlings,” siger han.
Samtidig sker der meget på uddannelsessiden, og mens det for 20-25 år siden primært var 40-årige håndværkere, der ikke var så stærke i matematik, som læste videre til produktionsteknolog, så er der i dag også mange, der kommer med en baggrund fra et gymnasium. De er stærkere til matematik og projektskrivning, men er til gengæld ikke så håndværksmæssigt erfarne.
Laurids Dam bliver 67 år til sommer, men han har ikke travlt med at gå på pension. Det skyldes både, at han mistede sin kone for et par måneder siden, så huset i Åbyhøj føles alt for stort og for stille, og så skyldes det ikke mindst, at Laurids stadig elsker sit job som underviser, hvor han har nogle fantastiske kollegaer og hver dag gør en forskel for næste generation.