Del siden
 
       

Stadig langt mellem kvinderne i bestyrelses-lokalerne

Kun 19 procent af de danske bestyrelsesposter er besat af kvinder. Det har Danias bestyrelsesuddannelse forsøgt at gøre noget ved og har haft 284 deltagere
Artiklen fortsætter under billedet Undervisning på bestyrelsesuddannelse for kvinder på Erhvervsakademi Dania
2026-09-16
Erhvervsakademi Dania
/nyheder-og-presse/nyheder/stadig-langt-mellem-kvinderne-i-bestyrelseslokalerne/

Der er kommet flere kvinder ind i de danske bestyrelseslokaler de seneste år. Men udviklingen går langsomt.

Kvinder sidder fortsat på færre end hver femte bestyrelsespost i danske virksomheder. Det viser tal fra Dansk Industris kønsdiversitetsundersøgelse fra 2025. I Region Midtjylland er tallet endnu lavere. Her er kun 14,7 procent af bestyrelsesposterne besat af kvinder, hvilket er den laveste andel blandt landets regioner.

Næsten halvdelen af virksomhederne har samtidig stadig ingen kvinder i bestyrelsen.

Netværk er en vigtig del af vejen ind i en bestyrelse, og derfor slipper vi dem ikke efter uddannelsen

Birgitte Riise Bjærge, erhvervsdirektør

Det er en udvikling, som Erhvervsakademi Dania gerne vil være med til at ændre. Derfor har de udbudt bestyrelsesuddannelser målrettet kvinder siden 2019, og mere end 284 antal kvinder har indtil nu deltaget.

Skal have et skub
For erhvervsdirektør Birgitte Riise Bjærge er der mange kvinder, som både har kompetencerne og lysten til at gå efter en bestyrelsespost. Men vejen ind kan være svær.

"Vi har talt med mange kvinder, som gerne vil i en bestyrelse, men som oplever, at det er svært at bryde gennem muren af mænd. Der er mange dygtige mænd, som har et godt samarbejde og netværk med andre dygtige mænd, og så kan det være svært at komme ind som kvinde," forklarer Birgitte Riise Bjærge.

Artiklen fortsætter under billedet Diskussion på bestyrelsesuddannelse for kvinder på Erhvervsakademi Dania I år runder Erhvervsakademi Dania 300 deltagere på bestyrelsesuddannelse for kvinder, hvor i alt 538 deltagere har været på siden 2019

Hun mener derfor, at kvinder skal have et skub til at bringe deres kompetencer i spil.

"Vi vil derfor gerne give kvinderne et skub i den rigtige retning, hvor de sætter deres kompetencer i spil og beriger hinanden i forhold til at arbejde sig professionelt i stilling til bestyrelsesarbejdet. Kvinder skal også selv arbejde målrettet med at skubbe til diversiteten i bestyrelseslokalerne," siger Birgitte Riise Bjærge.

Netværk betyder noget
Det er ikke kun kompetencerne, der skal være på plads, hvis man vil have en bestyrelsespost. Netværk spiller også en stor rolle.

Ifølge BoardPartners Bestyrelsesrapport 2026 bliver 61 procent af bestyrelsesbemandingerne til gennem netværk.

Derfor er netværk også en del af Erhvervsakademi Danias bestyrelsesuddannelse. Her får deltagerne mulighed for at udvide deres netværk og sparre med andre kvinder, der også har ambitioner om bestyrelsesarbejde, ligesom der hvert år holdes to bestyrelsesevents.

"Netværk er en vigtig del af vejen ind i en bestyrelse. Derfor arbejder vi med netværk allerede på uddannelsen, hvor alle deltagere får mulighed for at udvide deres netværk og sparre med hinanden. Og vi slipper dem ikke, når uddannelsen er slut. Vi mødes to gange om året til netværksevents, så relationerne kan fortsætte og udvikle sig," fortæller Birgitte Riise Bjærge.

Artiklen fortsætter under billedet Undervisning på bestyrelsesuddannelse for kvinder på Erhvervsakademi Dania Undervisningen på bestyrelsesuddannelse for kvinder foregår på Museum Jorn i Silkeborg

Næste bestyrelsesevent er 12. november 2026 kl. 13.30-16.00 på Erhvervsakademi Dania i Randers.

Erhvervsakademi Dania udbyder en lang række bestyrelsesuddannelser, og alle er naturligvis velkomne til at deltage på alle uddannelsesforløb.

Hjalp denne side dig?