Del siden
 
       

Ledelse og læring i Legoland

25-årige Julie Ventzel nyder sin praktik ved Hotel Legoland, hvor hun lærer om driften af et oplevelseshotel. Dagligt følger hun Senior Front Office Manageren, der også er tidligere Dania-studerende
Artiklen fortsætter under billedet Julie er frontdesk manager i Legoland hotel
2024-04-15
Erhvervsakademi Dania
/nyheder-og-presse/nyheder/ledelse-og-laering-i-legoland/

Går du ind ad døren på Hotel Legoland i denne tid, kan du være så heldig at møde 25-årige Julie Ventzel fra Aarhus i receptionen.

Lige nu er hun nemlig i praktik ved oplevelseshotellet, som en del af bachelor-uddannelsen i International Hospitality Management i Randers på Erhvervsakademi Dania.

Artiklen fortsætter under billedet Julie med lego drage figur Julie Ventzel nyder sin praktik på Hotel Legoland

”Jeg synes, det er spændende at være her. Det er en anderledes tid på grund af corona, så jeg oplever ting, jeg ikke normalt ville opleve. Alle er så søde, og jeg er glad for at være her,” smiler Julie Ventzel, der følger hotellets Senior Front Office Manager.

Sammen med serviceøkonom
Selvom aktiviteten er lavere end normalt på grund af corona-udbruddet, lærer hun rigtig meget om fakturering, tildeling af værelser, vagtplaner, billetafstemning, restriktioner, retningslinjer, ledermøder om digitalisering og meget mere.

Artiklen fortsætter under billedet Julie smiler foran Legoland Hotel Slottet er også en del af hotel Legoland-familien, men er desværre ikke åbnet endnu pga. corona.

”Jeg har lært meget om hoteldrift, og det havde jeg ikke erfaring med før. Vi lærte meget om ledelsesstile på studiet, som jeg kan se blive brugt i praksis af Sophie,” forklarer hun.

Sophie Schober er Senior Front Office Manager for Hotel Legoland, Legoland Holiday Village og Legoland Castle Hotel.

Og faktisk ved hun godt, hvad Julie taler om, når snakken falder på undervisere og kantinen på Dania i Randers. Hun er nemlig selv uddannet serviceøkonom på stedet fra 2013.

”I praksis følger jeg hendes opgaver i dagligdagen, hvor mange afdelinger skal arbejde sammen. Det er rigtig fedt, og vi har snakket om job bagefter som receptionist, når Legoland åbner i marts,” siger en glad Julie Ventzel.

 

Ved siden af sin praktik arbejder hun med sin bacheloropgave, der handler om bæredygtighed, og hvad en certificering indenfor dette ville betyde for hotellet.

Artiklen fortsætter under billedet To kvinder smiller foran kæmpe legofigur Sophie Schober (t.h.) er Senior Front Office Manager og uddannet serviceøkonom fra Dania. Hver dag har hun følgeskab af Julie Ventzel.

Hjalp denne side dig?